Add parallel Print Page Options

24 Hvad angår Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under hele Arbejdet på Helligdommen, så løb det som Gave viede Guld op til 29 Talenter og 730 Sekel efter hellig Vægt. 25 Det ved Menighedens Mønstring indkomne Sølv løb op til 100 Talenter og 1775 Sekel efter hellig Vægt 26 en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig Vægt, af enhver, der måtte lade sig mønstre, altså fra Tyveårsalderen og opefter, i alt 603 550 Mand: 27 De 100 Talenter Sølv medgik til Støbningen af Helligdommens og Forhængets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, en Talent til hvert Fodstykke. 28 Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at overtrække deres Hoveder med og til Bånd på dem. 29 Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 Sekel. 30 Deraf lavede han Fodstykkerne til Åbenbaringsteltets Indgang, Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbehør, 31 Fodstykkerne til Forgården rundt om og til Forgårdens Indgang og alle Teltpælene til Boligen og alle Teltpælene til Forgården hele Vejen rundt.

Read full chapter

24 Totalvægten af alt det guld, folket bragte, og som blev brugt til projektet, var næsten 900 kg.[a] 25-26 Af sølv blev der brugt over 3 tons,[b] hvilket svarede til den inddrevne personskat på alle registrerede personer over 20 år, nemlig ½ shekel sølv gange 603.550 personer. 27 Sølvet blev brugt til at støbe de 100 sokler, der skulle bruges til vægmodulerne og til de stolper, der skulle bære forhænget foran det allerhelligste. Hver sokkel vejede ca. 30 kg.[c] 28 Til sølvkrogene, stolpehovederne og tværstængerne gik der 18 kg[d] sølv.

29 Den indkomne bronze beløb sig til lidt over 2 tons.[e] 30 Den blev brugt til soklerne ved åbenbaringsteltets indgang, til bronzealteret, gitterværket, alterredskaberne, 31 soklerne under forgårdens vægge og samtlige teltpløkker.

Read full chapter

Footnotes

  1. 38,24 På hebraisk: 29 talenter og 730 shekel. En talent er 3000 shekel, og den, der her er brugt, menes at veje ca. 10 g.
  2. 38,25-26 På hebraisk: 100 talenter og 1775 shekel, altså 301.775 shekel eller 3018 kg.
  3. 38,27 På hebraisk: en talent.
  4. 38,28 På hebraisk: 1775 shekel.
  5. 38,29 På hebraisk: 70 talenter og 2400 shekel, dvs. ca. 2100 kg.