2 Samuel 13
Dette er Biblen på dansk
13 Nogen Tid efter tildrog følgende sig. Davids Søn Absalon havde en smuk Søster, som hed Tamar, og Davids Søn Amnon fattede Kærlighed til hende. 2 Amnon blev syg af Attrå efter sin Søster Tamar; thi hun var Jomfru, og Amnon øjnede ingen Mulighed for at få sin Vilje med hende. 3 Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en Søn af Davids Broder Sjim'a, og denne Jonadab var en såre klog Mand; 4 han sagde til ham: "Hvorfor er du så elendig hver Morgen, Kongesøn? Vil du ikke sige mig det?" Amnon svarede: "Jeg elsker min Broder Absalons Søster Tamar!" 5 Da sagde Jonadab til ham: "Læg dig til Sengs og lad, som du er syg! Når så din Fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min Søster Tamar komme og give mig noget at spise! Når hun laver Maden i mit Påsyn, så at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise." 6 Så gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: "Lad min Søster Tamar komme og lave et Par Kager i mit Påsyn og selv give mig dem: så kan jeg spise." 7 David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: "Gå over til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!" 8 Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han lå til Sengs, tog Dejen, æltede den og lavede Kagerne i hans Påsyn og bagte dem; 9 derpå tog hun Panden og hældte dem ud i hans Påsyn; Amnon vilde dog ikke spise, men sagde: "Lad alle gå udenfor!" Og da de alle var gået udenfor, 10 sagde Amnon til Tamar: "Bær Maden ind i Inderværelset og lad mig få den af din egen Hånd!" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i Inderværelset til sin Broder Amnon. 11 Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, Søster!" 12 Men hun sagde: "Nej, Broder! Krænk mig ikke! Således gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne Skændselsdåd! 13 Hvor skulde jeg gå hen med min Skam? Og du vilde blive regnet blandt Dårer i Israel! Tal hellere med Kongen; han nægter dig ikke at få mig!" 14 Han, vilde dog ikke høre hende, men tog hende med Vold, krænkede hende og lå hos hende.
15 Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort Had; ja det Had, han følte mod hende, var større end den Kærlighed, han havde båret til hende. Og Amnon sagde til hende: "Stå op og gå din Vej!" 16 Da sagde hun til ham: "Nej, Broder! Den Udåd, at du nu jager mig bort, er endnu større end den anden, du øvede imod mig!" Han vilde dog ikke høre hende, 17 men kaldte på den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: "Få mig hende der ud af Huset og stæng Døren efter hende!" 18 Hun bar en fodsid Kjortel med Ærmer; thi således klædte Jomfruerne blandt Kongedøtrene sig fordum. Tjeneren førte hende da ud af Huset og stængede Døren efter hende. 19 Men Tamar strøede Aske på sit Hoved og sønderrev den fodside Kjortel, hun havde på, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort. 20 Da sagde hendes Broder Absalon til hende: "Har din Broder Amnon været hos dig? Ti nu stille, Søster! Han er jo din Broder; tag dig ikke den Sag nær!" Tamar sad da ensom hen i sin Broder Absalons Hus. 21 Da Kong David hørte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin Søn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans førstefødte. 22 Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde krænket hans Søster Tamar.
23 Men et Par År efter holdt Absalon Fåreklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indbød Absalon alle Kongesønnerne. 24 Absalon kom til Kongen og sagde: "Se, din Træl holder Fåreklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Træl derhen?" 25 Men Kongen sagde til Absalon: "Nej, min Søn! Vi vil ikke alle gå med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!" Og skønt han nødte ham, vilde han ikke gå med, men tog Afsked med ham. 26 Da sagde Absalon: "Så lad i alt Fald min Broder Amnon gå med!" Men Kongen sagde til ham: "Hvorfor skal han med?" 27 Da Absalon nødte ham, lod han dog Amnon og de andre Kongesønner gå med. Og Absalon gjorde et kongeligt Gæstebud. 28 Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas på, når Vinen er gået Amnon til Hovedet; når jeg så siger til eder: Hug Amnon ned! dræb ham så! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som kække Mænd!" 29 Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da brød alle Kongesønnerne op, besteg deres Muldyr og flyede. 30 Medens de endnu var undervejs, nåede det Rygte David: "Absalon har hugget alle Kongesønnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!" 31 Da stod Kongen op, sønderrev sine Klæder og lagde sig på Jorden; også alle hans Folk, som stod hos, sønderrev deres Klæder. 32 Men Jonadab Davids Broder Sjim'as Søn, tog til Orde og sagde: "Min Herre må ikke tro, at de har dræbt alle de unge Kongesønner; kun Amnon er død, thi der har været noget ved Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon krænkede hans Søster Tamar. 33 Derfor må min Herre Kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle Kongesønnerne er døde. Kun Amnon er død!" 34 Da den unge Mand, som holdt Udkig, så ud, fik han Øje på en Mængde Mennesker, som kom ned ad Skråningen på Vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: "Jeg kan se, der kommer Mennesker ned ad Bjergsiden på Vejen til Horonajim." 35 Da sagde Jonadab til Kongen: "Der kommer Kongesønnerne; det er, som din Træl sagde!" 36 Og som han havde sagt det, kom Kongesønnerne, og de brast i Gråd; også Kongen og alle hans folk brast i heftig Gråd. 37 Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds Søn, i Gesjur. Og Kongen sørgede over sin Søn i al den Tid. 38 Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han tre År.
39 Men Kongen begyndte at længes inderligt efter Absalon, thi han havde trøstet sig over Amnons Død.
2 Samuel 13
English Standard Version
Amnon and Tamar
13 Now (A)Absalom, David's son, had a beautiful sister, whose name was (B)Tamar. And after a time Amnon, David's son, loved her. 2 And Amnon was so tormented that he made himself ill because of his sister Tamar, for she was a virgin, and it seemed impossible to Amnon to do anything to her. 3 But Amnon had a friend, whose name was Jonadab, the son of (C)Shimeah, David's brother. And Jonadab was a very crafty man. 4 And he said to him, “O son of the king, why are you so haggard morning after morning? Will you not tell me?” Amnon said to him, “I love Tamar, my brother Absalom's sister.” 5 Jonadab said to him, “Lie down on your bed and pretend to be ill. And when your father comes to see you, say to him, ‘Let my sister Tamar come and give me bread to eat, and prepare the food in my sight, that I may see it and eat it from her hand.’” 6 So Amnon lay down and pretended to be ill. And when the king came to see him, Amnon said to the king, “Please let my sister Tamar come and (D)make a couple of cakes in my sight, that I may eat from her hand.”
7 Then David sent home to Tamar, saying, “Go to your brother Amnon's house and prepare food for him.” 8 So Tamar went to her brother Amnon's house, where he was lying down. And she took dough and kneaded it and made cakes in his sight and baked the cakes. 9 And she took the pan and emptied it out before him, but he refused to eat. And Amnon said, (E)“Send out everyone from me.” So everyone went out from him. 10 Then Amnon said to Tamar, “Bring the food into the chamber, that I may eat from your hand.” And Tamar took the cakes she had made and brought them into the chamber to Amnon her brother. 11 But when she brought them near him to eat, he took hold of her and said to her, “Come, lie with me, my sister.” 12 She answered him, “No, my brother, do not violate[a] me, for (F)such a thing is not done in Israel; do not do this (G)outrageous thing. 13 As for me, where could I carry my shame? And as for you, you would be as one of (H)the outrageous fools in Israel. Now therefore, please speak to the king, for he will not withhold me from you.” 14 But he would not listen to her, and being stronger than she, he violated her and lay with her.
15 Then Amnon hated her with very great hatred, so that the hatred with which he hated her was greater than the love with which he had loved her. And Amnon said to her, “Get up! Go!” 16 But she said to him, “No, my brother, for this wrong in sending me away is greater than the other that you did to me.”[b] But he would not listen to her. 17 He called the young man who served him and said, “Put this woman out of my presence and bolt the door after her.” 18 Now she was wearing (I)a long robe with sleeves,[c] for thus were the virgin daughters of the king dressed. So his servant put her out and bolted the door after her. 19 And Tamar (J)put ashes on her head and (K)tore the long robe that she wore. And (L)she laid her hand on her head and went away, crying aloud as she went.
20 And her brother Absalom said to her, “Has Amnon your brother been with you? Now hold your peace, my sister. He is your brother; do not take this to heart.” So Tamar lived, a desolate woman, in her brother Absalom's house. 21 When King David heard of all these things, he was very angry.[d] 22 But Absalom spoke to Amnon (M)neither good nor bad, for Absalom hated Amnon, because he had violated his sister Tamar.
Absalom Murders Amnon
23 After two full years Absalom had (N)sheepshearers at Baal-hazor, which is near Ephraim, and Absalom invited all the king's sons. 24 And Absalom came to the king and said, “Behold, your servant has sheepshearers. Please let the king and his servants go with your servant.” 25 But the king said to Absalom, “No, my son, let us not all go, lest we be burdensome to you.” He pressed him, but he would not go but gave him his blessing. 26 Then Absalom said, “If not, please let my brother Amnon go with us.” And the king said to him, “Why should he go with you?” 27 But Absalom pressed him until he let Amnon and all the king's sons go with him. 28 Then Absalom commanded his servants, “Mark when Amnon's (O)heart is merry with wine, and when I say to you, ‘Strike Amnon,’ then kill him. Do not fear; have I not commanded you? Be courageous and be valiant.” 29 So the servants of Absalom did to Amnon as Absalom had commanded. Then all the king's sons arose, and each mounted his mule and fled.
30 While they were on the way, news came to David, “Absalom has struck down all the king's sons, and not one of them is left.” 31 Then the king arose and (P)tore his garments and (Q)lay on the earth. And all his servants who were standing by tore their garments. 32 But (R)Jonadab the son of Shimeah, David's brother, said, “Let not my lord suppose that they have killed all the young men, the king's sons, for Amnon alone is dead. For by the command of Absalom this has been determined from the day he violated his sister Tamar. 33 Now therefore let not my lord the king so (S)take it to heart as to suppose that all the king's sons are dead, for Amnon alone is dead.”
Absalom Flees to Geshur
34 (T)But Absalom fled. And the young man who kept the watch lifted up his eyes and looked, and behold, many people were coming from the road behind him[e] by the side of the mountain. 35 And Jonadab said to the king, “Behold, the king's sons have come; as your servant said, so it has come about.” 36 And as soon as he had finished speaking, behold, the king's sons came and lifted up their voice and wept. And the king also and all his servants wept very bitterly.
37 (U)But Absalom fled and went to (V)Talmai the son of Ammihud, king of (W)Geshur. And David mourned for his son day after day. 38 (X)So Absalom fled and went to Geshur, and was there three years. 39 And the spirit of the king[f] longed to go out[g] to Absalom, because (Y)he was comforted about Amnon, since he was dead.
Footnotes
- 2 Samuel 13:12 Or humiliate; also verses 14, 22, 32
- 2 Samuel 13:16 Compare Septuagint, Vulgate; the meaning of the Hebrew is uncertain
- 2 Samuel 13:18 Or a robe of many colors (compare Genesis 37:3); compare long robe, verse 19
- 2 Samuel 13:21 Dead Sea Scroll, Septuagint add But he would not punish his son Amnon, because he loved him, since he was his firstborn
- 2 Samuel 13:34 Septuagint the Horonaim Road
- 2 Samuel 13:39 Dead Sea Scroll, Septuagint; Hebrew David
- 2 Samuel 13:39 Compare Vulgate ceased to go out
The ESV® Bible (The Holy Bible, English Standard Version®), © 2001 by Crossway, a publishing ministry of Good News Publishers. ESV Text Edition: 2025.
