Add parallel Print Page Options

15 Herrens Ord kom til mig således: Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som står iblandt Skovens Træer? Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber på? Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den så til noget? Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet. Derfor, så siger den Herre Herren: Som det går Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giver jeg Jerusalems Indbyggere hen; jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er Herren, når jeg vender mit Åsyn imod dem. Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre Herren.

Jerusalem—en uduelig vinstok

15 Herren sagde til mig:

„Du menneske, hvad kan man bruge træet fra en vildtvoksende vinstok til? Det kan ikke sammenlignes med skovens andre træer. Man kan ikke engang bruge det til at lave knager eller kroge af. Prøver man at bruge det til brændsel, brænder de tynde grene alt for hurtigt, mens stammen har svært ved at fænge. Det kan altså hverken bruges til forarbejdning eller som brændsel.

Jerusalems indbyggere er som en vildtvoksende vinstok, jeg har kastet på bålet. Jeg vil sørge for, at de, der undslap ilden første gang, kommer på det næste bål. Da vil I indse, at jeg er Herren. Ja, jeg lægger landet øde, fordi de gjorde oprør imod mig.”