Add parallel Print Page Options

16 Og jeg hørte en høj Røst fra Tempelet sige til de syv Engle: Går hen og udgyder Guds Harmes syv Skåle over Jorden! Og den første gik hen og udgød sin Skål over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder på de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede. Og den anden Engel udgød sin Skål i Havet, og det blev til Blod som af en død; og hver levende Sjæl i Havet døde. Og den tredje Engel udgød sin Skål i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod. Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom; thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd. Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme. Og den fjerde Engel udgød sin Skål over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild. Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære. 10 Og den femte Engel udgød sin Skål over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine. 11 Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger. 12 Og den sjette Engel udgød sin Skål over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang. 13 Og jeg så, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Ånder, som lignede Padder. 14 Thi de ere DæmonersÅnder, som gøre Tegn; og de gå ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen på Guds, den almægtiges, store Dag. 15 - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som våger og bevarer sine Klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans Skam. - 16 Og de samlede dem til det Sted,som kaldes på Hebraisk Harmagedon. 17 Og den syvende Engel udgød sin Skål i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket. 18 Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til på Jorden, et sådant Jordskælv, så stort. 19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin. 20 Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne. 21 Og en stærk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen på Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var meget stor.

De syv skåle med Guds vrede

16 Så hørte jeg en kraftig stemme inde fra helligdommen råbe ud til de syv engle: „Gå hen og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!”

Den første engel gik da frem og tømte sin skål ud over jorden. Det resulterede i, at grimme og ondartede bylder brød ud på de mennesker, som bar uhyrets mærke og faldt på knæ foran statuen.

Den anden engel tømte sin skål i havet. Derved blev vandet mørkt som blodet fra en død person, og alt liv i havet døde.

Den tredje engel tømte sin skål i alle floder og kilder, og det hele blev til blod. Så hørte jeg vandenes skytsengel sige til Gud: „Du er hellig og retfærdig, du som er, og som var. Du har udmålt en rimelig straf, for alle de, der har udgydt dine profeters og hellige tjeneres blod, fortjener selv at få blod at drikke.” Og jeg hørte en stemme fra alteret sige: „Ja, Herre, du den øverste hersker og Gud, dine domme er retfærdige og korrekte.”

Den fjerde engel tømte sin skål ud over solen. Derved fik solen magt til at skolde alle mennesker på jorden. Folk fik forbrændinger af den voldsomme hede, og de hånede Gud, fordi han havde sendt de frygtelige plager, men ingen af dem omvendte sig og gav ham ære.

10-11 Den femte engel tømte sin skål over uhyrets trone, så hele dets rige blev indhyllet i mørke. Folk bed sig i læben på grund af smerter og bylder, men det fik dem ikke til at angre deres ondskab. I stedet hånede de bare Himlens Gud.

12 Den sjette engel tømte sin skål over den store flod Eufrat. Den tørrede helt ud, så Østens konger kunne komme over med deres hære uden problemer. 13 Jeg så nu, at der ud af munden på dragen, uhyret og den falske profet[a] kom tre onde ånder, der lignede frøer. 14 Det var dæmoniske ånder, som gjorde undere og mirakler. De tog ud til alle jordens konger for at mobilisere dem til krigen på den mægtige Guds store dag, han som hersker over alle ting.

15 („Husk nu, at jeg kommer uden varsel som en tyv! Velsignede er de, der altid er parat og har tøjet klar, så de ikke skal gå omkring uden tøj, så alle ser deres nøgenhed.”)

16 De tre ånder fik samlet kongerne med deres hære på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.[b]

17 Den syvende engel tømte sin skål ud i luften, og der lød en kraftig stemme fra helligdommen, fra Guds trone: „Nu er det gjort!” 18 Lynene flammede, og tordenen bragede, og der kom et utrolig voldsomt jordskælv. Aldrig i menneskehedens historie har der været så kraftigt et jordskælv. 19 Den Store By blev splittet i tre dele, og byer over hele verden styrtede sammen. Gud straffede det store Babylon, så det fik Guds vrede at føle i fuldt mål. 20 Øer forsvandt, og bjerge blev jævnet med jorden. 21 Kæmpehagl på over 30 kilo faldt ned fra himlen på menneskene. Men de hånede bare Gud på grund af den frygtelige katastrofe, som haglene forvoldte.

Footnotes

  1. 16,13 Fra nu af kaldes det andet uhyre, der lignede et lam og handlede på det store uhyres vegne, for den falske profet. Jf. 13,11-14.
  2. 16,16 Sikkert en profetisk hentydning til „Megiddos bjerg”, da har på hebraisk betyder bjerg. Næsten alle store slag i israelitternes historie fandt sted ved dette strategiske bjergpas.