Esther 9
International Children’s Bible
Victory for the Jews
9 The order the king had commanded was to be done on the thirteenth day of the twelfth month. That was the month of Adar. That was the day the enemies of the Jews had hoped to defeat them. But that was changed. So the Jews themselves defeated those who hated them. 2 The Jews met in their cities in all the empire of King Xerxes. They met in order to attack those who wanted to harm them. And no one was strong enough to fight against them. This was because all the other people living in the empire were afraid of the Jews. 3 And all the important men of the areas, the governors, captains of the soldiers, and the king’s officers helped the Jews. They helped because they were afraid of Mordecai. 4 Mordecai was very important in the king’s palace. He was famous in all the empire. This was because he was becoming a leader of more and more people.
5 And, with their swords, the Jews defeated all their enemies, killing and destroying them. And the Jews did what they wanted with those people who hated them. 6 In the palace at Susa, they killed and destroyed 500 men. 7 They also killed these men: Parshandatha, Dalphon, Aspatha, 8 Poratha, Adalia, Aridatha, 9 Parmashta, Arisai, Aridai and Vaizatha. 10 They were the ten sons of Haman, son of Hammedatha, the enemy of the Jews. But the Jews did not take their belongings.
11 And on that day the number of the men killed in the palace at Susa was reported to the king. 12 The king said to Queen Esther, “The Jews have killed and destroyed 500 men in the palace at Susa. And they have also killed Haman’s ten sons. What have they done in the rest of the king’s empire! Now what else are you asking? I will do it! And what else do you want? It will be done.”
13 Esther answered, “If it pleases the king, give the Jews who are in Susa permission to do this. Let them do again tomorrow what the king ordered for today. And let the bodies of Haman’s ten sons be hanged on the platform built for hanging people to death.”
14 So the king ordered that it be done. A law was given in Susa, and the bodies of the ten sons of Haman were hanged. 15 The Jews in Susa came together. It was on the fourteenth day of the month of Adar. And they killed 300 men in Susa. But they did not take their belongings.
16 At that same time, the other Jews in the king’s empire also met. They met in order to protect themselves and get rid of their enemies. And they killed 75,000 of those who hated them. But they did not take their belongings. 17 This happened on the thirteenth day of the month of Adar. And on the fourteenth day the Jews rested. They made it a day of joyful feasting.
The Feast of Purim
18 But the Jews in Susa met on the thirteenth and fourteenth days of the month of Adar. Then they rested on the fifteenth day. They made it a day of joyful feasting.
19 This is why the Jews who live in the country and small villages celebrate on the fourteenth day. They keep the fourteenth day of the month of Adar as a day of joyful feasting. And it is also a day for giving presents to each other.
20 Mordecai wrote down everything that had happened. Then he sent letters to all the Jews in all the empire of King Xerxes. He sent letters to places far and near. 21 Mordecai did this to have the Jews celebrate every year. They were to celebrate on the fourteenth and fifteenth days of the month of Adar. 22 It was to celebrate a time when the Jews got rid of their enemies. They were also to celebrate it as the month their sadness was turned to joy. It was the month when their crying for the dead was turned into celebration. Mordecai wrote letters to all the Jews. He wrote to tell them to celebrate those days as days of joyful feasting. It was to be a time of giving food to each other. And it was a time of giving presents to the poor.
23 So the Jews agreed to do what Mordecai had written to them. And they agreed to hold the celebration every year. 24 Haman son of Hammedatha, the Agagite, was the enemy of all the Jews. He had made an evil plan against the Jews to destroy them. And Haman had thrown the pur (that is, the lot) to choose a day to ruin and destroy the Jews. 25 But when the king learned of the evil plan, he sent out written orders. This was so the evil plans Haman had made against the Jews would be used against him. And those orders said that Haman and his sons should be hanged on the platform for hanging. 26 So these days were called Purim. The name Purim comes from the word “pur” (the lot). 27 And so the Jews set up this custom. They and their descendants would celebrate these two days every year. The Jews and all those who join them are to celebrate these two days. They should do it without fail every year. They should do it in the right way and at the time Mordecai had ordered them in the letter. 28 These two days should be remembered and celebrated from now on in every family. And they must be celebrated in every area and every city. These days of Purim should never stop being celebrated by the Jews. And the descendants of the Jews should always remember to celebrate these two days of Purim.
29 So Queen Esther daughter of Abihail, along with Mordecai the Jew, wrote this second letter about Purim. Using the power they had, they wrote to prove the first letter was true. 30 And Mordecai sent letters to all the Jews in the 127 areas of the kingdom of Xerxes. Mordecai wrote a message of peace and truth. 31 He wrote to set up these days of Purim. They are to be celebrated at their chosen times. Mordecai the Jew and Queen Esther had sent out the order for the Jews. They had set up for themselves and their descendants these two days. They set them up so the Jews would give up eating and cry loudly. 32 Esther’s letter showed that these practices about Purim were correct. They were written down in the records.
Ester 9
Bibelen på hverdagsdansk
Jødernes triumf over deres fjender
9 Den 13. dag i den 12. måned kom, dagen, som jødernes fjender havde set frem til, hvor Hamans lov om jødemassakren trådte i kraft. Men det gik ikke som fjenderne havde håbet, tværtimod. 2 Jøderne i de forskellige byer sluttede sig sammen i en forenet front for at gå til modangreb på deres fjender. Alle var fyldt med ærefrygt for jøderne, og ingen kunne holde stand imod dem. 3 Provinsernes guvernører og ledende mænd støttede også jøderne, for de var fulde af ærefrygt for Mordokaj. 4 Mordokaj var nemlig en højt respekteret mand i kongens palads, og hans magt og indflydelse var kendt i alle rigets provinser.
5 Således sejrede jøderne over deres fjender. De slog mange ihjel og gjorde ellers med dem, hvad de ville. 6 I Susa alene dræbte jøderne 500 af deres fjender. 7-10 Desuden dræbte de Hamans ti sønner: Parshandata, Dalfon, Aspata, Porata, Adalja, Aridata, Parmashta, Arisaj, Aridaj og Vajzata. Men de tog ikke deres fjenders ejendele.
11 Samme dags aften, da kongen hørte om alle de dræbte i Susa, 12 sendte han bud efter dronning Ester. „I Susa alene har jøderne slået 500 mennesker ihjel,” sagde han. „Også Hamans ti sønner er dræbt. Hvis det er gået så voldsomt til her i byen, kan jeg levende forestille mig, hvordan det må være gået ude omkring i provinserne. Men sig mig, Ester, hvad ønsker du mere? Jeg vil give dig, hvad som helst du beder om!”
13 „Hvis det behager kongen,” svarede Ester, „vil jeg bede om, at jøderne her i Susa får tilladelse til at handle på samme måde i morgen, og at ligene af Hamans ti sønner bliver hængt op på pæle.”
14-15 Det gik kongen med til. Ligene af Hamans ti sønner blev hængt op på pæle, og det blev bekendtgjort i Susa, at jøderne havde tilladelse til at fortsætte udryddelsen af deres fjender den næste dag. På den dag slog jøderne 300 mere ihjel, dog stadig uden at tage deres ejendele.
16-17 Ude omkring i provinserne havde jøderne på den 13. dag i den 12. måned dræbt 75.000 fjender, men de tog ikke deres ejendele. Dagen derpå hvilede alle jøder ude i provinserne for at fejre deres triumf med fest og dans. 18 Men jøderne i Susa fortsatte som nævnt den næste dag og hvilede først den 15. dag i den 12. måned, hvor de fejrede sejren med fest og dans. 19 Det er grunden til, at jøderne i de små byer i provinsen i Israel den dag i dag fejrer den 14. dag i den 12. måned som en glædesdag, hvor de giver hinanden gaver.
Purimfesten
20 Mordokaj sørgede for at skrive disse begivenheder ned, hvorefter han sendte et brev ud til alle jøder i rigets provinser—nær og fjern. 21 I brevet opfordrede han dem til hvert år at fejre den 14. og 15. dag i den 12. måned. 22 Det skulle være dage med fest og glæde til minde om dengang, jøderne fik fred for deres fjender, og deres fortvivlelse blev vendt til glæde. De skulle sende madvarer til hinanden og give gaver til de fattige.
23 Jøderne tog Mordokajs forslag til sig og gjorde denne glædesfest til en fast tradition. 24 Hvert år mindedes de hvordan Haman, alle jøders fjende, havde planlagt at få dem udryddet og fastsat dagen for massakren ved at kaste lod, 25 og hvordan kongen, da han blev klar over det, havde udstedt en skriftlig befaling, som forpurrede Hamans onde planer og ladet ham selv og hans sønner dræbe og hænge op på pæle. 26 På grund af alt det, der skete, og på grund af Mordokajs brev, har jøderne hvert år siden fejret denne fest som kaldes purimfesten efter det persiske ord pur, der betyder lod. 27-28 Alle jøder i hele riget lovede højtideligt at videreføre traditionen til deres børn og de følgende generationer af jøder. De lovede, at de fremover hvert år ville fejre denne fest på de to fastsatte dage og på den måde, det var beskrevet i brevet. Alle jødiske familier ud over hele det persiske rige skulle fejre dagene hvert år, så mindet om det, der skete, aldrig skulle gå i glemmebogen blandt det jødiske folk.
29-31 Endvidere skrev dronning Ester med hjælp fra Mordokaj endnu et brev, som Mordokaj sørgede for blev sendt ud til alle jøder i rigets 127 provinser. I det brev blev jøderne opfordret til at gøre faste og fortvivlelse til en del af de traditioner, der hørte med til purimfesten.[a] 32 Esters skrivelse bekræftede således retningslinierne for festen, som derefter blev skrevet ned og gjort til lov.
Footnotes
- 9,29-31 Der stod åbenbart ikke i brevet, hvornår der skulle fastes, men det var formodentlig som indledning på den første dag, hvorefter festen begyndte ved aftenstid.
The Holy Bible, International Children’s Bible® Copyright© 1986, 1988, 1999, 2015 by Thomas Nelson. Used by permission.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
