Add parallel Print Page Options

Davids sejrssang(A)

22 Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:

Herren er min Klippeborg
    og min Beskytter.
Han er mit Skjul,
    hos ham søger jeg tilflugt.
Han er mit Skjold,
    min Frelse og min Fæstning.
Jeg søger ly hos min Frelser,
    som redder mig af mine fjenders vold.
Jeg kalder på Herren, den Højlovede,
    og frelses fra mine fjender.

Dødens brænding omsluttede mig,
    undergangens bølger væltede ind over mig,
dødsriget strammede sit greb om mig,
    jeg sad fast i dødens fælde.
I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,
    jeg bad til min Gud om hjælp.
Han hørte mig fra sin helligdom,
    mit skrig nåede hans ører.
Da rystede jorden og skælvede,
    verdens grundvolde bævede,
        for Herrens vrede var blusset op.
Røg væltede ud af hans næsebor,
    fortærende ild skød ud af hans mund,
        glødende kul sprang frem fra ham.
10 Han skubbede himlens forhæng til side
    og trådte ud på de mørke stormskyer.
11 Han steg op på en kerub og fløj,
    svævede på vindens vinger.
12 Han svøbte sig i sorte skyer,
    der var tykke af tætte vanddampe.
13 Lynene glimtede foran ham,
    og haglene faldt fra skyerne.
14 Herren tordnede fra himlen,
    den højeste Gud lod sin røst høre.
15 Han skød sine pile,
    sendte fjenderne på flugt.
Han sendte sine lyn af sted,
    så fjenderne spredtes for alle vinde.
16 Herren fnyste i sin harme,
    så Jordens vande blev pisket op,
        og havets bund kom til syne.

17 Fra det høje rakte han hånden ud,
    trak mig op af det dybe vand.
18 Han frelste mig fra mine fjender,
    de hadede mig og var mig for stærke.
19 Da jeg var svag, overfaldt de mig,
    men Herren holdt mig fast
20 og førte mig i sikkerhed.
    Han frelste mig, fordi han elsker mig.
21 Herren belønnede mig for mit retsind,
    tog hensyn til min uskyld,
22 for jeg har holdt mig til hans veje.
    Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.
23 Altid har jeg hans bud i tanke,
    aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.
24 Jeg har adlydt ham til punkt og prikke
    og holdt mig borte fra synden.
25 Herren har belønnet min retfærd,
    han kender min pletfri levevis.
26 Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,
    retskaffen overfor de retskafne.
27 Du handler uskyldsrent med de uskyldige,
    men er snu mod de snedige.
28 Du ophøjer de ydmyge,
    men ydmyger de hovmodige.
29 Herre, du er mit lys og mit håb,
    du tænder dit lys i mørket.
30 Ved din hjælp kan jeg springe over mure
    og forcere enhver forhindring.

31 Guds veje er fuldkomne,
    hans løfter er sande.
Han er et skjold for dem,
    der søger ly hos ham.
32 Hvor findes der en gud som Herren?
    Hvor findes en klippe som ham?
33 Han giver mig styrke,
    han jævner vejen foran mig.
34 Han gør mine skridt sikre som hjortens,
    han giver mig fodfæste på bjergene.
35 Han træner mine arme til kamp,
    så jeg kan spænde kobberbuen.
36 Herre, du giver mig din frelse som et skjold,
    din hjælp giver mig styrke.
37 Du udjævner stien foran mig,
    så jeg ikke snubler og falder.
38 Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,
    jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.
39 Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig,
    de ligger faldne ved mine fødder.
40 Du gav mig styrke til kampen,
    du tvang mine modstandere i knæ,
41 du slog mine fjender på flugt,
    jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.
42 De søgte efter hjælp,
    men ingen kom til undsætning.
De råbte til dig, Herre,
    men du ville ikke høre.
43 Jeg knuste dem til støv,
    jeg trådte dem ned som snavs på gaden.
44 Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,
    gav mig sejr over fremmede folkeslag,
        som nu er blevet mig underlagt.
45 De kom krybende hen til mig,
    straks de hørte min røst, adlød de.
46 De tabte fuldstændigt modet,
    kom skælvende frem fra deres skjul.

47 Herren lever!
Lovet være min redningsmand.
    Ære være min Gud, som frelste mig,
48 den Gud, som besejrede mine fjender,
    som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.
49 Herre, du befriede mig fra mine fjender.
    Du førte mig i sikkerhed
        og frelste mig fra voldens mænd.

50 Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.
    Jeg vil synge om din storhed.
51 Du giver din konge en mægtig sejr,
    du viser nåde mod din salvede konge,
        mod mig og mine efterkommere til evig tid.

22 David sang Herren denne Sang, dengang Herren havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd. Han sang: "Herre, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold! Jeg påkalder Herren, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; i min Vånde påkaldte jeg Herren og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører! Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op. Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham. 10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder; 11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger; 12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer. 13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud. 14 Herren tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst; 15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem. 16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, for hans Vredes Pust.

17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande, 18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke. 19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men Herren blev mig et Værn. 20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

21 Herren gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld; 22 thi jeg holdt mig til Herrens Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud; 23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love. 24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde. 25 Herren lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje! 26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, 27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. 28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam! 29 Ja, du er min Lampe, Herre! Herren opklarer mit Mørke. 30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde. 31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er Herrens Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

32 Ja, hvem er Gud uden Herren, hvem er en Klippe uden vor Gud, 33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig, 34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne, 35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen? 36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor; 37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke. 38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet, 39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod. 40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig; 41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen. 42 De råbte, men ingen hjalp, til Herren, han svared dem ikke. 43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.

44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk; 45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig: 46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul. 47 Herren lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud, 48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod 49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig. 50 Herre, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, 51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.

David’s Song of Praise(A)

22 David sang(B) to the Lord the words of this song when the Lord delivered him from the hand of all his enemies and from the hand of Saul. He said:

“The Lord is my rock,(C) my fortress(D) and my deliverer;(E)
    my God is my rock, in whom I take refuge,(F)
    my shield[a](G) and the horn[b](H) of my salvation.
He is my stronghold,(I) my refuge and my savior—
    from violent people you save me.

“I called to the Lord, who is worthy(J) of praise,
    and have been saved from my enemies.
The waves(K) of death swirled about me;
    the torrents of destruction overwhelmed me.
The cords of the grave(L) coiled around me;
    the snares of death confronted me.

“In my distress(M) I called(N) to the Lord;
    I called out to my God.
From his temple he heard my voice;
    my cry came to his ears.
The earth(O) trembled and quaked,(P)
    the foundations(Q) of the heavens[c] shook;
    they trembled because he was angry.
Smoke rose from his nostrils;
    consuming fire(R) came from his mouth,
    burning coals(S) blazed out of it.
10 He parted the heavens and came down;
    dark clouds(T) were under his feet.
11 He mounted the cherubim(U) and flew;
    he soared[d] on the wings of the wind.(V)
12 He made darkness(W) his canopy around him—
    the dark[e] rain clouds of the sky.
13 Out of the brightness of his presence
    bolts of lightning(X) blazed forth.
14 The Lord thundered(Y) from heaven;
    the voice of the Most High resounded.
15 He shot his arrows(Z) and scattered the enemy,
    with great bolts of lightning he routed them.
16 The valleys of the sea were exposed
    and the foundations of the earth laid bare
at the rebuke(AA) of the Lord,
    at the blast(AB) of breath from his nostrils.

17 “He reached down from on high(AC) and took hold of me;
    he drew(AD) me out of deep waters.
18 He rescued(AE) me from my powerful enemy,
    from my foes, who were too strong for me.
19 They confronted me in the day of my disaster,
    but the Lord was my support.(AF)
20 He brought me out into a spacious(AG) place;
    he rescued(AH) me because he delighted(AI) in me.(AJ)

21 “The Lord has dealt with me according to my righteousness;(AK)
    according to the cleanness(AL) of my hands(AM) he has rewarded me.
22 For I have kept(AN) the ways of the Lord;
    I am not guilty of turning from my God.
23 All his laws are before me;(AO)
    I have not turned(AP) away from his decrees.
24 I have been blameless(AQ) before him
    and have kept myself from sin.
25 The Lord has rewarded me according to my righteousness,(AR)
    according to my cleanness[f] in his sight.

26 “To the faithful you show yourself faithful,
    to the blameless you show yourself blameless,
27 to the pure(AS) you show yourself pure,
    but to the devious you show yourself shrewd.(AT)
28 You save the humble,(AU)
    but your eyes are on the haughty(AV) to bring them low.(AW)
29 You, Lord, are my lamp;(AX)
    the Lord turns my darkness into light.
30 With your help I can advance against a troop[g];
    with my God I can scale a wall.

31 “As for God, his way is perfect:(AY)
    The Lord’s word is flawless;(AZ)
    he shields(BA) all who take refuge in him.
32 For who is God besides the Lord?
    And who is the Rock(BB) except our God?(BC)
33 It is God who arms me with strength[h]
    and keeps my way secure.
34 He makes my feet like the feet of a deer;(BD)
    he causes me to stand on the heights.(BE)
35 He trains my hands(BF) for battle;
    my arms can bend a bow(BG) of bronze.
36 You make your saving help my shield;(BH)
    your help has made[i] me great.
37 You provide a broad path(BI) for my feet,
    so that my ankles do not give way.

38 “I pursued my enemies and crushed them;
    I did not turn back till they were destroyed.
39 I crushed(BJ) them completely, and they could not rise;
    they fell beneath my feet.
40 You armed me with strength for battle;
    you humbled my adversaries before me.(BK)
41 You made my enemies turn their backs(BL) in flight,
    and I destroyed my foes.
42 They cried for help,(BM) but there was no one to save them—(BN)
    to the Lord, but he did not answer.(BO)
43 I beat them as fine as the dust(BP) of the earth;
    I pounded and trampled(BQ) them like mud(BR) in the streets.

44 “You have delivered(BS) me from the attacks of the peoples;
    you have preserved(BT) me as the head of nations.
People(BU) I did not know now serve me,
45     foreigners cower(BV) before me;
    as soon as they hear of me, they obey me.(BW)
46 They all lose heart;
    they come trembling[j](BX) from their strongholds.

47 “The Lord lives! Praise be to my Rock!
    Exalted(BY) be my God, the Rock, my Savior!(BZ)
48 He is the God who avenges(CA) me,(CB)
    who puts the nations under me,
49     who sets me free from my enemies.(CC)
You exalted me(CD) above my foes;
    from a violent man you rescued me.
50 Therefore I will praise you, Lord, among the nations;
    I will sing the praises(CE) of your name.(CF)

51 “He gives his king great victories;(CG)
    he shows unfailing kindness to his anointed,(CH)
    to David(CI) and his descendants forever.”(CJ)

Footnotes

  1. 2 Samuel 22:3 Or sovereign
  2. 2 Samuel 22:3 Horn here symbolizes strength.
  3. 2 Samuel 22:8 Hebrew; Vulgate and Syriac (see also Psalm 18:7) mountains
  4. 2 Samuel 22:11 Many Hebrew manuscripts (see also Psalm 18:10); most Hebrew manuscripts appeared
  5. 2 Samuel 22:12 Septuagint (see also Psalm 18:11); Hebrew massed
  6. 2 Samuel 22:25 Hebrew; Septuagint and Vulgate (see also Psalm 18:24) to the cleanness of my hands
  7. 2 Samuel 22:30 Or can run through a barricade
  8. 2 Samuel 22:33 Dead Sea Scrolls, some Septuagint manuscripts, Vulgate and Syriac (see also Psalm 18:32); Masoretic Text who is my strong refuge
  9. 2 Samuel 22:36 Dead Sea Scrolls; Masoretic Text shield; / you stoop down to make
  10. 2 Samuel 22:46 Some Septuagint manuscripts and Vulgate (see also Psalm 18:45); Masoretic Text they arm themselves