Anden Krønikebog 15-16
Dette er Biblen på dansk
15 Guds Ånd kom over Azarja, Odeds Søn, 2 og han trådte frem for Asa og sagde til ham: "Hør mig, Asa og hele Juda og Benjamin! Herren er med eder, når I er med ham; og hvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I ham, forlader han også eder! 3 I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til at vejlede og uden Lov, 4 men i sin Trængsel omvendte det sig til Herren, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde at dem. 5 I de Tider kunde ingen gå ud og ind i Fred, thi der var vild Rædsel over alle Landes Indbyggere; 6 Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild Rædsel med alle mulige Trængsler. 7 Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Løn for eders Gerning."
8 Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og fjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede påny Herrens Alter foran Herrens Forhal. 9 Så samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim, Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mængde Israeliter var gået over til ham, da de så, at Herren hans Gud var med ham. 10 De samledes i Jerusalem i den tredje Måned i Asas femtende Regeringsår 11 og ofrede den Dag Herren Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700 Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Småkvæg. 12 Derpå sluttede de en Pagt om at søge Herren, deres Fædres Gud, af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl; 13 og enhver, der ikke søgte Herren, Israels Gud, skulde lide Døden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde. 14 Det tilsvor de Herren med høj Røst under Jubel og til Trompeters og Horns Klang, 15 Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deres Hjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af dem og lod dem få Ro til alle Sider.
16 Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde, sønderknuse og brænde i Kedrons Dal. 17 Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var Asas Hjerte helt med Herren, så længe han levede. 18 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.
19 Der var ikke Krige føer efter Asas fem og tredivte Regeringsår. 16 1 Men i Asas seks og tredivte Regeringsår drog Kong Ba'sja af Israel op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind. 2 Da tog Asa Sølv og Guld ud af Skatkamrene i Herrens Hus og i Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som boede i Darmaskus, idet han lod sige: 3 "Der består en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, så at han nødes til at drage bort fra mig!" 4 Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og Forrådshusene i Naftalis Byer. 5 Da Ba'sja hørte det, opgav han at befæste Rama og standsede Arbejdet. 6 Men Kong Asa tog hele Juda til at føre Stenene og Træværket, som Ba'sja havde brugt ved Befæstningen af Rama, bort, og han befæstede dermed Geba og Mizpa.
7 På den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til ham: "Fordi du søgte Støtte hos Aramæerkongen og ikke hos Herren din Gud, skal Aramæerkongens Hær slippe dig af Hænde! 8 Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vældig Hær med en vældig Mængde Vogne og Ryttere? Men da du søgte Støtte hos Herren, gav han dem i din Hånd! 9 Thi Herrens Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne Sag har du handlet som en Dåre; thi fra nu af skal du altid ligge i Krig!" 10 Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Huset med Blokken, thi han var blevet vred på ham derfor. Asa for også hårdt frem mod nogle af Folket på den Tid.
11 Asas Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger. 12 I sit ni og tredivte Regeringsår fik Asa en Sygdom i Fødderne, og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom søgte han dog Herren, men Lægerne. 13 Så lagde Asa sig til Hvile bos sine Fædre og døde i sit een og fyrretyvende Regerings,år. 14 Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i Davidsbyen, og lagde ham på et Leje, som man havde fyldt med vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tændte et vældigt Bål til hans Ære.