2 Crónicas 30
Nueva Biblia de las Américas
Celebración de la Pascua
30 Entonces Ezequías envió aviso por todo Israel y Judá, y también escribió cartas a Efraín y a Manasés, para que vinieran a la casa del Señor en Jerusalén a fin de celebrar[a] la Pascua al Señor, Dios de Israel. 2 Pues el rey y sus príncipes y toda la asamblea en Jerusalén habían decidido celebrar la Pascua en el mes segundo(A), 3 porque no la habían podido celebrar a su debido tiempo, pues los sacerdotes no se habían santificado en número suficiente(B), ni el pueblo se había reunido en Jerusalén. 4 Y esto pareció[b] bien a los ojos del rey y[c] de toda la asamblea. 5 Así que proclamaron un decreto para hacer correr la voz por todo Israel, desde Beerseba hasta Dan(C), para que vinieran a celebrar la Pascua al Señor, Dios de Israel, en Jerusalén. Porque muchos[d] no la habían celebrado como estaba escrito.
6 Los mensajeros[e] fueron por todo Israel y Judá con cartas de parte del rey y de sus príncipes, conforme al mandamiento del rey(D), diciendo: «Israelitas, vuélvanse al Señor, Dios de Abraham, de Isaac y de Israel, para que Él se vuelva a aquellos de ustedes que escaparon y que han quedado de la mano de los reyes de Asiria(E). 7 No sean como sus padres y sus hermanos, que fueron infieles al Señor, Dios de sus padres, de modo que Él los ha hecho objeto de horror(F), como ustedes ven(G). 8 No sean tercos[f](H) como sus padres, sino sométanse[g] al Señor y entren en Su santuario, que Él ha santificado para siempre, y sirvan al Señor su Dios para que Su ardiente ira se aparte de ustedes(I). 9 Porque si se vuelven al Señor(J), sus hermanos y sus hijos hallarán compasión delante de los que los llevaron cautivos, y volverán a esta tierra. Porque el Señor su Dios es clemente y compasivo(K), y no apartará Su rostro de ustedes si se vuelven a Él».
10 Pasaron, pues, los mensajeros de ciudad en ciudad por la tierra de Efraín y de Manasés y hasta Zabulón, pero los escarnecían y se burlaban de ellos(L). 11 No obstante, algunos hombres de Aser, de Manasés y de Zabulón se humillaron y vinieron a Jerusalén(M). 12 También sobre Judá estuvo la mano de Dios para darles un solo corazón a fin de hacer lo que el rey y los príncipes ordenaron conforme a la palabra del Señor(N).
13 En el mes segundo, se reunió mucha gente en Jerusalén(O) para celebrar la Fiesta de los Panes sin Levadura[h]; una asamblea muy grande. 14 Y se levantaron y quitaron los altares que había en Jerusalén; también quitaron todos los altares(P) de incienso y los arrojaron al torrente Cedrón(Q).
15 Entonces mataron los corderos de la Pascua el día catorce del mes segundo(R). Y los sacerdotes y los levitas, avergonzados, se santificaron(S) y trajeron holocaustos a la casa del Señor. 16 Y se colocaron en sus puestos según su costumbre, conforme a la ley de Moisés, hombre de Dios; los sacerdotes rociaban la sangre que recibían de mano de los levitas(T). 17 Porque había muchos en la asamblea que no se habían santificado; por eso los levitas estaban encargados de la matanza de los corderos de la Pascua por todos los que estaban inmundos, para santificarlos al Señor(U). 18 Pues una gran multitud del pueblo, es decir, muchos de Efraín y de Manasés, de Isacar y de Zabulón(V), no se habían purificado; no obstante, comieron la Pascua(W) contrario a lo escrito(X). Porque Ezequías oró por ellos, diciendo: «Que el buen Señor perdone 19 a todo el que prepare su corazón para buscar a Dios(Y) el Señor, Dios de sus padres, aunque no lo haga conforme a los ritos de purificación del santuario». 20 Y oyó el Señor a Ezequías y sanó al pueblo(Z).
21 Los israelitas que se hallaban en Jerusalén celebraron con gran alegría la Fiesta de los Panes sin Levadura por siete días(AA); y los levitas y los sacerdotes alababan al Señor día tras día, cantando al Señor con instrumentos resonantes. 22 Entonces Ezequías habló al corazón(AB) de todos los levitas que mostraban buen entendimiento en las cosas del Señor. Y comieron durante los siete días señalados, sacrificando ofrendas de paz y dando gracias al Señor, Dios de sus padres(AC).
23 Toda la asamblea determinó celebrar la fiesta otros siete días(AD); y celebraron los siete días con alegría. 24 Porque Ezequías, rey de Judá, había contribuido a la asamblea 1,000 novillos y 7,000 ovejas(AE); y los príncipes habían contribuido a la asamblea 1,000 novillos y 10,000 ovejas; y gran número de sacerdotes se santificaron(AF). 25 Y se regocijó toda la asamblea de Judá, junto con los sacerdotes, los levitas y todo el pueblo[i] que vino de Israel, tanto los peregrinos que vinieron de la tierra de Israel(AG) como los que habitaban en Judá. 26 Y hubo gran regocijo en Jerusalén, porque desde los días de Salomón, hijo de David, rey de Israel, no había habido cosa semejante en Jerusalén(AH). 27 Entonces los sacerdotes levitas(AI) se levantaron y bendijeron al pueblo(AJ); y se oyó su voz, y su oración llegó hasta Su santa morada(AK), hasta los cielos.
2 Crónicas 30
Nueva Versión Internacional
Celebración de la Pascua
30 Ezequías escribió cartas a todo Israel y Judá, incluyendo a las tribus de Efraín y Manasés, y se las envió, para que acudieran al Templo del Señor en Jerusalén a celebrar la Pascua del Señor, Dios de Israel. 2 El rey, los oficiales y toda la asamblea habían decidido celebrar la Pascua en el mes segundo. 3 No pudieron hacerlo en la fecha correspondiente porque muchos de los sacerdotes aún no se habían consagrado y el pueblo no se había reunido en Jerusalén. 4 Como la propuesta agradó al rey y a la asamblea, 5 acordaron pregonar por todo Israel, desde Dan hasta Berseba, que todos debían acudir a Jerusalén para celebrar la Pascua del Señor, Dios de Israel, pues muchos no la celebraban como está ordenado.
6 Los mensajeros salieron por todo Israel y Judá con las cartas del rey y de sus oficiales, y de acuerdo con la orden del rey iban proclamando:
«Israelitas, vuélvanse al Señor, Dios de Abraham, de Isaac y de Israel, para que él se vuelva al remanente de ustedes, que escapó del poder de los reyes de Asiria. 7 No sean como sus antepasados ni como sus hermanos, que se rebelaron contra el Señor, Dios de sus antepasados. Por eso él los entregó a la ruina, como ahora lo pueden ver. 8 No sean tercos como sus antepasados. Sométanse al Señor y entren en su santuario, que él consagró para siempre. Sirvan al Señor su Dios para que él retire su ardiente ira. 9 Si se vuelven al Señor, sus hermanos y sus hijos serán tratados con benevolencia por aquellos que los tienen cautivos, y podrán regresar a esta tierra. El Señor su Dios es misericordioso y compasivo. Si ustedes se vuelven a él, jamás los abandonará».
10 Los mensajeros recorrieron toda la región de Efraín y Manasés de ciudad en ciudad, hasta llegar a la región de Zabulón; pero la gente se reía y se burlaba de ellos. 11 No obstante, algunos de las tribus de Aser, Manasés y Zabulón se humillaron y fueron a Jerusalén. 12 También los habitantes de Judá, movidos por Dios, cumplieron unánimes la orden del rey y de los oficiales, conforme a la palabra del Señor.
13 En el mes segundo, una inmensa muchedumbre se reunió en Jerusalén para celebrar la fiesta de los Panes sin levadura. 14 Quitaron los altares que había en Jerusalén y los altares donde se quemaba incienso y los arrojaron al arroyo de Cedrón.
15 El día catorce del mes segundo celebraron[a] la Pascua. Los sacerdotes y los levitas, compungidos, se consagraron y llevaron holocaustos al Templo del Señor, 16 después de lo cual ocuparon sus respectivos puestos, conforme a lo ordenado en la Ley de Moisés, hombre de Dios. Los levitas entregaban la sangre a los sacerdotes y estos la rociaban. 17 Como muchos de la asamblea no se habían consagrado al Señor, para llevarlo a cabo los levitas tuvieron que matar por ellos los corderos de la Pascua. 18 En efecto, mucha gente de Efraín, de Manasés, de Isacar y de Zabulón participó de la comida pascual sin haberse purificado, con los que transgredieron la Ley. Pero Ezequías oró así a favor de ellos: «Perdona, buen Señor, 19 a todo el que se ha empeñado de todo corazón en buscarte a ti, Señor, Dios de sus antepasados, aunque no se haya purificado según las normas del santuario». 20 Y el Señor escuchó a Ezequías y perdonó[b] al pueblo.
21 Los israelitas que se encontraban en Jerusalén celebraron, con mucho gozo y durante siete días, la fiesta de los Panes sin levadura. Los levitas y los sacerdotes alababan al Señor todos los días, y le entonaban cantos al son de sus instrumentos musicales.[c]
22 Y Ezequías felicitó a los levitas que habían tenido una buena disposición para servir al Señor. Durante siete días celebraron la fiesta y participaron de la comida pascual, ofreciendo sacrificios de comunión y alabando al Señor, Dios de sus antepasados.
23 Pero toda la asamblea acordó prolongar la fiesta siete días más, y llenos de gozo celebraron esos siete días. 24 Ezequías, rey de Judá, obsequió a la asamblea mil novillos y siete mil ovejas y cabras; también los oficiales regalaron mil terneros y diez mil ovejas y cabras. Y muchos más sacerdotes se consagraron. 25 Toda la asamblea de Judá estaba alegre, lo mismo que todos los sacerdotes, levitas y extranjeros que habían llegado de Israel, así como los que vivían en Judá. 26 Desde la época de Salomón, hijo de David, rey de Israel, no se había celebrado en Jerusalén una fiesta como esa. 27 Después los sacerdotes y los levitas se pusieron de pie, bendijeron al pueblo y Dios los escuchó. Su oración llegó hasta el cielo, el santo lugar donde Dios habita.
Anden Krønikebog 30
Bibelen på hverdagsdansk
Påskefejringen genindføres
30 Kong Hizkija sendte bud til hele befolkningen i Israel[a] og Juda og bad dem komme til templet i Jerusalem for at fejre påskefesten for Herren, Israels Gud. Der blev skrevet breve specielt til de to stammeområder nærmest mod nord, Efraim og Manasse. 2 Kongen havde efter samråd med sine embedsmænd og Jerusalems ledere besluttet at holde en påskefest i årets anden måned. 3 Påsken skulle efter de normale forskrifter holdes i årets første måned, men der var stadig for få indviede præster, og det havde ikke været muligt at give folket besked i god tid. 4 Men både kongen og hans rådgivere mente, at det var i orden at fejre en forsinket påskehøjtid. 5 Derfor sendte de besked til hele Israels befolkning fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og indbød alle til at komme til Jerusalem og fejre påske for Herren, Israels Gud. Det var meget længe siden, man havde fejret påsken efter de givne forskrifter, hvor folk kom tilrejsende i stort tal.
6 Altså blev der sendt budbringere ud over hele Israels land, samt Judas land, med følgende brev fra kongen og hans rådgivere:
Israelitter, vend tilbage til Herren, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, så vil han være nådig mod den rest af jer, som er undsluppet assyrerkongens magt. 7 Gør ikke som jeres forfædre og slægtninge, der var troløse over for Herren, deres fædres Gud, og blev mishandlet, som I selv har set. 8 Vær ikke lige så stædige som dem, men vend jer til Herren, mød op i hans helligdom, som for altid er indviet til ham, og tjen Herren, jeres Gud, så hans vrede imod jer kan høre op. 9 Hvis I vender jer til ham, vil jeres slægtninge og børn få en barmhjertig behandling af deres fangevogtere og få lov til at drage tilbage til deres land. Herren, jeres Gud, er nådig og barmhjertig. Han vil ikke lade jer i stikken, hvis I vender om til ham.
10 Kongens sendebud gik fra by til by i hele Efraim og Manasse og videre op til Zebulon i nord, men de blev stort set modtaget med latter og hån. 11 Dog var der nogle i Asher, Manasse og Zebulon, som var villige til at ydmyge sig og møde op i Jerusalem. 12 For Judas vedkommende var der et fælles, gudgivet ønske om at følge kongen og hans embedsmænds opfordring, der byggede på Herrens ord. 13 Derfor samledes en stor menneskemængde i Jerusalem for at fejre påskehøjtiden i årets anden måned. 14 De gjorde fælles front mod afgudsdyrkelsen i Jerusalem ved at nedrive alle de altre, der tidligere blev brugt til afgudsdyrkelsen, og smide dem ud i Kedrondalen.
15 Den fjortende dag i årets anden måned slagtede de så påskelammene. Mange præster og levitter skammede sig over deres tidligere afgudsdyrkelse, og derfor gennemgik de renselsesceremonien og bragte brændofre til Herrens tempel. 16 Efter forskrifterne i Toraen, som Guds tjener Moses havde givet dem, indfandt de sig på deres poster i templet og stænkede blodet, som levitterne rakte dem, på alteret.
17-19 Eftersom mange af de tilrejsende, især fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, ikke havde været igennem renselsesceremonien og derfor var urene, slagtede levitterne deres påskelam for dem, så det blev et offer, Herren kunne acceptere. Kong Hizkija bad følgende bøn for dem: „Herre, du er en god Gud. Se i nåde til alle, der har besluttet at følge dig, deres fædres Gud, på trods af at de ikke har gennemgået renselsesceremonien.” Derefter fik de lov til at spise påskemåltidet, selv om det egentlig var i modstrid med reglerne. 20 Herren hørte Hizkijas bøn og straffede dem ikke for det.
21 I de følgende syv dage fejrede alle de israelitter, som var til stede i Jerusalem, med stor glæde de usyrnede brøds højtid.
Hver dag lovpriste levitterne og præsterne Herren af hele deres hjerte, 22 og kongen roste levitterne for deres dygtighed. I løbet af de syv dage bragte folket mange takofre, og de holdt fest i taknemmelighed til Herren, deres fædres Gud.
23 Alle folk var så glade og begejstrede, at man enstemmigt vedtog at forlænge højtiden med endnu syv dage. 24 Kongen skænkede i den anledning 1000 ungtyre og 7000 stykker småkvæg, og de ledende mænd gav 1000 ungtyre og 10.000 stykker småkvæg. Da trådte endnu en gruppe præster frem og indviede sig til at tjene Herren helt og fuldt.
25 Alle var lykkelige og glade, både Judas folk, præsterne, levitterne, gæsterne fra Israel og de fremmede, der havde bosat sig enten i Judas eller Israels land. 26 Ikke siden kong Salomons tid havde der været en så vidunderlig højtidsfest i Jerusalem. 27 Til sidst rejste præsterne og levitterne sig for at nedbede Herrens velsignelse over folket, og i sin bolig i Himlen hørte Herren deres bøn og velsignede dem alle.
Footnotes
- 30,1 På dette tidspunkt er Nordriget opløst som selvstændig stat og underlagt assyrisk herredømme. En stor del af befolkningen blev ført i eksil, men der er stadig israelitter tilbage, især i Efraim og Manasses stammeområder.
2 Chronicles 30
New International Version
Hezekiah Celebrates the Passover
30 Hezekiah sent word to all Israel(A) and Judah and also wrote letters to Ephraim and Manasseh,(B) inviting them to come to the temple of the Lord in Jerusalem and celebrate the Passover(C) to the Lord, the God of Israel. 2 The king and his officials and the whole assembly in Jerusalem decided to celebrate(D) the Passover in the second month. 3 They had not been able to celebrate it at the regular time because not enough priests had consecrated(E) themselves and the people had not assembled in Jerusalem. 4 The plan seemed right both to the king and to the whole assembly. 5 They decided to send a proclamation throughout Israel, from Beersheba to Dan,(F) calling the people to come to Jerusalem and celebrate the Passover to the Lord, the God of Israel. It had not been celebrated in large numbers according to what was written.
6 At the king’s command, couriers went throughout Israel and Judah with letters from the king and from his officials, which read:
“People of Israel, return to the Lord, the God of Abraham, Isaac and Israel, that he may return to you who are left, who have escaped from the hand of the kings of Assyria. 7 Do not be like your parents(G) and your fellow Israelites, who were unfaithful(H) to the Lord, the God of their ancestors, so that he made them an object of horror,(I) as you see. 8 Do not be stiff-necked,(J) as your ancestors were; submit to the Lord. Come to his sanctuary, which he has consecrated forever. Serve the Lord your God, so that his fierce anger(K) will turn away from you. 9 If you return(L) to the Lord, then your fellow Israelites and your children will be shown compassion(M) by their captors and will return to this land, for the Lord your God is gracious and compassionate.(N) He will not turn his face from you if you return to him.”
10 The couriers went from town to town in Ephraim and Manasseh, as far as Zebulun, but people scorned and ridiculed(O) them. 11 Nevertheless, some from Asher, Manasseh and Zebulun humbled(P) themselves and went to Jerusalem.(Q) 12 Also in Judah the hand of God was on the people to give them unity(R) of mind to carry out what the king and his officials had ordered, following the word of the Lord.
13 A very large crowd of people assembled in Jerusalem to celebrate the Festival of Unleavened Bread(S) in the second month. 14 They removed the altars(T) in Jerusalem and cleared away the incense altars and threw them into the Kidron Valley.(U)
15 They slaughtered the Passover lamb on the fourteenth day of the second month. The priests and the Levites were ashamed and consecrated(V) themselves and brought burnt offerings to the temple of the Lord. 16 Then they took up their regular positions(W) as prescribed in the Law of Moses the man of God. The priests splashed against the altar the blood handed to them by the Levites. 17 Since many in the crowd had not consecrated themselves, the Levites had to kill(X) the Passover lambs for all those who were not ceremonially clean and could not consecrate their lambs[a] to the Lord. 18 Although most of the many people who came from Ephraim, Manasseh, Issachar and Zebulun had not purified themselves,(Y) yet they ate the Passover, contrary to what was written. But Hezekiah prayed for them, saying, “May the Lord, who is good, pardon everyone 19 who sets their heart on seeking God—the Lord, the God of their ancestors—even if they are not clean according to the rules of the sanctuary.” 20 And the Lord heard(Z) Hezekiah and healed(AA) the people.(AB)
21 The Israelites who were present in Jerusalem celebrated the Festival of Unleavened Bread(AC) for seven days with great rejoicing, while the Levites and priests praised the Lord every day with resounding instruments dedicated to the Lord.[b]
22 Hezekiah spoke encouragingly to all the Levites, who showed good understanding of the service of the Lord. For the seven days they ate their assigned portion and offered fellowship offerings and praised[c] the Lord, the God of their ancestors.
23 The whole assembly then agreed to celebrate(AD) the festival seven more days; so for another seven days they celebrated joyfully. 24 Hezekiah king of Judah provided(AE) a thousand bulls and seven thousand sheep and goats for the assembly, and the officials provided them with a thousand bulls and ten thousand sheep and goats. A great number of priests consecrated themselves. 25 The entire assembly of Judah rejoiced, along with the priests and Levites and all who had assembled from Israel(AF), including the foreigners who had come from Israel and also those who resided in Judah. 26 There was great joy in Jerusalem, for since the days of Solomon(AG) son of David king of Israel there had been nothing like this in Jerusalem. 27 The priests and the Levites stood to bless(AH) the people, and God heard them, for their prayer reached heaven, his holy dwelling place.
Footnotes
- 2 Chronicles 30:17 Or consecrate themselves
- 2 Chronicles 30:21 Or priests sang to the Lord every day, accompanied by the Lord’s instruments of praise
- 2 Chronicles 30:22 Or and confessed their sins to
Nueva Biblia de las Américas™ NBLA™ Copyright © 2005 por The Lockman Foundation
Santa Biblia, NUEVA VERSIÓN INTERNACIONAL® NVI® © 1999, 2015, 2022 por Biblica, Inc.®, Inc.® Usado con permiso de Biblica, Inc.® Reservados todos los derechos en todo el mundo. Used by permission. All rights reserved worldwide.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.


