A A A A A
Bible Book List

2 Timoteus 2Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Om at tjene Jesus med trofasthed og udholdenhed

Timoteus, min søn, hent din styrke fra den nåde, som Jesus Kristus giver. Alt, hvad du har hørt mig undervise om i mange vidners nærvær, skal du give videre til trofaste mennesker, som er kvalificerede til selv at undervise andre.

Som en god soldat, der kæmper for Jesus Kristus, må du være parat til at lide ondt ligesom vi andre. En soldat i tjeneste vil gerne gøre den, der har hvervet ham, tilfreds. Derfor kan han ikke være opslugt af dagliglivets gøremål. Og idrætsfolk må følge spillets regler, hvis de skal vinde sejrskransen. Den landmand, som har slidt i marken, må være den første til at få del i høsten. Tænk over det, jeg siger. Herren vil give dig indsigt i alle de her ting.

Glem aldrig essensen af min forkyndelse: Jesus Kristus er Davidssønnen, og han blev oprejst fra de døde. Det er, fordi jeg har forkyndt dette glædelige budskab, at jeg må lide og sidder i lænker, som om jeg var en forbryder. Men Guds ord kan man ikke standse med lænker. 10 Jeg er parat til at udholde det alt sammen for de udvalgtes skyld, så de må opnå frelsen i Jesus Kristus og den evige herlighed, som følger med. 11 Det er nemlig sandt at:

Er vi døde med ham, skal vi leve med ham.
12 Holder vi ud, skal vi regere med ham.
Fornægter vi ham, vil han også fornægte os.
13 Er vi troløse, forbliver han dog trofast,
for han kan ikke fornægte sin egen natur.

Undgå meningsløse diskussioner

14 Det skal du minde folk om, og du skal formane de genstridige i Guds navn. Sig til dem, at de ikke må føre nytteløse diskussioner - det virker blot ødelæggende på tilhørerne. 15 Sørg for at holde dig selv på ret kurs i forhold til det sande budskab, så du til sin tid kan stå frem for Gud som en, der ikke behøver at skamme sig over sit arbejde. 16 Hold dig fra den tåbelige og tomme snak, der kun fører mennesker bort fra Gud. 17 Den slags er som kræft, der æder om sig. Hymenæus og Filetus er eksempler på folk, 18 som er kommet bort fra sandheden. De ødelægger troen hos nogle ved at hævde, at de dødes opstandelse allerede har fundet sted. 19 Men sandheden er baseret på et solidt fundament, som Gud selv har lagt, og det fundament har følgende påtegning: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Alle, der vedkender sig Herren, skal tage afstand fra det onde.«[a]

20 I et fornemt hjem findes der skåle af guld og sølv, men også nogle af træ og ler. De fine skåle bruges, når der er fest, mens de billige bruges til daglig. 21 De, der holder sig fra nytteløse diskussioner og falsk lære, er som rene skåle, der altid er klar til brug, og som husets herre kan anvende til mange gode formål.

22 Flygt fra de ting, som frister unge mennesker, og stræb efter hæderlighed, trofasthed, kærlighed og fred ligesom alle de andre, der påkalder Herren af et rent hjerte.

23 Endnu en gang siger jeg til dig, at du skal holde dig fra de dumme, ja tåbelige diskussioner. Du ved, at det kun fører til skænderier, 24 og en Herrens tjener skal ikke skændes med nogen. Han bør være venlig mod alle, dygtig til at lære fra sig og udholdende i modgang. 25 Han skal irettesætte sine modstandere med nænsomhed. Måske de så med Guds hjælp vil ændre mening og komme til erkendelse af sandheden. 26 Måske de vil komme til fornuft og blive friet ud af den fælde, Djævelen har fanget dem i for at få dem til at gøre, hvad han vil.

Footnotes:

  1. 2,19 Det første citat er fra 4.Mos.16,5 (LXX). Det andet er ikke noget direkte citat, men henviser muligvis til udtryk i Es.26,13 og 52,11.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes