Add parallel Print Page Options

Assyrerne vil erobre Egypten og Kush

20 Det år, da assyrerkongen Sargon sendte sin hærfører mod filisterbyen Ashdod og angreb og erobrede den, sagde Herren til Esajas: „Tag både dit tøj og dine sandaler af.” Esajas gjorde, som Herren havde sagt, og gik nøgen og barfodet omkring.

Lang tid senere sagde Herren: „Min tjener Esajas har nu gået nøgen og barfodet omkring i tre år som et symbol på, hvad der vil ske med Egypten og Kush.[a] Assyrerkongen vil nemlig bortføre de to landes befolkninger som fanger, og han vil lade dem gå nøgne og barfodede af sted, både unge og gamle, så deres blottede bagdel bringer skam over Egypten.” 5-6 Folkeslagene langs havets kyst, som satte deres lid til en alliance med Egypten og Kush, vil blive forfærdede og sige: „Hvis det kan gå så galt for dem, hvordan vil det så gå for os? Vi troede, at Egypten kunne beskytte os imod assyrerkongen.”

Footnotes

  1. 20,3 Kush svarer til det nordlige Sudan plus muligvis en del af det nuværende Eritrea og Etiopien.

20 I det År Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon sendte ham og han angreb Asdod og indtog det, på den Tid talede Herren ved Esajas, Amoz's Søn, således: "Gå hen og løs Sørgeklædet af dine Lænder og drag Skoene af dine Fødder!" Og han gjorde således og gik nøgen og barfodet. Så sagde Herren: "Som min Tjener Esajas i trende År har vandret nøgen og barfodet som Tegn og Varsel mod Ægypten og Ætiopien, således skal Assyrerkongen slæbe fangne Ægyptere og bortførte Ætiopere med sig, unge og gamle, nøgne og barfodede, med blottet Bag til Skændsel før Ægypten." Da skal de forfærdes og blues over Ætiopien, som de så hen til, og over Ægypten, som var deres Stolthed Og de, som bor på denne Strand, skal på hin Dag sige: "Se, således gik det med den, vi så hen til, til hvem vi tyede om Hjælp for at frelses fra Assyrerkongen; hvor skal da vi kunne undslippe!"