Add parallel Print Page Options

Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos Søn, profeterede for Jøderne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var over dem. Da tog Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, fat og begyndte at bygge på Guds Hus i Jerusalem sammen med Guds Profeter, som støttede dem. Men på den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre til dem og sagde: "Hvem har givet eder Lov til at bygge dette Tempel og genopføre denne Helligdom, og hvad er Navnene på de Mænd, der bygger denne Bygning? Men over Jødernes Ældste vågede deres Guds Øje, så de ikke standsede dem i Arbejdet, før Sagen var forelagt Darius og der var kommet Svar derpå.

Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbrødre, Afarsekiterne hinsides Floden, sendte Kong Darius; de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius ønsker vi al Fred! Det være Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen Judæa til den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, der lægges Bjælker i Muren, og Arbejdet udføres med Omhu og skyder frem under deres Hænder. Vi spurgte da de Ældste der og talte således til dem: "Hvem har givet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opføre denne Helligdom? 10 Vi spurgte dem også om deres Navne for at lade dig dem vide, og vi opskrev Navnene på de Mænd, der står i Spidsen for dem. 11 Og Svaret, de gav os, lød således: Vi er Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mange År siden, da en stor Konge i Israel byggede og opførte det. 12 Da imidlertid vore Fædre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han dem i Babels Konges, Kaldæeren Nebukadnezars, Hånd, og han nedbrød dette Tempel og førte Folket i Landflygtighed til Babel. 13 Men i sit første Regeringsår gav Kong Kyros af Babel Befaling til at genopbygge dette Gudshus; 14 og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hørende Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i Jerusalem og ført til sin Helligdom i Babel, tage ud af Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder; 15 og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem få deres Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blive genopbygget på sin gamle Plads!" 16 Så kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset i Jerusalem, og siden den Tid er der bygget derpå, men det er ikke færdigt. 17 Hvis derfor Kongen synes, så lad der blive set efter i det kongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig således, at der af Kong Kyros er givet Befaling til at bygge dette Gudshus i Jerusalem; og Kongen give os så sin Vilje i denne Sag til Kende!"

Dengang var der to profeter i Jerusalem og Juda, nemlig Haggaj og Zakarias, søn af Iddo, som bragte bud til folket fra Israels Gud om at genoptage arbejdet. Zerubbabel og Jeshua fulgte opfordringen og fortsatte med at genopbygge templet, og profeterne støttede dem.

Det varede dog ikke længe før Tattenaj, der på den tid var guvernør for området vest for Eufratfloden, og Shetar-Bozenaj ankom til Jerusalem ledsaget af flere andre embedsmænd. De spurgte: „Hvem har givet jer tilladelse til at opføre et nyt tempel? Og hvad hedder de mænd, som er ansvarlige for arbejdet?” Men Herren beskyttede judæernes ledere, og man blev enige om at forelægge sagen for kong Dareios, så han kunne tage afgørelsen.

Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd sendte derfor følgende brev til kong Dareios:

Fredshilsen til kong Dareios! Vi ønsker at informere kongen om vort besøg i provinsen Juda, hvor man er i fuld gang med at opføre et tempel for Judas store Gud. Man har allerede placeret flere lag kvadersten i templets mure og et lag træ ovenpå. Arbejdet bliver udført med stor omhu og skrider godt fremad. Vi forhørte judæernes ledere om, hvem der havde givet tilladelse til byggeriet, 10 og vi udbad os navnene på de ansvarlige, så vi kunne underrette kongen. 11 På vore spørgsmål svarede lederne: „Vi tjener Himlens og jordens Gud, og vi er i færd med at genopbygge det tempel, som blev opført på dette sted for flere hundrede år siden af en stor konge i Israel. 12 Men senere vakte vore forfædre Guds vrede, og han lod dem blive besejret af kong Nebukadnezar, som ødelagde templet og bortførte folket til Babylonien.”

13 Judæerne insisterer imidlertid på, at kong Kyros, kort efter at han var blevet konge, udsendte en skriftlig erklæring om, at templet skulle genopbygges. 14 De påstår tilmed, at kong Kyros tilbageleverede de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar havde taget fra templet i Jerusalem og anbragt i sit tempel i Babylon. De siger, at en lang række værdigenstande blev overgivet til en mand ved navn Sheshbatzar, som kong Kyros havde udpeget til guvernør i Judas land. 15 Kongen skulle have givet Sheshbatzar ordre til at returnere karrene til Jerusalem og genopbygge Guds tempel på dets gamle plads. 16 Derfor påstås det, at Sheshbatzar var den, der kom og lagde fundamentet til templet i Jerusalem. Lige siden da har folket arbejdet på genopbygningen, men det er dog endnu ikke færdigt.

17 Hvis det kan behage kongen, vil vi derfor anmode om, at man gennemsøger det kongelige bibliotek i Babylon for at finde ud af, om kong Kyros overhovedet har udstedt en sådan befaling. Vi vil så afvente kongens afgørelse i denne sag.