Anden Kongebog 15-17
Dette er Biblen på dansk
15 I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regeringsår blev Azarja, Amazjas Søn, Konge over Juda. 2 Han var seksten År gammel, da han blev Konge, og han herskede to og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Jerusalem. 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ganske som hans Fader Amazja. 4 Kun forsvandt Offerhøjeneikke, men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild på Højene, 5 Men Herren ramte Kongen, så han blev spedalsk til sin Dødedag; og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens Søn Jotam rådede i Paladset og dømte Folket i Landet.
6 Hvad der ellers er at fortælle om Azarja, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. 7 Så jagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham hos hans Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Jotam blev Konge i hans Sted.
8 I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regeringsår blev Zekarja, Jeroboams Søn, Konge over Israel, og han herskede seks Måneder i Samaria. 9 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, ligesom hans Fædre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats Søn, havde forledt Israel til. 10 Men Sjallum, Jabesjs Søn, stiftede en Sammensværgelse modham, huggede ham ned og dræbte ham i Jibleam og blev Konge i hans Sted.
11 Hvad der ellers er at fortælle om Zekarja, står optegnet i Israels Kongers Krønike. 12 Således opfyldtes det Ord Herren havde talet til Jehu, da han sagde: "Dine Sønner skal sidde på Israels Trone indtil fjerde Led." Således gik det.
13 I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Sjallum, Jabesjs Søn, Konge, og han herskede en Måneds Tid i Samaria. 14 Da drog Menahem, Gadis Søn, op fra Tirza til Samaria, og der huggede han Sjallum, Jabesjs Søn, ned og dræbte ham og blev Konge i hans Sted.
15 Hvad der ellers er at fortælle om Sjallum og den Sammensværgelse, han stiftede, står optegnet i Israels Kongers Krønike. 16 Fra Tirza hærgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad der var deri, og hele dets Område, fordi de ikke havde åbnet Portene for ham; derfor hærgede han det og lod Livet rive op på alle frugtsommelige Kvinder der.
17 I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Menahem, Gadis Søn, Konge over Israel, og han herskede ti År i Samaria. 18 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til. I hans Dage 19 faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul 1000 Talenter Sølv, for at han skulde støtfe ham og sikre ham Magten; 20 Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velhavende, halvtredsindstyve Sekel Sølv hos hver, for at udbetale dem til Assyrerkongen. Så vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke længer der i Landet.
21 Hvad der ellers er at fortælle om Menahem, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike. 22 Så lagde Menahem sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Pekaja blev Konge i hans Sted.
23 I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regeringsår blev Pekaja, Menahems Søn, Konge over Israel, og han herskede to År i Samaria. 24 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til. 25 Men hans Høvedsmand Peka, Remaljas Søn, stiftede en Sammensværgelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyve gileaditiske Mænd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen..., og efter at have dræbt ham blev han Konge i hans Sted.
26 Hvad der ellers er at fortælle om Pekaja, alt, hvad han udførte, står optegnet i Israels Kongers Krønike.
27 I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regeringsår blev Peka, Remaljas Søn, Konge over Israel, og han herskede tyve År i Samaria. 28 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.
29 I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pileser og indtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead og Galilæa, hele Naftalis Land, og førte Indbyggerne bort til Assyrien. 30 Men Hosea, Elas' Søn, stiftede en Sammensværgelse mod Peka, Remaljas Søn, huggede ham ned og dræbteham; og han blev Konge i hans Sted i Jotams, Uzzijas Søns, tyvende Regeringsår.
31 Hvad der ellers er at fortælle om Peka, alt, hvad han udførte, står optegnet i Israels Kongers Krønike.
32 I Remaljas Søns, Kong Peka af Israels, andet Regeringsår blev Jotam, Azarjas Søn, Konge over Juda. 33 Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten År i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var en Datter af Zadok. 34 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ganske som hans Fader Uzzija. 35 Kun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild på Højene. Det var ham, der lod Øvreporten i Herrens Hus opføre.
36 Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. 37 På den Tid begyndte Herren at lade Kong Rezin af Aram og Peka, Remaljas Søn, angribe Juda. 38 Så lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fædre, og han blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Akaz blev Konge i hans Sted.
16 I Pekas, Remaljas Søns, syttende Regeringsår blev Akaz, Jotams Søn, Konge over Juda. 2 Akaz var tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i Herren hans Guds Øjne, som hans Fader David, 3 men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin Søn gå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som Herren havde drevet bort foran Israeliterne. 4 Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Steder og under alle grønne Træer.
5 På den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas Søn, Kong Peka af Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz, men var ikke stærke nok til at angribe. 6 Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; og efter at han havde jaget Judæerne ud af Elat, kom Edomiterne og bosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag. 7 Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lod sige: "Jeg er din Træl og din Søn! Kom op og frels mig fra Arams og Israels Konger, som angriber mig!" 8 Tillige tog Akaz det Sølv og Guld, der fandtes i Herrens Hus og Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til Assyrerkongen. 9 Assyrerkongen opfyldte hans Ønske og drog op mod Damaskus og indtog det; Indbyggerne førte han bort til Kir, og Rezin lod han dræbe.
10 Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at mødes med Assyrerkongen Tiglat-Pileser, så han Alteret i Damaskus, og Kong Akaz sendte Alterets Mål og en Tegning af det i alle Enkeltheder til Præsten Urija. 11 Og Præsten Urija byggede Alteret; i nøje Overensstemmelse med den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udførte Præsten Urija det, før Kong Akaz kom hjem fra Damaskus. 12 Da Kongen kom hjem fra Damaskus og så Alteret, trådte han hen og steg op derpå; 13 og han ofrede sit Brændoffer og Afgrødeoffer, udgød sit Drikoffer og sprængte Blodet af sine Takofre på Alteret. 14 Men Kobberalteret, der stod for Herrens Åsyn, fjernede han fra dets Plads foran Templet mellem Alteret og HerrenS Hus og flyttede det hen til Nordsiden af Alteret. 15 Derpå bød Kong Akaz Præsten Urija: "På det store Alter skal du ofre Morgenbrændofrene og Aftenafgrødeofrene, Kongens Brændofre og Afgrødeofre og Brændofrene fra alt Landets Folk såvel som deres Afgrødeofre og Drikofre og sprænge alt Blodet fra Brændofrene og Slagtofrene derpå. Hvad der skal gøres ved Kobberalteret, vil jeg tænke over." 16 Og Præsten Urija gjorde ganske som Kong Akaz bød. 17 Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og Bækkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet løfte ned fra Kobberokserne, som har det, og opstille på Stenfliser; 18 den overdækkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og den kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra Herrens Hus for Assyrerkongens Skyld.
19 Hvad der ellers er at fortælle om Akaz, alt, hvad han udførte. står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. 20 Så lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.
17 I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsår blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni År. 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, dog ikke som de Konger i Israel, der var før ham. 3 Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat. 4 Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den årlige Skat. Så berøvede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel. 5 Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre År; 6 og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
7 Således gik det, fordi Israeliterne syndede mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af Ægypterkongen Faraos Hånd, og fordi de frygtede andre Guder; 8 de fulgte de Folkeslags Skikke, som Herren havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat; 9 og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod Herren deres Gud og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttårnene til de befæstede Byer; 10 de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer 11 og tændte Offerild der på alle Høje ligesom de Folkeslag, Herren havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, så at de krænkede Herren; 12 de dyrkede Afgudsbillederne, skønt Herren havde sagt: "Det må I ikke gøre!" 13 Og Herren advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg pålagde eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!" 14 Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres Fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud; 15 de lod hånt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, så de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, skønt Herren havde pålagt dem ikke at gøre som de; 16 de sagde sig løs fra Herren deres Guds Bud og lavede sig støbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al: 17 de lod deres Sønner og Døtre gå igennem Ilden, drev Spådomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i Herrens Øjne, så de krænkede ham. 18 Derfor blev Herren såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit Åsyn, så der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage. 19 Men heller ikke Juda holdt Herren deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført. 20 Derfor forkastede Herren bele Israels Slægt, ydmygede dem, ga dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit Åsyn.
21 Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra Herren og forledte dem til en stor Synd; 22 og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde begået, og veg ikke derfra, 23 så at Herren til sidst drev Israel bort fra sit Åsyn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel måtte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.
24 Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne. 25 Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke Herren; derfor sendte Herren Løver iblandt dem, som dræbte dem. 26 Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du førte bort fra deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!" 27 Og Assyrerkongen bød: "Lad en af de Præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!" 28 Så kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren. 29 Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene på Højene, som Samaritanerne havde opførf, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig; 30 Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima, 31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder. 32 Men de frygtede også Herren og indsatte Folk at deres egen Midte til Præstr ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene på Højene. 33 De frygte de Herren, men dyrkede også deres egne Guder på de Folkeslags Vis, de var ført bort fra.
34 Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke Herren og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde fået, eller efter den Lov og det Bud, Herren havde givet Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel. 35 Og Herren havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I må ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem; 36 men Herren, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre! 37 De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I må ikke frygte andre Guder! 38 Den Pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må ikke frygte andre Guder; 39 men Herren eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle eders Fjenders Hånd!" 40 Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
41 Således frygtede disse Folkeslag Herren, men dyrkede tillige deres udskårne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
Anden Kongebog 15-17
Bibelen på hverdagsdansk
Kong Uzzija af Juda
15 I kong Jeroboam af Israels 27. regeringsår blev Amatzjas søn Uzzija konge i Juda 2 i en alder af 16 år. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han regerede i Jerusalem i 52 år.
3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne i samme udstrækning som sin far Amatzja. 4 Men som sine forgængere ødelagde han ikke offerstederne rundt omkring i landet, hvor folk bragte brændofre. 5 Herren ramte kongen med spedalskhed, som han led af til sin dødsdag. Han boede i et hus for sig selv, mens hans søn Jotam overtog regeringsmagten og ledelsen af paladset. 6 Resten af Uzzijas liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 7 Da han døde, blev han begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen, og hans søn Jotam blev nu officielt kronet som konge.
Forskellige konger i Israel
8 I kong Uzzija af Judas 38. regeringsår blev Jeroboams søn Zekarja konge i Israel. Han regerede i Samaria i seks måneder.
9 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne som sine forfædre. Han fortsatte den afgudsdyrkelse, som Jeroboam, Nebats søn, i sin tid havde indført. 10 Shallum, Jabesh’ søn, gjorde oprør imod ham og stak ham ned med sit sværd i fuld offentlighed, hvorefter han overtog magten. 11 De øvrige begivenheder, som fandt sted under kong Zekarja, er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 12 Med Zekarja var Herrens løfte til kong Jehu gået i opfyldelse, for Herren havde sagt, at Jehus efterkommere skulle være konger i Israel i fire generationer.
13 I kong Uzzija af Judas 39. regeringsår blev Shallum, søn af Jabesh, konge i Israel. Han regerede i Samaria i en måned.
14 Da en måned var gået, kom Gadis søn Menahem fra Tirtza til Samaria. Han myrdede kongen og overtog magten. 15 Shallums liv og virke samt oplysninger om den sammensværgelse, han stiftede mod kongen, er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
16 Allerede mens Menahem holdt til i Tirtza, havde han ødelagt byen Tappuach og dens opland, da indbyggerne i byen nægtede at støtte ham i ønsket om at blive konge. Alle indbyggerne blev sablet ned, og byens gravide kvinder fik maven sprættet op.
17 I kong Uzzija af Judas 39. regeringsår blev Menahem, Gadis søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i ti år. 18 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført. Mens han var konge, 19-20 invaderede kong Pul[a] af Assyrien landet, men Menahem købte sig fri ved at betale 34 tons sølv, hvorefter den assyriske konge trak sig tilbage og vendte hjem. Menahem tog disse penge fra de rige ved at pålægge dem alle en særskat på et halvt kilo sølv. 21 Resten af kong Menahems liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 22 Da han døde, overtog hans søn Pekaja magten.
23 I kong Uzzija af Judas 50. regeringsår blev Pekaja, Menahems søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i to år. 24 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte den afgudsdyrkelse, Jeroboam havde indført. 25 Hans øverstkommanderende, som hed Peka, Remaljas søn, lavede en sammensværgelse imod ham sammen med 50 mænd fra Gilead. Peka myrdede ham i paladset i Samaria og tog derefter selv magten. 26 Resten af Pekajas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
27 I kong Uzzija af Judas 52. regeringsår blev Peka, Remaljas søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i 20 år. 28 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte den afgudsdyrkelse, Jeroboam havde indført. 29 Mens han regerede, angreb den assyriske konge Tiglat-Pileser igen Israel og indtog byerne Ijjon, Abel-Bet-Ma’aka, Janoha, Kadesh og Hatzor samt områderne Gilead, Galilæa og Naftali. Indbyggerne tog han med sig til Assyrien som fanger.
30 Hosea, Elas søn, lavede en sammensværgelse mod Peka og myrdede ham, hvorefter han selv overtog magten. Det skete i kong Jotams, Uzzijas søns, 20. regeringsår. 31 Resten af Pekas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
Kong Jotam af Juda
32 I kong Peka af Israels andet regeringsår blev Jotam, Uzzijas søn, konge i Juda. 33 Han var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha og var en datter af Zadok.
34 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort. 35 Dog ødelagde han ikke offerstederne rundt omkring i landet, hvor folk bragte brændofre. I øvrigt var det under kong Jotam, at nordporten i Herrens tempel blev bygget. 36 Resten af Jotams liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog.
37 På den tid lod Herren kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel angribe Juda. 38 Da Jotam døde, blev han begravet ved siden af Judas konger i Davidsbyen. Hans søn Ahaz blev konge efter ham.
Kong Ahaz af Juda
16 I kong Peka af Israels 17. regeringsår blev Ahaz, Jotams søn, konge i Juda. 2 Han var 20 år gammel, og han regerede i Jerusalem i 16 år.
I modsætning til sin forfar David gjorde han ikke, hvad der var ret i Herrens øjne. 3 Han var ikke bedre end Israels onde konger, ja, han gik tilmed så vidt, at han ofrede sin egen søn på bålet. Derved fulgte han de afskyelige skikke, som fandtes hos de folk, Herren i sin tid jog ud af landet for at lade israelitterne bosætte sig der. 4 Han bragte slagtofre og røgelsesofre til afguderne på offerstederne rundt omkring i landet, både på højene og under de store træer.
5 Kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel gik nu til angreb på Ahaz. De belejrede Jerusalem, men de måtte opgive at indtage byen. 6 Samtidig tilbageerobrede Edoms konge Eilat og fordrev Judas folk fra byen, hvorefter edomitterne flyttede ind igen, og der bor de den dag i dag.
7 Kong Ahaz sendte bud til kong Tiglat-Pileser af Assyrien og bad ham om hjælp mod Arams og Israels konger. 8 Ahaz tog alt det guld og sølv, som var tilbage i templets og paladsets skatkamre, og sendte det som gave til den assyriske konge. 9 Assyrerkongen opfyldte hans ønske, gik til angreb på Damaskus og indtog byen. Indbyggerne blev taget til fange og bortført til Kir, og kong Retzin selv blev dræbt.
10 Kong Ahaz tog nu til Damaskus for at møde kong Tiglat-Pileser. Under sit ophold i byen bemærkede Ahaz et usædvanligt imponerende alter i et hedensk tempel, og han lavede en tegning af alteret og sendte tegningen til præsten Urija med en detaljeret beskrivelse af dets dimensioner. 11-12 Urija sørgede straks for at bygge et alter i overensstemmelse med Ahaz’ beskrivelse. Da kongen kom tilbage fra Damaskus, stod alteret klar til indvielsen og den første offerceremoni. 13 Kongen foretog indvielsen ved først at ofre et brændoffer og dernæst et afgrødeoffer. Han bragte også et drikoffer og et takoffer, hvor offerdyrets blod blev stænket på alteret. 14 Så fjernede han det gamle bronzealter, der hidtil havde stået foran templet (mellem indgangen og det nye alter), og anbragte det i stedet nord for det nye alter. 15 For fremtiden skulle præsten Urija bruge det nye alter til følgende ofre: Brændofferet om morgenen, afgrødeofferet om aftenen, kongens og folkets egne brændofre og afgrødeofre, og endelig folkets drikofre. Blodet fra offerdyrene skulle stænkes på det nye alter. „Det gamle bronzealter må jeg overveje, hvad jeg skal gøre ved,” sagde kongen.
16 Præsten Urija gjorde, som kongen havde befalet. 17 Så tog kongen pladerne af rullebordene, som stod ved templets langsider, og han fjernede de store bronzebaljer fra dem. Han fjernede også bronzehavet, der hvilede oven på de 12 okser af bronze, og satte det på et fundament af sten på jorden. 18 I sit forsøg på at behage den assyriske konge fjernede Ahaz tilmed sabbatsbaldakinen i templets forgård samt den kongelige indgang til templet.
19 Resten af Ahaz’ liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 20 Da Ahaz døde, blev han begravet blandt sine forfædre i Davidsbyen. Hans søn Hizkija blev konge efter ham.
Eksilet—Guds dom over Israel
17 I kong Ahaz af Judas 12. regeringsår blev Hosea, Elas søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i ni år. 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, men ikke så slemt som hans forgængere på Israels trone.
3 Kong Shalmanesar af Assyrien angreb og besejrede kong Hosea, så Israel måtte betale skat til den assyriske konge. 4 Men Hosea gjorde oprør imod assyrerkongen, idet han henvendte sig til kong So af Egypten og bad ham om hjælp i sit forsøg på at befri Israel fra det assyriske tyranni. Samtidig nægtede Hosea at betale skat til Assyrien. Da skatten udeblev, sendte assyrerkongen bud efter Israels konge og lod ham kaste i fængsel.
5 Assyrerkongen drog derefter med sin hær til Israel og belejrede hovedstaden Samaria i tre år. 6 I kong Hoseas niende regeringsår måtte byen endelig overgive sig. Israels folk blev deporteret til Assyrien og anbragt i kolonier i byen Halach, i Gozan ved Haborfloden, og i en række mediske byer.
7 Nordrigets indbyggere blev sendt i eksil, fordi de dyrkede afguderne og derved syndede imod Herren, deres Gud, som havde ført dem ud af fangenskabet i Egypten. 8 Anført af Israels konger begyndte de at følge de samme ugudelige skikke, som blev praktiseret af de folkeslag, som Herren havde jaget ud af landet for at give plads til sit eget folk. 9 Israels folk trodsede deres Gud ved at gøre mange ting, som var forkert i Herrens øjne. De indrettede offerhøje rundt omkring i landet i både små og store byer, 10 og de opstillede frugtbarhedssymboler og afgudsbilleder på alle offerhøjene og under de store træer. 11 De brændte afgudsofre på højene, sådan som folkene, der boede i landet før dem, havde gjort. Alle disse onde handlinger skete i oprør mod Herren, 12 for folket tilbad disse afguder på trods af, at Herren klart havde sagt, at det måtte de ikke gøre.
13 Gang på gang havde Herren sendt sine profeter for at advare Israel og Juda. Budskabet var altid det samme: „Hold op med jeres afgudsdyrkelse og adlyd i stedet de love og anvisninger, som jeg gav jeres forfædre ved mine profeters medvirken.” 14 Men de ville ikke høre efter. De var lige så oprørske som deres forfædre, der ikke havde tillid til, at Herren, deres Gud, ville sørge for dem. 15 De forkastede hans love, den pagt han havde oprettet med deres forfædre og stentavlerne med de ti bud, som han havde givet dem. De tilbad indholdsløse afguder og endte selv i tomhed. De efterlignede de folkeslag, som Herren havde sagt, de ikke måtte efterligne. 16 De lod hånt om Herrens, deres Guds, bud ved at tilbede to gudebilleder i form af guldkalve. De opstillede søjler for Ashera, og de tilbad Ba’al, foruden solen, månen og stjernerne. 17 Ja, de ofrede tilmed deres egne børn som brændofre. De opsøgte okkulte medier og gjorde brug af trolddom. De solgte deres sjæl til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. På den måde gjorde de oprør imod Herren, 18 og han blev meget vred på Israel og sendte dem langt væk, indtil der kun var en rest tilbage i landet, nemlig Judas stamme.
19 Men også Juda nægtede at adlyde Herrens, deres Guds, bud. De fremturede i samme synd og ondskab, som Israel var begyndt på. 20 Derfor forkastede Herren alle Jakobs efterkommere. Han straffede dem ved at udlevere dem til deres fjender, indtil alle var ført i landflygtighed.
21 Dengang Herren rev Israels rige ud af Davidslægtens hånd, valgte de Jeroboam, Nebats søn, til konge. Det var ham, der lokkede folket til synd og indførte afgudsdyrkelsen. 22 Og Israels folk fortsatte derefter ad den vej, Jeroboam havde ledt dem ind på, 23 indtil det kom til det punkt, hvor Herren måtte forvise dem fra deres land, helt i overensstemmelse med profeternes advarsler. Det er baggrunden for Israels landflygtighed i Assyrien i dag.
Nybyggerne i Israel
24 Assyriens konge sørgede for at forflytte store menneskemængder fra byerne Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim til Samarias byer, så de kunne befolke landet i stedet for israelitterne. Således overtog assyrerne Samaria og de andre byer i Israel og bosatte sig der. 25 Men fordi nybyggerne ikke fra begyndelsen tilbad Herren, sendte Herren løver iblandt dem, så mange af dem blev dræbt.
26 Da skyndte de sig at sende følgende budskab til den assyriske konge: „Vi nybyggere her i Israel kender ikke landets Gud, og nu har han sendt løver iblandt os, som dræber os, fordi vi ikke tilbeder ham.”
27 Assyrerkongen gav derefter ordre til, at en af de bortførte præster skulle vende tilbage til Israel og lære nybyggerne at dyrke Israels Gud. 28 Da rejste en præst, som oprindelig var kommet fra Samaria, tilbage til Israel og bosatte sig i Betel med det formål at forklare, hvordan man tilbeder Herren.
29 Men nybyggerne opgav ikke af den grund deres afgudsdyrkelse. Hver koloni lavede billeder af deres egne guder og opstillede dem på de offersteder, som allerede fandtes i landet. 30 Folk fra Babylon dyrkede deres gud Sukkot-Benot, folk fra Kuta dyrkede Nergal, folk fra Hamat dyrkede Ashima, 31 guderne Nibhaz og Tartak blev dyrket af avvijitterne, og folk fra Sefarvajim brændte endog deres børn som et udtryk for deres ærefrygt for guderne Adrammelek og Anammelek.
32 Samtidig ofrede de til Herren, Israels Gud. De udnævnte deres egne præster, som skulle ofre til Herren ved de offersteder, der var indrettet på bakketoppene. 33 Men de holdt fast ved deres nationale og religiøse skikke, som de havde taget med sig hjemmefra. 34 Sådan er det den dag i dag. De tilbeder ikke Herren af hjertet eller adlyder de love, han gav til Jakobs efterkommere, den Jakob hvis navn blev ændret til Israel. 35-36 For det var med Jakobs efterkommere Herren oprettede sin pagt, da han befalede dem aldrig at tilbede eller ofre til nogen afguder. De måtte kun tilbede Herren, der havde ført dem ud af Egypten med vældig kraft og store mirakler. 37 Jakobs efterkommere skulle adlyde alle Guds love og aldrig tilbede fremmede guder. 38 Gud havde sagt: „Glem aldrig den pagt, jeg her har oprettet med jer, så I dyrker andre guder. 39 Tilbed Herren alene. Han alene kan frelse jer fra jeres fjender.”
40 Men Israel ville ikke høre efter. De blev ved med at ofre til afguderne. 41 Nybyggerne fra Babylon ofrede til Israels Gud samtidig med, at de ofrede til deres egne guder. Og sådan er det fortsat helt frem til i dag.
Footnotes
- 15,19-20 Pul er bedre kendt under navnet Tiglat-Pileser.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.