Fremtidige assyriske angreb

8 Derpå sagde Herren til mig: „Tag en stor tavle og skriv med tydelig skrift navnet: Maher-Shalal Hash-Baz.^{[a] 2} Gør det med to pålidelige mænd som vidner: Urija, som er præst, og Zekarja, Jeberekjas søn.”

³ Derefter gik jeg ind til min hustru, og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde Herren til mig: „Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz, ⁴ for endnu inden drengen har lært at sige ‚mor’ eller ‚far’, vil assyrerkongen plyndre Damaskus’ rigdomme og røve Samarias skatte.”

⁵ Herren talte igen til mig: ⁶ „Fordi mit folk har forkastet Shiloas friske vand^[b] og foretrækker Arams kong Retzin og Israels kong Peka, ⁷ vil jeg sende en mægtig oversvømmelse fra Eufratfloden imod dem: Assyrerkongen og hans mægtige hære vil oversvømme landet. Floden vil gå over sine bredder, ⁸ skylle ind over Judas land og nå helt frem til hovedstaden. Hele ‚Immanuel’s land vil bliver angrebet af fjenden.”

⁹ Gør blot klar til krig, I folkeslag, men I kan ikke stå jer imod Herren! Hør efter, I fjerne lande. Gør bare alt, hvad I kan. I vil dog blive slået engang. ¹⁰ Hold blot krigsråd og indgå alliancer. Det nytter intet, for Gud er med os.

Om at have tillid til Gud

¹¹ Herren opfordrede mig kraftigt til at stå fast og ikke følge flertallet. Henvendt til os, der fulgte ham, sagde han: ¹² „I skal ikke kalde noget for en sammensværgelse, bare fordi andre gør det. Bliv ikke grebet af panik som flertallet. ¹³ Det er mig, I skal respektere, frygte og ære, for jeg er Herren, den Almægtige. ¹⁴ Jeg er som en helligdom og et tilflugtssted, men også som en anstødssten, som både Israel og Juda vil snuble over, en fælde, som Jerusalems indbyggere vil blive fanget i. ¹⁵ Mange vil snuble og falde over den. ¹⁶ Skriv det ned, som jeg har sagt, og sæt segl på bogrullen, så de, der følger mig, kan holde fast ved mit ord.”

¹⁷ Jeg har forventning til, at Herren griber ind, selv når han vender ryggen til Israels folk. Jeg sætter al min lid til ham. ¹⁸ Her er jeg sammen med de børn, som Herren gav mig. Vi er som tegn^[c] for Israels folk fra Herren, den Almægtige, som bor på Zions bjerg.

¹⁹ Måske vil nogle sige til jer: „Prøv at spørge de clairvoyante til råds, dem der mumler og hvisker. Skal man ikke søge råd hos sine guder og adspørge de døde angående de levende, ²⁰ så man kan få vejledning og hjælp?” Men de, der siger sådan, famler i mørket. ²¹ De kommer til at vandre modløse og sultne gennem landet. Hungersnøden vil gøre dem bitre, så de forbander både kongen og Gud. ²² Hvad enten de spejder mod det høje eller ser sig omkring på jorden, er der kun modgang og håbløst mørke omkring dem.

Messiashåbet