4 Mosebog 8-10

Bibelen på hverdagsdansk

Forklaring om lysestagen

8 Herren sagde til Moses: ² „Sig til Aron, at når han anbringer de syv lamper på lysestagen, skal de vendes, så lyset bliver kastet fremad.”

³ Aron gjorde som Herren havde befalet gennem Moses. ⁴ Lysestagen var hamret ud i rent guld fra fodstykket til blomstermotiverne, og den svarede nøjagtig til den beskrivelse, Herren havde givet Moses.

Indvielsen af levitterne

⁵ Da sagde Herren til Moses: ⁶ „Udskil levitterne fra de andre stammer og lad dem gennemgå en særlig renselsesceremoni. ⁷ Først skal du stænke renselsesvandet på dem, derefter skal de barbere sig over hele kroppen og vaske både sig selv og deres tøj. ⁸ Så skal de komme med en ung tyr til brændoffer, et afgrødeoffer bestående af fintmalet mel blandet med olivenolie samt en anden ung tyr til syndoffer. ⁹ Derefter skal du kalde folket sammen og føre levitterne hen foran åbenbaringsteltets indgang, ¹⁰ hvor israelitterne skal lægge hænderne på dem. ¹¹ Da skal Aron med et svingningsoffer overgive levitterne til Herren som en gave fra hele Israels folk. På den måde bliver de indviet til at tjene Herren på folkets vegne. ¹² Derefter skal levitterne lægge hænderne på hovedet af de to unge tyre, som derpå skal ofres til Herren, den ene som syndoffer og den anden som brændoffer, som tegn på forsoning med Herren. ¹³ Så skal levitterne føres til Aron og hans sønner, og du skal med et svingningsoffer overgive dem til præsterne som deres medhjælpere. ¹⁴ På den måde skal levitterne udskilles fra folket for at tilhøre og tjene mig.

¹⁵ Efter at de således er helliget og overgivet til mig, kan de udføre deres opgaver ved åbenbaringsteltet. ¹⁶ De skal helt og fuldt tilhøre mig som en erstatning for folkets førstefødte sønner, ¹⁷ for samtlige førstefødte sønner og handyr skulle egentlig tilhøre mig siden den nat, jeg dræbte egypternes førstefødte sønner. ¹⁸ Men jeg anerkender levitterne som stedfortrædere for folkets ældste sønner, ¹⁹ og jeg har overdraget levitterne til Aron og hans sønner, så de på folkets vegne kan udføre deres hellige opgaver ved åbenbaringsteltet. De skal være med til at bringe folket forsoning for deres synder, så Israels folk ikke rammes af plager, når de kommer i nærheden af helligdommen.”

²⁰ Så indviede Moses og Aron og Israels folk levitterne til deres tjeneste ved nøje at følge Herrens befalinger til Moses. ²¹ Levitterne gennemgik renselsesceremonien og vaskede deres tøj, hvorefter Aron fremstillede dem for Herren med et svingningsoffer som tegn på, at de var en gave til ham. Da det var gjort, udførte han forsoningsritualet over dem, så de blev renset. ²² Derefter var levitterne klar til at gå ind i åbenbaringsteltet og hjælpe Aron og hans sønner. Alt, hvad Herren havde befalet Moses med hensyn til levitterne, blev udført.

²³ Desuden sagde Herren til Moses: ²⁴ „Levitterne har tjenestepligt ved åbenbaringsteltet fra deres 25. år, ²⁵ men når de fylder 50, skal de trække sig tilbage. ²⁶ Derefter må de gerne hjælpe med vagttjeneste i åbenbaringsteltet, men de må ikke udføre det samme arbejde som før.”

Regler for påskehøjtiden

9 De følgende forskrifter gav Herren til Moses i årets første måned,^[a] året efter, at israelitterne havde forladt Egypten. På det tidspunkt opholdt de sig endnu i Sinaiørkenen. Herren sagde:

^2-3 „For fremtiden skal Israels folk hvert år fejre påske. På den 14. dag i årets første måned, når solen er gået ned, skal I holde højtid—og I må sørge for nøje at overholde alle mine befalinger for denne fest.”

⁴ Så bekendtgjorde Moses for folket, at Herren havde befalet, at de nu skulle fejre påskefesten. ⁵ Og festen blev fejret om aftenen på den 14. dag i den første måned efter alle de forskrifter, Herren havde givet. ⁶ Men den dag festen skulle begynde, var der nogle mænd, som var blevet urene efter at have rørt ved et lig. Derfor kunne de ikke komme med deres påskelam, som jo skulle slagtes ved alteret udenfor helligdommen før solnedgang. Disse mænd kom så til Moses og Aron ⁷ og sagde: „Vi er blevet urene ved et lig, så vi ikke kan træde frem for Herren. Hvorfor skal det hindre os i at bringe vores offergave til Herren på det fastsatte tidspunkt sammen med de andre israelitter?”

⁸ Moses svarede: „Vent til jeg hører, hvad Herren har at sige om det.” ⁹ Herrens svar til Moses lød:

^10-11 „Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter, ¹² og I må ikke levne noget til næste morgen eller brække nogen af dyrets knogler. I skal på alle områder følge de normale regler for påskefesten.

¹³ Men hvis nogen ikke er på rejse og heller ikke er uren, men alligevel nægter at bringe et påskeoffer til Herren på det fastsatte tidspunkt, så skal den person udryddes. Han må bære straffen for sin ulydighed. ¹⁴ Hvis en af de fremmede, der bor iblandt jer, ønsker at fejre påske for Herren, skal han følge samme retningslinier som alle andre, for loven om påsken gælder både for indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.”

Skyen over helligdommen

¹⁵ Den dag, boligen blev rejst, sænkede en sky sig over teltet med pagtens ark, så det hele blev overdækket af skyen. Om aftenen forvandledes skyen til noget, der lignede ild, og den blev stående over boligen hele natten.

¹⁶ Sådan fortsatte det dag for dag: Om dagen lignede det en almindelig sky, og om natten lignede det en ildsky. ¹⁷ Når skyen flyttede sig, fulgte folket efter. Når den standsede, slog de lejr dér. ^18-20 På den måde var det Herren, som bestemte, hvornår det var tid til opbrud, og hvornår det var tid til at slå lejr. Så længe skyen blev stående, brød folket ikke op—uanset om det var nogle få dage, eller det var i længere tid, for sådan ønskede Herren det. ²¹ Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med, ²² eller den blev stående i to hele dage, en måned eller i længere tid. Uanset tidsrummet blev Israels folk boende i lejren så længe skyen forblev over boligen, og de brød op, når skyen løftede sig. ²³ Herren bestemte, hvornår det var tid at slå lejr, og hvornår det var tid at bryde op—og folket fulgte alle de befalinger, Herren havde givet Moses.

De to sølvtrompeter

10 Herren sagde nu til Moses: ² „Lav to trompeter af hamret sølv. De skal bruges som signalhorn, så folket ved, hvornår det er tid at samles, og hvornår det er tid at bryde op. ³ Når der blæses i begge trompeter på en gang, er det signal til, at folket skal samles ved åbenbaringsteltets indgang, ⁴ men når der kun blæses i den ene, er det signal til at kun stammelederne skal mødes.

⁵ Når I blæser signalet til opbrud, skal de stammer, der ligger i lejr ved østsiden af boligen, bryde op først. ⁶ Når opbrudssignalet lyder en gang til, skal stammerne ved sydsiden følge efter. Ved det tredje trompetsignal skal stammerne mod vest bryde op, og ved det fjerde signal skal stammerne mod nord bryde op.^{[b] 7} Men skal folket blot kaldes sammen, skal I blæse et andet signal. ⁸ Præsterne er de eneste, som må blæse i trompeterne. Denne ordning skal gælde fremover fra slægt til slægt.

⁹ Når I kommer ind i det land, jeg har lovet jer, og I går i krig mod en fjende, der undertrykker jer, skal I blæse opbrudssignalet i trompeterne, så vil jeg gribe ind og redde jer fra jeres fjender. ¹⁰ Når det er tid til at fejre de årlige og månedlige højtider, skal I blæse i trompeterne. Det er signalet til, at der skal bringes brændofre og takofre. De skal minde jer om, at jeg er iblandt jer. Jeg er Herren, jeres Gud.”

Rejsen bort fra Sinaibjerget begynder

¹¹ På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark, ¹² og skyen viste israelitterne vej fra Sinaiørkenen hele vejen op til Parans ørken.

¹³ Vandringen skete i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses. ¹⁴ Først skulle Judas stamme bryde op med banneret for den første hærafdeling. De blev anført af Nahshon. ¹⁵ Issakars stamme, anført af Netanel, ¹⁶ og Zebulons stamme, anført af Eliab, fulgte med i den første afdeling. ¹⁷ Derefter blev åbenbaringsteltet pakket sammen, og det var Gershons og Meraris slægter af Levis stamme, der drog af sted med det på skuldrene.

¹⁸ Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur. ¹⁹ Simeons stamme, anført af Shelumiel, ²⁰ og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling. ²¹ Derpå skulle Kehats slægt bryde op. Det var dem, der bar de hellige ting fra boligen, og åbenbaringsteltet ville så allerede være stillet op, når de nåede frem til den nye lejrplads.

²² Derefter skulle Efraims stamme bryde op med banneret for den tredje hærafdeling. De blev anført af Elishama. ²³ Manasses stamme, anført af Gamliel, ²⁴ og Benjamins stamme, anført af Abidan, fulgte med i den tredje hærafdeling.

²⁵ Til sidst skulle Dans stamme bryde op med banneret for den fjerde hærafdeling. De blev anført af Ahiezer. ²⁶ Ashers stamme, anført af Pagiel, ²⁷ og Naftalis stamme, anført af Ahira, fulgte med i den sidste hærafdeling. ²⁸ Således skulle stammerne bryde op i rækkefølge og vandre af sted i de foreskrevne hærafdelinger.

²⁹ Da de skulle til at begynde vandringen, sagde Moses til sin svoger,^[c] midjanitten Hobab: „Endelig er vi på vej mod det land, Herren har lovet os. Hvis du vil følge med os, vil vi belønne dig rigeligt, for Herren har givet Israels folk gode løfter.”

³⁰ Men Hobab svarede: „Nej tak, jeg må tilbage til mit land og min slægt.”

³¹ „Jo, bliv nu hos os,” bad Moses. „Vi har brug for dig, for du kender ørkenen og ved, hvor det er bedst at slå lejr. ³² Hvis du går med os, skal du nok få del i alt det gode, Herren vil give os.” Det gjorde han så.

^33-34 De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud.

³⁵ Hver gang de løftede arken for at gå videre, råbte Moses: „Rejs dig, Herre. Slå dine fjender på flugt, så de spredes for alle vinde.” ³⁶ Og hver gang de holdt hvil, sagde han: „Vend tilbage, Herre. Bliv hos disse tusindvis af israelitter.”