5 Mosebog 33
Bibelen på hverdagsdansk
33 Før sin død velsignede profeten Moses israelitterne med følgende ord:
2 Fra Sinai førte Herren os fremad,
i Seir så vi hans herlighed,
på Parans bjerge hans stråleglans.
Hans hellige titusinder fulgte ham,
da han kom sydfra til Moabs skråninger.[a]
3 Herren elsker sit folk,
han holder hånden over sine hellige,
de, som følger i hans fodspor
og adlyder alle hans bud,
4 alle de love, som jeg pålagde folket,
og som Jakobs slægt fik i eje.
5 Herren blev Israels hersker,
dengang folkets ledere samledes,
og alle stammer gav deres ja.
6 Herre, lad Ruben leve og ikke uddø,
selvom hans stammetal er lille.[b]
7 Herre, hjælp Juda imod hans fjender.
Vær du den, som forsvarer ham.
Bring ham hjem fra krigen i god behold.
Hør, han råber til dig om hjælp.
8 Herre, åbenbar ved Urim og Tummim
din vilje for Levi, din trofaste tjener,
som du satte på prøve ved Massa,
og irettesatte ved Meribas vande.
9 Han var mere loyal over for dig
end over for sin egen familie.
Han adlød dine befalinger,
var trofast imod din pagt.
10 Han skal lære Israels folk dine bud,
Jakobs børn dine love.
Han skal ofre dig duftende røgelse,
bringe brændofre op på dit alter.
11 Herre, velsign ham med styrke,
må hans tjeneste være til glæde for dig.
Knus hans fjender, som hader ham,
så de aldrig rejser sig imod ham igen.
12 Benjamin er Herrens yndling,
han kan trygt hvile sig.
Han beskyttes dagen lang,
han omsluttes af Herrens arme.
13 Herren velsigne Josefs land,
med himlens regn og jordens kilder.
14 med solmoden frugt og rigelig afgrøde,
15 med det bedste fra de ældgamle bjerge,
med en herlig høst fra de evige høje,
16 med alt det bedste, som jorden rummer,
med nåde fra ham, som talte til mig ved tornebusken.
Velsignet er Josef som leder blandt sit folk,
som fyrste over sine brødre.
17 Han er stærk som tyren,
har horn som vildoksen.
Han gennemborer fjenderne,
jager dem på flugt til jordens ender.
Efraims mægtige hær er hans styrke,
Manasses talstærke folk kæmper tappert.
18 Zebulon bliver velsignet på sine handelsrejser.
Issakars telte vil bugne af gods og guld.
19 De vil samle folkene på bjerget
og i fællesskab bringe ofre til Herren.
De bringer havets rigdomme i hus
og graver skatte op af sandet.
20 Tak, Herre, at du giver god plads til Gads stamme.
Som løven ligger Gad på lur,
parat til at rive fjendens hoved eller arm af.
21 Han valgte den bedste del af landet,
et område, der passer sig for en leder.
Når Israels ledere er samlet,
er Gad parat til at handle på Herrens bud.
22 Dan er som en løveunge,
der springer frem fra Bashan.
23 Naftali er mæt af velsignelse
og fyldt med Herrens nåde.
Han får søen og solsiden[c] i eje.
24 Asher er en særlig velsignet søn,
en yndling blandt sine brødre,
hans land vil blive fyldt med oliven.
25 Hans byer har porte af jern og bronze,
hans styrke vil vare, så længe han lever.
26 Der er ingen som Israels Gud.
Han farer frem over himlen for at hjælpe,
han rider på skyerne som en konge.
27 Den evige Gud er din tilflugt,
hans evige arme holder dig oppe.
Han jager fjenden på flugt foran dig
og befaler dig at udslette ham.
28 Israel skal bo i tryghed,
Jakobs børn får egen bolig
i et land fyldt med korn og vin,
hvor himlen drypper af væde.
29 Israel, hvor er du velsignet,
et folk, der befries af Herren selv.
Han er dit skjold og din redning,
han er dit sejrende sværd.
Dine fjender bøjer sig i støvet for dig,
men du udsletter dem.[d]
Footnotes
- 33,2 Teksten er vanskelig at tyde og oversættelsen usikker.
- 33,6 Teksten uklar.
- 33,23 Betydningen usikker. Søen henviser til Galilæasøen, idet Naftalis område blev nord for og ned til denne sø. Solsiden kan også betyde sydsiden.
- 33,29 Septuaginta siger: „træde på nakken af dem”, hvilket er symbol på total sejr over og ydmygelse af fjenden. Den masoretiske tekst siger: „du vil træde deres høje ned.” Dette henviser enten til de befæstede byer, bygget på højene, eller på afgudsbilleder, der også var anbragt på bakker og høje.
Deuteronomy 33
Complete Jewish Bible
Parashah 54: V’Zot HaBrachah (This is the blessing) 33:1–34:12
33 This is the blessing that Moshe, the man of God, spoke over the people of Isra’el before his death:
2 “Adonai came from Sinai;
from Se‘ir he dawned on his people,
shone forth from Mount Pa’ran;
and with him were myriads of holy ones;
at his right hand
was a fiery law for them.
3 He truly loves the peoples —
all his holy ones are in your hand;
sitting at your feet,
they receive your instruction,
4 the Torah Moshe commanded us
as an inheritance for the community of Ya‘akov.
5 Then a king arose in Yeshurun
when the leaders of the people were gathered,
all the tribes of Isra’el together.
6 “Let Re’uven live and not die out,
even though his numbers grow few.”
7 Of Y’hudah he said:
“Hear, Adonai, the cry of Y’hudah!
Bring him in to his people,
let his own hands defend him;
but you, help him against his enemies.”
(ii) 8 Of Levi he said:
“Let your tumim and urim
be with your pious one,
whom you tested at Massah,
with whom you struggled at M’rivah Spring.
9 Of his father and mother he said, ‘I don’t know them’;
he didn’t acknowledge his brothers or children.
For he observed your word,
and he kept your covenant.
10 They will teach Ya‘akov your rulings,
Isra’el your Torah.
They will set incense before you
and whole burnt offerings on your altar.
11 Adonai, bless his possessions,
accept the work he does;
but crush his enemies hip and thigh;
may those who hate him rise no more.”
12 Of Binyamin he said:
“Adonai’s beloved lives securely.
He protects him day after day.
He lives between his shoulders.”
(iii) 13 Of Yosef he said:
“May Adonai bless his land
with the best from the sky, for the dew,
and for what comes from the deep beneath,
14 with the best of what the sun makes grow,
with the best of what comes up each month,
15 with the best from the mountains of old,
with the best from the eternal hills,
16 with the best from the earth and all that fills it,
and the favor of him who lived in the [burning] bush.
May blessing come on the head of Yosef,
on the brow of the prince among his brothers.
17 His firstborn bull — glory is his;
his horns are those of a wild ox;
With them he will gore the peoples,
all of them, to the ends of the earth.
These are the myriads of Efrayim;
these are the thousands of M’nasheh.”
(iv) 18 Of Z’vulun he said:
“Rejoice, Z’vulun, as you go forth,
and you, Yissakhar, in your tents.
19 They will summon peoples to the mountain
and there offer righteous sacrifices;
for they will draw from the abundance of the seas
and from the hidden treasures of the sand.”
20 Of Gad he said:
“Blessed is he who makes Gad so large;
he lies there like a lion,
tearing arm and scalp.
21 He chose the best for himself
when the princely portion was assigned.
When the leaders of the people came,
he carried out Adonai’s justice
and his rulings concerning Isra’el.”
(v) 22 Of Dan he said:
“Dan is a lion cub
leaping forth from Bashan.”
23 Of Naftali he said:
“You, Naftali, satisfied with favor
and full of blessing from Adonai,
take possession of the sea and the south.”
24 Of Asher he said:
“May Asher be most blessed of sons,
may he be the favorite among his brothers
and bathe his feet in oil.
25 May your bolts be of iron and bronze
and your strength last as long as you live.
26 “Yeshurun, there is no one like God,
riding through the heavens to help you,
riding on the clouds in his majesty.
(vi) 27 The God of old is a dwelling-place,
with everlasting arms beneath.
He expelled the enemy before you
and he said, ‘Destroy!’
28 So Isra’el lives in security;
the fountain of Ya‘akov is alone
in a land of grain and new wine,
where the skies drip with dew.
29 Happy are you, Isra’el!
“Who is like you, a people saved by Adonai,
your defender helping you
and your sword of triumph?
Your enemies will cringe before you,
but you will trample down their high places.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Copyright © 2004 by World Bible Translation Center
Copyright © 1998 by David H. Stern. All rights reserved.