Salomon beder Gud om visdom^(A)

1 Salomon, kong Davids søn, styrkede sit greb om magten i Israel, for Herren, hans Gud, hjalp ham og gjorde ham til en mægtig konge. ² Han sammenkaldte alle officererne i hæren, dommerne, stammelederne og slægtsoverhovederne, ³ og gik i spidsen for dem til offerhøjen i Gibeon, for dér stod åbenbaringsteltet, som Herrens tjener Moses havde ladet fremstille i ørkenen. ⁴ Pagtens ark stod dog i Jerusalem i det telt, som kong David havde rejst, dengang han hentede arken fra Kirjat-Jearim. ⁵ Men det bronzealter, som Betzalel, søn af Uri, som var søn af Hur, havde lavet, stod stadig foran det gamle åbenbaringstelt. Derfor tog Salomon og Israels ledere derhen for at søge Herren og bringe ofre til ham. ⁶ Salomon ofrede tusind brændofre på alteret.

⁷ Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

⁸ Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger. ⁹ Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv. ¹⁰ Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?”

¹¹ Gud svarede: „Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over, ¹² så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.”

¹³ Den næste dag vendte Salomon tilbage til Jerusalem, og han regerede med visdom over Israel i mange år.

Salomons rigdom^(B)

¹⁴ Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. ¹⁵ Salomons rigdom betød, at guld og sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. ¹⁶ Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig. ¹⁷ En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.

Tempelbyggeriet forberedes^(C)

¹⁸ Salomon gav nu ordre til at igangsætte byggeriet af Herrens hus og sit eget palads.

2 Til arbejdet udskrev han 80.000 mænd til at hugge stenblokke i bjergene, 70.000 mænd til at transportere stenene og 3600 arbejdsformænd.

² Salomon sendte følgende brev til kong Hiram^[a] af Tyrus: „Send mig noget cedertræ, som det du sendte til min far, da han byggede sit palads. ³ Jeg skal nemlig til at bygge et tempel til ære for Herren, min Gud. Der vil jeg brænde røgelse for ham, fremlægge de hellige brød og ofre brændofre hver morgen og aften, samt på sabbatten, ved nymånefesten og de andre årlige fester som Herren, vores Gud, har fastlagt. Han har sagt, at vi altid skal holde disse fester. ⁴ Det skal være et prægtigt tempel, som passer til en mægtig Gud, der er større end alle andre guder. ⁵ Og dog, hvordan skulle jeg kunne bygge en bolig, som er Gud værdig, når ikke engang Himlen kan rumme hans storhed? Det eneste, jeg kan bygge for Gud, er et sted, hvor vi kan bringe ofre og tilbede ham.

⁶ Send mig derfor en dygtig kunsthåndværker, som kan arbejde i guld, sølv, bronze og jern, som kan fremstille blåt, rødt og purpurfarvet klæde, og som er god til gravering. Han skal arbejde side om side med de kunsthåndværkere i Jerusalem og Judas land, som min far David udpegede. ⁷ Send mig ceder-, cypres- og sandeltræ fra Libanons skove. Jeg vil sende nogle af mine folk, som kan hjælpe dine fortræffelige skovhuggere med arbejdet. ⁸ Der er brug for en stor mængde tømmer, for jeg har i sinde at bygge et stort og prægtigt tempel. ⁹ Til at bespise skovhuggerne vil jeg så give dig 20.000 sække hvede, 20.000 sække byg, 20.000 ankre^[b] med vin og 20.000 ankre med olivenolie.”

¹⁰ Kong Hiram svarede med følgende brev: „Når Herren har gjort dig til konge, må det være, fordi han elsker sit folk! ¹¹ Lovet være Herren, Israels Gud, som skabte himlen og jorden, og som har givet David en intelligent og dygtig søn til at bygge et tempel til Herren og et palads til sig selv.

^12-13 Jeg sender dig en dygtig kunsthåndværker ved navn Huram-Abi. Denne fremragende mand er søn af en jødisk kvinde fra Dan i Israel, men hans far er her fra Tyrus. Han er uddannet til at arbejde med guld, sølv, bronze, jern, sten, træ og linned, samt blåt, rødt og purpurfarvet klæde. Han har erfaring inden for al slags gravering og kan udføre enhver opgave, han præsenteres for. Han kan hjælpe dine kunsthåndværkere og dem, min herre David udpegede. ¹⁴ Du må gerne sende den hvede, byg, olivenolie og vin, du tilbød, ¹⁵ så skal vi straks i Libanons bjerge hugge alt det tømmer, du har brug for, og sende det ned langs kysten som tømmerflåder til Jafo, hvorfra du kan fragte det videre til Jerusalem.”

¹⁶ Salomon foretog derefter en optælling af alle udlændinge, som boede i landet, sådan som hans far tidligere havde gjort. Det samlede antal udlændinge var 153.600, ¹⁷ og Salomon gav dem som før nævnt følgende opgaver: 80.000 skulle hugge stenblokke i bjergene, 70.000 skulle transportere stenene og 3600 skulle være arbejdsformænd.

Salomon bygger templet^(D)

3 ^1-2 I kong Salomons fjerde regeringsår i årets anden måned begyndte byggeriet af Herrens tempel. Det blev bygget på toppen af Morijabjerget^[c] i Jerusalem. Det var dér, Herren havde vist sig for David, hvorefter David havde købt bjergtoppen af jebusitten Ornan, der brugte den som tærskeplads.

³ Fundamentet var 27 m langt og 9 m bredt efter gammelt mål. ⁴ Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 9 m i højden.

Templet blev indvendigt belagt med rent guld. ⁵ I det største rum i templet blev der først lagt et lag af cyprestræ. Væggene blev dekoreret med udskårne palmetræer og kædemønstre og belagt med rent guld. ⁶ Templet blev desuden smykket med kostbare ædelsten, og det guld, der blev brugt, var importeret fra Parvajim. ⁷ Alle templets vægge, loftsbjælker, døre og karme blev belagt med guld, og væggene blev dekoreret med udskårne keruber.^[d]

⁸ Det inderste og allerhelligste rum i templet målte 9 gange 9 m. Til beklædningen af dette rum gik der over 20 tons guld, ⁹ og de guldsøm, der blev brugt, vejede over et halvt kilo hver. De øvre rum blev også beklædt med rent guld.

¹⁰ I det allerhelligste rum anbragte Salomon to udskårne keruber, som også var belagt med guld. ^11-13 De to keruber stod oprejst med ansigtet mod indgangen og med vingerne udspændt på tværs af rummet, så vingespidserne rørte hinanden. Keruberne havde et vingefang på 4,5 m, så de tilsammen kunne nå fra den ene væg til den anden. ¹⁴ Foran indgangen til det allerhelligste rum hængte han et blåt, rødt og purpurfarvet klæde dekoreret med billeder af keruber.

¹⁵ Foran templet blev der rejst to søjler med en højde på 8,1^[e] m og et søjlehoved på 2,25 m. ¹⁶ Øverst på søjlerne blev der hængt et fletværk af kæder, hvorpå der blev anbragt 100 granatæbler. ¹⁷ Efter at søjlerne var blevet opstillet foran indgangen til templet, gav han den mod syd navnet Jakin og den mod nord navnet Boaz.

Farisæerne beskrives som tyve og røvere

10 Jesus fortsatte med at tale til farisæerne: „Det siger jeg jer: Enhver, som ikke går ind ad døren til fårefolden, men sniger sig ind på anden måde, er en tyv eller røver. ² Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren, ³ og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. ⁴ Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme. ⁵ Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”

⁶ Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.

⁷ Derfor prøvede han at forklare det nærmere: „Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden. ⁸ Fårene har ikke lyttet til de ‚hyrder’, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.

⁹ Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. ¹⁰ Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”

Den gode hyrde ofrer sit liv for fårene

¹¹ Jesus fortsatte: „Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene. ^12-13 Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.

¹⁴ Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, ¹⁵ ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.

¹⁶ Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.

^17-18 Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.”

¹⁹ Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere. ²⁰ Mange sagde: „Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?” ²¹ Andre sagde: „Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?”

De jødiske ledere forkaster Jesus som Messias

^22-23 Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka^[a] festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang.