Indledende hilsen

1 Dette brev er fra Simon Peter, som er apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Jeg skriver til alle jer, der har fået den samme dyrebare tro, som vi har, nemlig troen på, at vi er accepteret som skyldfri på grundlag af, hvad vores Gud og Frelser, Jesus Kristus, har gjort for os.

En voksende forståelse af Jesus og Guds natur

² Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i jeres forståelse af Gud og vores Herre, Jesus Kristus, og derved opleve en stadig større rigdom af nåde og fred.

³ Gud gav os jo gennem sin guddommelige magt muligheden for at leve efter hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af ham. Han indbød os til at få del i den ophøjede godhed, han selv besidder. ⁴ Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær.

⁵ Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt ⁶ og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. ⁷ Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. ⁸ Jo mere de her ting bliver en del af jeres liv, jo mere vil I vokse i jeres forståelse af vores Herre, Jesus Kristus, og i jeres tjeneste for ham. ⁹ Men de, der mangler disse ting, er blinde eller utrolig kortsynede. De har glemt, at Gud har sat dem fri fra deres gamle liv i synd. ¹⁰ Men I, kære venner, skal sørge for at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig ved at følge de her principper. Så vil I ikke snuble, ¹¹ og der vil ikke være tvivl om, at I får adgang til vores Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.

¹² Det er derfor, jeg bliver ved med at minde jer om de grundlæggende principper, selvom I allerede kender dem og står fast på sandheden, så langt som I nu har forstået den. ¹³ Det ligger mig meget på hjerte at opflamme jer med den slags påmindelser, så længe jeg endnu lever på denne jord. ¹⁴ Jeg ved nemlig, at jeg snart skal sige farvel til min krop, den midlertidige bolig, jeg opholder mig i. Vores Herre, Jesus Kristus, fortalte mig jo også, at sådan ville det gå. ¹⁵ Derfor er jeg meget opsat på, at I vil kunne huske de her principper, også efter at jeg er gået bort.

¹⁶ Det var ikke opspind og myter, vi bragte videre, dengang vi fortalte jer om, at vores Herre, Jesus Kristus, vil komme igen^[a] med stor kraft og herlighed, for vi har med egne øjne set hans fantastiske storhed. ^17-18 Han tog os jo med op på det hellige bjerg, og vi så den ære og herlighed, som Gud Fader gav ham. Vi hørte den mægtige Guds røst, der lød fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med.”^[b]

Om sand profeti og falsk lære

¹⁹ Vi er nu mere end nogensinde overbeviste om sandheden i profeternes ord, og I gør klogt i at værdsætte dem som en lygte, der viser vej gennem mørket, indtil Jesus kommer og hans strålende lys^[c] oplyser jeres hjerter. ²⁰ I skal være klar over, at ingen af profetierne i Skriften udsprang af profeternes egne idéer. ²¹ Profetier bygger nemlig ikke på menneskers vilje, men tilskyndet af Helligånden bragte mennesker de budskaber, som de fik fra Gud.

2 Men ligesom der var falske profeter blandt Guds folk dengang, sådan vil der også komme falske lærere blandt jer. De vil gøre oprør mod Herren, som købte dem fri, og de vil infiltrere jeres fællesskab med deres falske og nedbrydende lære. Men de vil gå en brat undergang i møde. ² Mange vil følge dem i deres udsvævelser, og på grund af dem vil sandhedens vej få et dårligt ry. ³ De vil i deres griskhed forkynde hvad som helst for at få fat i folks penge.

Men Gud har allerede for længe siden afsagt sin dom over dem, og straffen hænger over hovedet på dem. ⁴ Han skånede jo heller ikke de engle, der gjorde oprør. De blev kastet i underverdenens mørke fangekældre, hvor de bliver bevogtet indtil dommens dag. ⁵ Han undlod heller ikke at straffe de mennesker, der levede før syndfloden. Selvom Noa fortalte dem om Guds vilje og den kommende dom, ville de ikke høre på ham. Derfor udryddede Gud den oprørske verden gennem syndfloden, mens Noa sammen med sine syv familiemedlemmer blev reddet. ⁶ Senere straffede Gud byerne Sodoma og Gomorra og forvandlede dem til askedynger. Dermed blev de et eksempel til skræk og advarsel for alle, der senere begår tilsvarende synder. ^7-8 Men han reddede den uskyldige Lot ud af Sodoma, for Lot var en mand, der ønskede at gøre Guds vilje. Han led under den skamløse måde, folk opførte sig på, ja, det pinte ham dybt dag efter dag at skulle være vidne til alle de forfærdelige ting, der skete omkring ham.

⁹ På tilsvarende måde vil Herren redde dem, der tror på ham, ud af deres prøvelser, mens han vil straffe de ulydige og holde dem i forvaring indtil dommens dag. ¹⁰ Først og fremmest vil han straffe dem, der i deres urene begær lever i seksuel synd, og dem, der gør oprør mod hans autoritet.

De falske lærere vil være utrolig selvsikre og arrogante. De vil ikke engang vige tilbage for at håne stærke åndsmagter, ¹¹ som selv englene, der i magt og styrke står over menneskene, aldrig har vovet at afsige en forhånende dom over på Guds vegne. ¹² De falske lærere forstår ikke, hvem det er, de håner, og de vil gå til grunde som fornuftløse dyr, der af natur er bestemt til at blive fanget og dræbt. ¹³ De vil få løn som forskyldt. De elsker at deltage i overdådige fester dagen lang. De er en skamplet og en skændsel for jer, når de fremturer i deres vildfarelser ved jeres selskabelige sammenkomster. ¹⁴ De er hele tiden på udkig efter anledninger til synd og utroskab. De forfører ubefæstede sjæle og kender kunsten at skrabe til sig. Guds dom venter på dem! ¹⁵ De har forladt den lige vej og er gået vild som Bileam, Beors søn, der gerne tog sig betalt for sine onde handlinger, ¹⁶ men blev standset i sin galskab og irettesat, da hans æsel talte til ham med menneskestemme.

¹⁷ De falske lærere udretter intet af værdi, for de er som udtørrede kilder eller som skyer, der drives af sted af vinden uden at give regn. Der venter dem en plads i det yderste mørke. ¹⁸ Med tomme løfter og drevet af deres eget begær lokker de mennesker, der ellers lige var sluppet fri af dårligt selskab, og leder dem tilbage i synden. ¹⁹ De lover dem frihed, men er selv slaver af deres umoralske liv. For det, som man er besejret af, er man også slave af. ²⁰ Når nogen er undsluppet det verdslige livs umoralitet og har lært vores Herre og Frelser, Jesus Kristus, at kende, men igen bliver indfanget og kontrolleret af de gamle synder, er deres situation blevet værre end før. ²¹ Det ville have været bedre, om de mennesker ikke havde lært sandhedens vej at kende frem for først at se den og så vende ryggen til det hellige bud, som blev dem betroet. ²² Et gammelt ordsprog siger: „Som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.”^[d] Og et andet lyder: „En renvasket so vælter sig straks i sølet igen.” Det samme kan siges om dem, der vender tilbage til deres gamle synder.

Dommen kommer, selvom den lader vente på sig

3 Det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, elskede venner. I dem begge har jeg opfordret jer til at leve med en ren samvittighed ² og huske på, hvad de hellige profeter har sagt for længe siden. I skal også huske at efterleve de påbud fra vores Herre og Frelser, som jeres apostle har undervist jer om.

³ I skal vide, at der i de sidste dage vil komme mennesker, der vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster. ⁴ De vil sige: „Nå, hvad bliver det til med, at Jesus kommer igen? Gud har jo ikke gjort noget siden vores forfædres tid. Verden er, som den har været fra tidernes morgen.” ^5-6 Men de, der siger sådan, lukker øjnene for den kendsgerning, at den Gud, som ved sit skaberord i begyndelsen dannede himlen og lod jorden stige frem af vandmasserne, er den samme Gud, som udryddede hele den daværende, onde verden gennem syndflodens vandmasser. ⁷ Det samme skaberord fra Gud bevarer den nuværende jord og himmel indtil dommens dag, hvor alle oprørske og ugudelige mennesker skal tilintetgøres i en mægtig brand.

⁸ Elskede venner, husk på, at for Gud er én dag som 1000 år, og 1000 år som én dag. ⁹ Det er ikke, fordi Gud er langsom til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse.

¹⁰ Herrens dag kommer! Den kommer lige så uventet som en tyv om natten. Da vil himlen forsvinde med et stormsus, stjernebillederne^[e] vil brænde op og blive til intet, og jorden med alt, hvad mennesker har skabt på den, vil brænde op.^[f]

¹¹ Da nu vores jord står over for en total tilintetgørelse, bør I så ikke desto mere leve i lydighed mod Guds vilje? ¹² Vær i forventning til, at Guds dag kommer snart, og gør, hvad I kan, for at det skal ske hurtigt. Når den dag kommer, vil himlen bryde i brand og forsvinde, og stjernerne vil brænde op og smelte. ¹³ Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning.

¹⁴ Når I nu har det at se frem til, kære venner, så stræb efter, at der ikke skal være noget at udsætte på jer, men at I kan træde frem for Gud med fred i sindet. ¹⁵ Og I skal se Guds tålmodighed med verden som et udtryk for hans ønske om, at alle mennesker skal have mulighed for at blive frelst. Vores elskede ven og medarbejder Paulus har med den visdom, han har fået, skrevet om det i flere af sine breve. ¹⁶ I hans breve er der ting, som er svære at forstå, og som de, der ikke har fået en solid undervisning, fordrejer til deres egen ulykke, ligesom de fordrejer de andre skrifter.

¹⁷ I har fået alt det her at vide på forhånd, kære venner. Pas derfor på, at I ikke bliver revet med af de oprørske menneskers vildfarelser og dermed mister jeres faste ståsted. ¹⁸ Nej, I skal vokse i jeres forståelse af Guds nåde og i kendskabet til vores Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han skal have al æren nu og i al evighed. Amen!