Indledende hilsen

1 Dette brev er fra Paulus, Silas og Timoteus til menigheden i Thessaloniki, der tilhører Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred fra Gud!

Bøn for og anerkendelse af thessalonikernes menighed

² Vi er meget taknemmelige til Gud for alt, hvad han har gjort for jer alle sammen, og vi beder til stadighed for jer. ³ Når vi nævner jer ind for Gud, vores Far, tænker vi på jeres arbejde for troens sag, jeres utrættelige kærlighed og jeres udholdenhed i forventningen om det, Jesus Kristus, vores Herre, vil give jer. ⁴ Vi ved, kære venner, at det er Gud, der i sin kærlighed har udvalgt jer, ⁵ for han bekræftede vores budskab med Helligåndens manifestationer og mirakler, så det ikke var vores ord alene, der gav jer den stærke overbevisning. I så også selv, hvordan vores levevis bekræftede, at budskabet ikke var tomme ord.

⁶ Selvom I vidste, at det ville betyde forfølgelse, tog I imod vores budskab og blev fyldt med glæde fra Helligånden. I fulgte det eksempel, som vi og Herren viste jer. ⁷ Derved er I blevet et forbillede for alle de kristne i Makedonien og Akaja. ⁸ Fra jer er Herrens ord nået vidt omkring, langt ud over Makedoniens og Akajas grænser. Hvor vi end kommer, træffer vi folk, der fortæller os om jeres tro på Gud. Vi behøver ikke engang selv at sige noget om det, ⁹ for andre fortæller om, hvad der skete, da vi kom til jer, og hvordan I brød med afguderne og vendte jer til den levende og sande Gud for at tjene ham. ¹⁰ Og de fortæller om, hvordan I med stor forventning ser frem til, at Guds Søn, Jesus, som blev oprejst fra de døde, skal vende tilbage fra Himlen og frelse os fra den kommende dom.

Paulus forsvarer sig mod eventuelle anklager

2 Det var altså absolut umagen værd, at vi kom til jeres by. ² I ved, hvordan vi lige forinden var blevet forfulgt og mishandlet i Filippi, men Gud gav os frimodighed til at forkynde budskabet om Kristus for jer, selvom det betød mere forfølgelse. ^3-4 Det gjorde vi, fordi Gud anså os for værdige til at få hans budskab betroet. Vores tjeneste udspringer ikke af vildfarelse, urene motiver eller uærlighed. Derfor er vi heller ikke ude på at blive anerkendt af mennesker, men kun af Gud, som kender vores motiver.

⁵ Som I ved, prøvede vi ikke at vinde jer med smigrende ord, og Gud ved, at vi ikke prøvede at udnytte jer økonomisk under et eller andet fromt påskud. ⁶ Vi søgte heller ikke menneskers anerkendelse, hverken jeres eller andres. ⁷ Skønt vi som Kristi apostle kunne have stillet krav til jer, gjorde vi det ikke. I stedet tog vi os af jer med nænsomhed som en mor, der sørger for sine børn. ⁸ Og vi kom til at holde så meget af jer, at vi besluttede ikke kun at give jer Guds ord. Nej, vi gav alt, hvad vi havde i os. ⁹ I husker nok, hvordan vi sled i det. Dag og nat arbejdede vi for at tjene til vores ophold, så vi ikke skulle ligge nogen af jer til byrde. Og samtidig forkyndte vi budskabet om Kristus for jer. ¹⁰ I ved, og Gud ved, hvor retsindigt, redeligt og uangribeligt vi færdedes iblandt jer. ^11-12 Som en far taler opmuntrende og formanende til sine børn, sådan formanede og opmuntrede vi jer og indprentede hver eneste af jer, at I skal leve, så det bringer Gud ære. Han har jo kaldet jer ind i sit rige for at dele sin herlighed med jer.

Guds ord forhindres ikke af forfølgelser

¹³ Vi er virkelig taknemmelige til Gud over, at I tog imod vores budskab, ikke som menneskeord, men som Guds ord. Og det er jo netop det, det er! Det er også derfor, det gør sin gerning i jer, som tror. ¹⁴ I oplever nu det samme som menighederne i Judæa. I er blevet forfulgt af jeres landsmænd, ligesom de er blevet af deres. ¹⁵ De vantro jøder slog nemlig både deres egne profeter og Herren Jesus ihjel. Og nu forfølger de også os. De er fjender af både Gud og mennesker, ¹⁶ for de prøver at hindre os i at forkynde Guds budskab for alle folkeslagene, så de kan få det evige liv. På den måde er deres synd blevet så stor, at Guds fulde dom nu hænger over hovedet på dem.

Paulus længes efter at besøge dem

¹⁷ Kære venner, vi har været adskilt fra jer et stykke tid, dog kun rent fysisk, for i vores tanker har vi altid været sammen med jer, og vi længes meget efter at se jer igen. ¹⁸ Vi vil meget gerne besøge jer, og jeg, Paulus, har forsøgt at komme af sted indtil flere gange, men Satans håndlangere har hidtil hindret os. ¹⁹ I betyder så meget for os. I giver os håb og glæde, og når Herren Jesus Kristus kommer igen, vil I være blandt dem, som vi kan være stolte af. ²⁰ Ja, allerede nu er I vores stolthed og glæde.

Timoteus blev sendt af sted og kom tilbage med godt nyt

3 ^1-2 Da vi til sidst ikke kunne holde det ud længere, besluttede vi andre^[a] at blive tilbage i Athen og sende vores medarbejder, Guds tjener Timoteus, af sted for at opmuntre jer og styrke jer i troen, ³ så I ikke skulle tabe modet i alle de vanskeligheder, I måtte gennemgå. Men I ved jo, at kristne kan regne med at blive forfulgt. ⁴ Da vi var hos jer, sagde vi på forhånd, at der ville komme forfølgelser. Og det holdt stik, som I ved. ⁵ Da jeg altså ikke kunne bære uvisheden længere, sendte jeg som sagt Timoteus for at få at vide, hvordan det stod til med jeres tro. Jeg var bange for, at Fristeren måske havde fået jer til at falde fra troen, og at alt vores arbejde dermed havde været forgæves.

⁶ Men nu er Timoteus netop vendt tilbage med godt nyt om jeres tro og jeres kærlighed. Han har fortalt, at I husker os med glæde, og at I længes lige så meget efter at se os, som vi længes efter at se jer. ⁷ Kære venner, de opmuntrende nyheder om jeres stærke tro har givet os nyt mod midt i vores vanskeligheder og lidelser. ⁸ Da vi nu ved, at I står fast i troen på Herren, kan vi ånde lettet op.

Lovprisning og bøn til Gud

⁹ Hvordan skal vi nogensinde kunne takke Gud nok for al den glæde, I har bragt os? ¹⁰ Dag og nat beder vi indtrængende Gud om, at vi må få lov til at se jer igen og hjælpe jer med det, der endnu måtte mangle i jeres forståelse af Gud.

¹¹ Vi beder om, at Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre, vil gøre det muligt for os at besøge jer. ¹² Og vi beder om, at Herren vil lade jeres kærlighed til hinanden og til alle mennesker vokse, ligesom vi har stor kærlighed til jer, ¹³ så I bliver styrket i troen og sammen med alle de andre kristne kan stå fejlfrie og hellige for Guds ansigt, når Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen.

Om at leve i kærlighed og hellighed efter Guds vilje

4 Med den autoritet, som Herren Jesus har givet os, beder vi jer nu indtrængende om at glæde Gud ved til enhver tid at leve efter hans vilje, sådan som vi underviste jer om. Det gør I jo allerede nu, men vi ønsker, at I må gøre yderligere fremskridt. ² I husker nok de påbud, vi gav jer fra Herren Jesus. ³ Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. ⁴ I må hver især forstå, hvordan man vinder sig en kone på en anstændig og ærbar måde, ⁵ ikke i sanseligt begær, sådan som de gudløse gør. ⁶ I må heller ikke synde imod en ven eller udnytte ham i denne sag.^[b] Herren straffer alle den slags handlinger. Det har vi tidligere understreget for jer. ⁷ Gud har jo ikke kaldet os til et liv i synd, men til et liv i hellighed. ⁸ Hvis nogen ikke respekterer disse påbud, er det jo ikke mennesker, de ringeagter, men Gud selv, han, som giver jer^[c] sin hellige Ånd.

⁹ Vi behøver vist ikke at skrive til jer om den indbyrdes kærlighed i det kristne fællesskab. Gud har jo selv lært jer at elske hinanden, ¹⁰ og I har allerede vist jeres kærlighed til de kristne i hele Makedonien. Alligevel beder vi jer om at arbejde endnu mere på den indbyrdes kærlighed. ¹¹ Sæt en ære i at leve stilfærdigt, passe jeres egne sager og arbejde flittigt, sådan som vi tidligere har sagt. ¹² Så vil mennesker, der ikke er kristne, respektere jer, og I behøver ikke at være afhængige af økonomisk hjælp fra andre.

De, der dør før Kristi genkomst, vil også genopstå

¹³ Vi vil gerne gøre det helt klart for jer, venner, hvad der sker med de kristne, som er sovet ind, så I ikke skal fortvivle af sorg som dem, der lever uden håb. ¹⁴ Da vi tror på, at Jesus døde og derefter genopstod, tror vi også på, at Gud på samme måde vil lade dem genopstå, som er sovet ind i troen på Jesus. ¹⁵ Det her siger vi jer fra Herren selv: Vi, som er i live, når Jesus kommer igen, skal ikke gå forud for dem, der er sovet ind. ¹⁶ Herren selv vil stige ned fra Himlen, og der vil lyde et mægtigt kommandoråb, en overengels røst og en fanfare fra Guds trompet. Så vil allerførst de, der er døde i troen på Kristus, genopstå. ¹⁷ Derefter skal vi, der er i live her på jorden, bortrykkes sammen med dem op i skyerne for at møde Herren i luften. Fra da af skal vi altid være sammen med Herren. ¹⁸ Så trøst hinanden med dette budskab!

Vær parat, men frygt ikke

5 Hvornår vil det ske? Det behøver vi vist ikke sige så meget om, kære venner. ² I ved udmærket godt, at Herrens dag kommer lige så uventet som en tyv om natten. ³ Når folk siger: „Der er fred og ingen fare!” kommer ulykken pludselig over dem—som veer over en fødende kvinde—og der er ingen steder, de kan flygte hen. ⁴ Men I, kære venner, lever jo ikke i mørket, og den dag vil derfor ikke overrumple jer som en tyv. ⁵ I er jo alle sammen lysets børn og lever ikke under mørkets magt. ⁶ Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige, ⁷ for de, der sover åndeligt, lever i mørket, ligesom dem, der beruser sig. ⁸ Men lad os, der hører lyset til, være årvågne og mådeholdne, iført troen og kærligheden som brynje og frelsesvisheden som hjelm.

⁹ Det er ikke Guds hensigt, at vi skal rammes af hans vrede, men at vi skal få det evige liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. ¹⁰ Jesus døde for os, for at vi kan få det samme opstandelsesliv, som han har, hvad enten vi sover eller er vågne på det tidspunkt, han kommer.^{[d] 11} Altså bør I opmuntre og styrke hinanden, sådan som I allerede gør.

Afsluttende formaninger, ønsker og hilsener

¹² Vi beder jer, venner, respekter dem, der har ansvar for at vejlede jer og være ledere i menigheden. ¹³ På grund af det arbejde, de udfører, bør I vise dem al mulig agtelse og kærlighed og leve i harmoni med hinanden.

¹⁴ Konfronter de genstridige,^[e] giv de modløse nyt mod, styrk de svage og hav tålmodighed med alle. ¹⁵ Sørg for, at ingen gengælder ondt med ondt. Stræb altid efter at gøre godt mod hinanden i menigheden, ja, mod alle mennesker.

¹⁶ Vær altid glade, ¹⁷ bed uden at blive trætte, ¹⁸ og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.

¹⁹ Udsluk ikke Ånden, ²⁰ og foragt ikke profetiske budskaber, ²¹ men vurder det hele. Hold fast ved det, som er godt, ²² og hold jer fra alt, hvad der er ondt.

²³ Vi beder om, at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen. ²⁴ Han, der kalder jer, er trofast. Han vil føre jer igennem til målet.

²⁵ Venner, bed også for os! ²⁶ Hils alle vennerne med et helligt kindkys, ²⁷ og lov mig at læse brevet op for alle de troende. ²⁸ Jesu Kristi nåde være med jer!