Add parallel Print Page Options

Ezekiel som Guds vagtpost i Israel

33 Herren sagde til mig: „Du menneske, tal til dit folk og giv dem følgende budskab: Når jeg sender en fjendtlig hær imod et land, udpeger landets befolkning en vagtpost. Og når vagtposten får øje på den fremstormende hær, blæser han straks alarm, så folket er advaret. Hvis der nu er nogle, der ikke tager advarslen alvorligt, og derfor senere bliver dræbt, så er det deres egen skyld. For de hørte jo alarmen, men rettede sig ikke efter den. De er selv skyld i deres død, for hvis de havde lyttet til advarslen, kunne de have reddet livet. Men hvis nu vagtposten ser den fremstormende hær og ikke blæser alarm for at advare folket, så er det vagtposten, der er skyld i, at de omkommer. Folket dør godt nok på grund af deres egne synder, men jeg vil kræve vagtposten til regnskab for deres død.

Du menneske, jeg har udvalgt dig til vagtpost for Israels folk. Derfor skal du høre godt efter, hvad jeg siger, og så advare folket. Hvis jeg siger, at nogle onde mennesker skal dø for deres ondskabs skyld, og hvis du ikke advarer dem, så de får mulighed for at omvende sig, da skal de onde mennesker godt nok dø på grund af deres egne synder, men jeg vil kræve dig til regnskab for deres død. Advarer du dem derimod, og de nægter at omvende sig, skal de dø på grund af deres synder, men du er uden skyld i deres død.

10 Du menneske, du skal sige til Israels folk: I er klar over, at I lider på grund af jeres synder og overtrædelser, og at det snart er ude med jer. I spørger, om I ikke kan gøre noget for at overleve. 11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Herren, jeg har ingen glæde af, at de onde skal dø. Jeg vil meget hellere se dem omvende sig fra deres ondskab, så de kan redde livet. Åh Israel, omvend jer dog fra jeres synder! Hvorfor ønsker I at dø?

12 Du menneske, sig til mit folk: Hvis retskafne mennesker vender sig bort fra mig og gør oprør, kan alle deres tidligere gode gerninger ikke redde dem fra straffen. Og hvis syndige mennesker omvender sig, skal de ikke dø på grund af deres tidligere synder.

13 Godt nok har jeg sagt, at retskafne mennesker får et godt liv. Men hvis de bliver for selvsikre og begynder at synde, kan alle deres tidligere gode gerninger ikke redde dem. De skal dø, fordi de har gjort oprør og syndet imod mig. 14 Men hvis onde mennesker lytter til min advarsel, omvender sig fra deres synd og begynder at handle retfærdigt, bliver de ikke straffet med døden. 15 Hvis de betaler det tilbage, de har stjålet, hvis de udleverer et pant, de har taget i sikkerhed, og hvis de begynder at følge mine love, som sigter på et godt liv, og holder sig fra uretfærdighed, så skal de leve og ikke dø. 16 De vil ikke blive dømt på grund af deres tidligere synder, for de har besluttet at gøre det rigtige, og derfor har de ret til at leve.

17 ‚Det er ikke fair!’ siger I. Hør lige her, Israels folk: Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? 18 Når retskafne mennesker holder op med at handle ret og i stedet vælger at synde, er det så ikke fair, at de må bære straffen for deres synd og dø? 19 Og når onde mennesker tager afstand fra deres tidligere synder og i stedet vælger at adlyde min lov, er det så ikke fair, at de redder livet? 20 Hvordan kan I påstå, at det ikke er fair? Bør jeg ikke dømme jer efter jeres handlinger?”

21 På den femte dag i den tiende måned i det 12. år af vores eksil ankom en flygtning fra Jerusalem og meddelte, at byen var faldet. 22 Aftenen før havde jeg oplevet Herrens kraft over mig, så da manden fra Jerusalem ankom, kunne jeg igen tale.[a] 23 Herren sagde da til mig:

24 „Du menneske, de overlevende fra Judas folk, som bor spredt mellem ruinerne i Israels land, siger: ‚Abraham var kun én person, men han fik lovning på at få hele det hellige land i eje. Vi er alle sammen hans efterkommere, så det løfte må også gælde os.’ 25 Men jeg, Herren, siger: I spiser kød med blod i, dyrker jeres afskyelige afguder og begår mord. Tror I så, at jeg vil give jer landet i eje? 26 I stoler på jeres egne våben. I begår de frygteligste synder og er ægteskabsbrydere alle sammen. Og I vil have landet tilbage?

27 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Herren, skal de overlevende blandt Judas ruiner også falde for sværdet! De, som prøver at skjule sig i det fri, skal ædes af de vilde dyr, og de, som gemmer sig i fæstninger og huler, skal dø af sygdom. 28 Jeg gør landet til en ødemark og knækker dets stolthed. Jeg gør bjergene så øde, at ingen tør rejse gennem dem. 29 Når jeg har lagt hele landet i ruiner som følge af folkets synder, vil de indse, at jeg er Herren.

30 Du menneske, dine landsmænd taler om dig, når de mødes ved murene og i døråbningerne. ‚Kom, lad os gå hen og høre, hvilke budskaber Herren har til os,’ siger de. 31 Så stimler de sammen hos dig og sætter sig ned for at høre på dig. Men de har ikke tænkt sig at adlyde mine ord, for de taler altid om deres egne ønsker, og de er mest optaget af at søge efter penge og profit. 32 For dem er du blot underholdning. Du er som en, der synger kærlighedssange med en smuk stemme og spiller på harpe for dem. De hører ordene, men de vil ikke adlyde. 33 Men når profetierne bliver til virkelighed—og vær sikker på, at hvert eneste ord vil gå i opfyldelse—vil de indse, at det var en Herrens profet, der talte til dem.”

Footnotes

  1. 33,22 Jf. 3,26 og 24,25-27.

The Watchman and His Message

33 Again the word of the Lord came to me, saying, “Son of man, speak to (A)the children of your people, and say to them: (B)‘When I bring the sword upon a land, and the people of the land take a man from their territory and make him their (C)watchman, when he sees the sword coming upon the land, if he blows the trumpet and warns the people, then whoever hears the sound of the trumpet and does (D)not take warning, if the sword comes and takes him away, (E)his blood shall be on his own head. He heard the sound of the trumpet, but did not take warning; his blood shall be upon himself. But he who takes warning will [a]save his life. But if the watchman sees the sword coming and does not blow the trumpet, and the people are not warned, and the sword comes and takes any person from among them, (F)he is taken away in his iniquity; but his blood I will require at the watchman’s hand.’

(G)“So you, son of man: I have made you a watchman for the house of Israel; therefore you shall hear a word from My mouth and warn them for Me. When I say to the wicked, ‘O wicked man, you shall surely die!’ and you do not speak to warn the wicked from his way, that wicked man shall die in his iniquity; but his blood I will require at your hand. Nevertheless if you warn the wicked to turn from his way, and he does not turn from his way, he shall die in his iniquity; but you have [b]delivered your soul.

10 “Therefore you, O son of man, say to the house of Israel: ‘Thus you say, “If our transgressions and our sins lie upon us, and we (H)pine[c] away in them, (I)how can we then live?” ’ 11 Say to them: ‘As I live,’ says the Lord God, (J)‘I have no pleasure in the death of the wicked, but that the wicked (K)turn from his way and live. Turn, turn from your evil ways! For (L)why should you die, O house of Israel?’

The Fairness of God’s Judgment

12 “Therefore you, O son of man, say to the children of your people: ‘The (M)righteousness of the righteous man shall not deliver him in the day of his transgression; as for the wickedness of the wicked, (N)he shall not fall because of it in the day that he turns from his wickedness; nor shall the righteous be able to live because of his righteousness in the day that he sins.’ 13 When I say to the righteous that he shall surely live, (O)but he trusts in his own righteousness and commits iniquity, none of his righteous works shall be remembered; but because of the iniquity that he has committed, he shall die. 14 Again, (P)when I say to the wicked, ‘You shall surely die,’ if he turns from his sin and does [d]what is lawful and [e]right, 15 if the wicked (Q)restores the pledge, (R)gives back what he has stolen, and walks in (S)the statutes of life without committing iniquity, he shall surely live; he shall not die. 16 (T)None of his sins which he has committed shall be remembered against him; he has done what is lawful and right; he shall surely live.

17 (U)“Yet the children of your people say, ‘The way of the Lord is not [f]fair.’ But it is their way which is not fair! 18 (V)When the righteous turns from his righteousness and commits iniquity, he shall die because of it. 19 But when the wicked turns from his wickedness and does what is lawful and right, he shall live because of it. 20 Yet you say, (W)‘The way of the Lord is not [g]fair.’ O house of Israel, I will judge every one of you according to his own ways.”

The Fall of Jerusalem

21 And it came to pass in the twelfth year (X)of our captivity, in the tenth month, on the fifth day of the month, (Y)that one who had escaped from Jerusalem came to me and said, (Z)“The city has been [h]captured!”

22 Now (AA)the hand of the Lord had been upon me the evening before the man came who had escaped. And He had (AB)opened my mouth; so when he came to me in the morning, my mouth was opened, and I was no longer mute.

The Cause of Judah’s Ruin

23 Then the word of the Lord came to me, saying: 24 “Son of man, (AC)they who inhabit those (AD)ruins in the land of Israel are saying, (AE)‘Abraham was only one, and he inherited the land. (AF)But we are many; the land has been given to us as a (AG)possession.’

25 “Therefore say to them, ‘Thus says the Lord God: (AH)“You eat meat with blood, you (AI)lift up your eyes toward your idols, and (AJ)shed blood. Should you then possess the (AK)land? 26 You rely on your sword, you commit abominations, and you (AL)defile one another’s wives. Should you then possess the land?” ’

27 “Say thus to them, ‘Thus says the Lord God: “As I live, surely (AM)those who are in the ruins shall fall by the sword, and the one who is in the open field (AN)I will give to the beasts to be devoured, and those who are in the strongholds and (AO)caves shall die of the pestilence. 28 (AP)For I will make the land most desolate, [i]her (AQ)arrogant strength shall cease, and (AR)the mountains of Israel shall be so desolate that no one will pass through. 29 Then they shall know that I am the Lord, when I have made the land most desolate because of all their abominations which they have committed.” ’

Hearing and Not Doing

30 “As for you, son of man, the children of your people are talking about you beside the walls and in the doors of the houses; and they (AS)speak to one another, everyone saying to his brother, ‘Please come and hear what the word is that comes from the Lord.’ 31 So (AT)they come to you as people do, they (AU)sit before you as My people, and they (AV)hear your words, but they do not do them; (AW)for with their mouth they show much love, but (AX)their hearts pursue their own gain. 32 Indeed you are to them as a very lovely song of one who has a pleasant voice and can play well on an instrument; for they hear your words, but they do (AY)not do them. 33 (AZ)And when this comes to pass—surely it will come—then (BA)they will know that a prophet has been among them.”

Footnotes

  1. Ezekiel 33:5 Or deliver his soul
  2. Ezekiel 33:9 Or saved your life
  3. Ezekiel 33:10 Or waste away
  4. Ezekiel 33:14 justice
  5. Ezekiel 33:14 righteousness
  6. Ezekiel 33:17 Or equitable
  7. Ezekiel 33:20 Or equitable
  8. Ezekiel 33:21 Lit. struck down
  9. Ezekiel 33:28 Lit. pride of her strength