Første Krønikebog 15-17

Bibelen på hverdagsdansk

David fører arken til Jerusalem^(A)

15 Efter at David havde bygget et stort palads til sig selv i Davidsbyen, indrettede han et telt, hvor Guds Ark kunne stå. ² Derpå sagde han: „Kun levitterne må røre Guds Ark, for det er dem, Herren en gang for alle har udvalgt til at bære arken og gøre tjeneste for ham.”

³ Derefter samlede David alle Israels ledere i Jerusalem, for at de skulle overvære højtideligheden, når arken blev ført ind i det telt, som var indrettet til den. ⁴ Følgende præster og levitter var til stede: ⁵ Fra Kehats slægt: 120 mænd anført af Uriel; ⁶ fra Meraris slægt: 220 mænd anført af Asaja; ⁷ fra Gershons slægt: 130 mænd anført af Joel; ⁸ fra Elitzafans slægt: 200 mænd anført af Shemaja; ⁹ fra Hebrons slægt: 80 mænd anført af Eliel; ¹⁰ og fra Uzziels slægt: 112 mænd anført af Amminadab.

¹¹ David tilkaldte nu ypperstepræsterne Zadok og Ebjatar samt de levitiske ledere Uriel, Asaja, Joel, Shemaja, Eliel og Amminadab.

¹² „I er overhoveder for de levitiske slægter,” sagde han til dem. „Sørg nu for, at I selv og jeres folk gennemgår renselsesritualet, så I kan føre Herrens, Israels Guds, Ark ind i teltet. ¹³ Sidste gang, da I ikke var med, straffede Herren os, fordi vi ikke rådførte os med ham om, hvordan arken skulle flyttes.”

¹⁴ Derefter gennemgik præsterne og levitterne renselsesritualet, så de kunne flytte Israels Guds Ark på den rigtige måde. ¹⁵ På den måde blev levitterne klar til at kunne løfte Guds Ark op i bærestængerne og bære den på skuldrene, sådan som Herren havde befalet Moses.

¹⁶ David gav de levitiske ledere ordre til at organisere et orkester og et kor, som kunne synge af hjertens fryd og spille på lyrer, harper og bækkener. ¹⁷ Levitternes ledere udpegede følgende musikere som ledere: Heman, Joels søn; Asaf, Berekjas søn; og Etan, Kushajas søn fra Meraris slægt.^[a]

¹⁸ Følgende mænd blev udpeget som deres medhjælpere: Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma’aseja, Mattitja, Elifelehu, Mikneja og tempelvagterne Obed-Edom og Jeiel.

¹⁹ Heman, Asaf og Etan fik til opgave at slå på bronzebækkenerne. ²⁰ Zekarja, Aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma’aseja og Benaja skulle spille på harpe, ²¹ og Mattitja, Elifelehu, Mikneja, Obed-Edom, Jeiel og Azazja skulle spille på lyre. ²² Kenanja blev udpeget som instruktør for musikerne, for det var han særlig uddannet til.

^23-24 Berekja, Elkana, Obed-Edom og Jehija skulle holde vagt omkring arken, og præsterne Shebanja, Joshafat, Netanel, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulle blæse i trompet foran Guds Ark.

²⁵ Under stor jubel gik David nu i spidsen for Israels ledere og officerer til Obed-Edoms hus for at føre Herrens Pagts Ark til Jerusalem. ²⁶ Da levitterne nu kunne bære Herrens Pagts Ark uden problemer, ofrede man i taknemmelighed til Gud syv unge tyre og syv væddere. ²⁷ Både David, de levitter, der bar arken, deres leder, Kenanja, og sangerne var iført dragter af fintvævet linned. David bar desuden en efod af linned, den særlige præstedragt. ²⁸ Under stor festjubel førte Israels ledere derpå Herrens Pagts Ark til Jerusalem til akkompagnement af vædderhorn og trompeter, bækkener, harper og lyrer.

²⁹ Men da processionen nåede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue så kong David hoppe rundt og danse af glæde, følte hun foragt for ham.

16 Guds Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og takofre til Gud, ² og David velsignede folket i Herrens navn. ³ Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage.

David etablerer lovsang til Herren

⁴ David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens Ark og takke og lovprise Israels Gud. ⁵ Asaf ledte lovsangen og spillede på bækken. Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, ⁶ mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds Pagts Ark.

⁷ David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere^[b] ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:

Hele folket råbte „Amen” og lovpriste Herren.

³⁷ David indsatte således Asaf og hans levitiske medhjælpere til dagligt at synge og spille lovsange foran Herrens Pagts Ark. ³⁸ De blev assisteret af Obed-Edom, Jedutuns søn, og 68 levitter fra hans slægt. Obed-Edom fik også ansvaret for at holde vagt ved teltet sammen med Hosa.

³⁹ Ofringerne i den gamle helligdom på højen ved Gibeon fortsatte som hidtil. David udvalgte præsten Zadok og en gruppe af de øvrige præster til at stå for ofringerne der. ⁴⁰ Hver morgen og aften skulle de ofre brændofre for Herren på det alter, som var indviet til formålet, og i det hele taget nøje følge alle de forskrifter, som Herren havde pålagt Israels folk, og som var nedskrevet i lovbogen. ⁴¹ Desuden blev Heman, Jedutun og flere andre udvalgt til at tage sig af lovsangstjenesten dér og synge om Herrens evige trofasthed. ⁴² Med deres trompeter, bækkener og øvrige musikinstrumenter akkompagnerede de lovsangen til Gud. Jedutuns sønner og slægtninge skulle holde vagt.

⁴³ Da højtideligheden var overstået og folket gået hver til sit, gik David hjem for at velsigne sin familie.

Guds pagtsløfte til David og hans slægt^(B)

17 Efter at David var flyttet ind i sit kongelige palads, sagde han en dag til profeten Natan: „Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Herrens Pagts Ark står stadig i et telt!”

² „Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, „for Gud er med dig.”

³ Men samme nat sagde Gud til Natan: ⁴ „Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig! ⁵ Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har været et telt lige siden den dag, jeg førte Israels folk ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra den ene lejrplads til den anden. ⁶ Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertræ?

⁷ Derfor skal du give David følgende besked fra den almægtige Herre: ‚Jeg hentede dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, og satte dig til at være leder for mit folk. ⁸ Overalt hvor du kom frem, var jeg med dig og tilintetgjorde dine fjender. Jeg vil gøre dig lige så berømt som de kendteste mænd i verden. ^9-10 Jeg har givet mit folk et sted at slå sig ned og bo uden frygt, og uden at blive mishandlet af deres fjender, sådan som det skete før i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred fra alle dine fjender.

Hør nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg „bygge” dig et kongehus. ¹¹ Når du engang er død, skal en af dine efterkommere overtage tronen, og jeg vil gøre hans kongedømme stærkt. ¹² Han skal bygge mig et tempel, og jeg vil gøre hans herredømme urokkeligt for evigt.^{[c] 13} Jeg vil være hans far, og han skal være min søn. Jeg vil altid være trofast over for ham. Jeg vil ikke rive kongemagten ud af hans hænder, som jeg gjorde med din forgænger. ¹⁴ Jeg indsætter ham som konge i mit rige og leder for mit folk for evigt. Ja, hans herredømme vil vare til evig tid.’ ”

¹⁵ Så gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Gud havde sagt. ¹⁶ David gik da ind i teltet, hvor arken stod, og han satte sig for Herrens ansigt og bad: „Herre, min Gud, du har allerede gjort så meget for mig. ¹⁷ Og nu giver du mig tilmed løfter, der gælder mine efterkommere langt ud i fremtiden! Min Herre og Gud, du har løftet sløret for dine planer!^{[d] 18} Hvad mere kan jeg sige om den ære, du viser mig? Du ved, at jeg ønsker at tjene dig. ¹⁹ Du har gjort dette for din tjeners skyld, og fordi du ville det. Det er store løfter, du har åbenbaret for mig. ²⁰ Herre, du er uendelig stor—der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi så godt. ²¹ Hvilket andet folk på den vide jord har du gjort så meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, så de kunne bringe ære til dit navn. Du har udført mægtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag bort foran dig. ²² Du udvalgte Israels folk til at være dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.

^23-24 Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære, så folk erkender, at Israels Gud er den almægtige Gud. Må din tjener Davids slægt altid tjene dig. ²⁵ Min Gud, du har sagt, at du vil bygge mig et kongehus. Det er derfor, jeg drister mig til at komme med en bøn til dig. ²⁶ Min Herre og min Gud, du har givet mig gode løfter for fremtiden. ²⁷ Velsign min slægt, så den altid må bestå for dit ansigt. Når du, Herre, velsigner min slægt, vil den altid være velsignet!”