Første Krønikebog 11-12
Dette er Biblen på dansk
11 Derpå samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod!" 2 Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og Herren din Gud sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over mit Folk Israel!" 3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David sluttede i Hebron Pagt med dem for HerrRNs Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.
4 Derpå drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus; der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere; 5 og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trænge ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. 6 Og David sagde: "Den, der først slår en Jebusit, skal være Øverste og Hærfører!" Og da Joab, Zentjas Søn, var den første, der steg derop, blev han Øverste. 7 Så tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den Davidsbyen; 8 og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af Byen genopførte Joab. 9 Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers Herre var med ham.
10 Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele Israel kraftig stod ham bi med at nå Kongedømmet, så de fik ham valgt til Konge efter Herrens Ord til Israel. 11 Navnene på Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn, Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd over 300 faldne på een Gang. 12 Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn; 13 han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor Filisterne; 14 men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggede Filisterne ned; og Herren gav dem en stor Sejr.
15 Engang drog tre af de tredive ned til David på Klippen, til Adullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen. 16 David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i Betlehem. 17 Så vågnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?" 18 Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgød det for Herren 19 med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke de Mænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv har de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dåd udførte de tre Helte.
20 Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sit Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive; 21 iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører; men de tre nåede han ikke.
22 Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udført store Heltegeminger; han fældede de to Arielsønner fra Moab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag den var faldet Sne. 23 Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alen høj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Hånden, men han gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hånden på ham og dræbte ham med hans eget Spyd. 24 Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte; 25 iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han ikke. David satte ham over sin Livvagt.
26 De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn, fra Betlehem; 27 Haroriten Sjammot; Peloniten Helez; 28 Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; 29 Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj; 30 Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa; 31 Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra Pir'aton; 32 Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba; 33 Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba; 34 Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn; 35 Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn; 36 Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija; 37 Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn; 38 Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn; 39 Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns, Våbendrager; 40 Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; 41 Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn; 42 Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder over tredive; 43 Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat; 44 Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner; 45 Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha; 46 Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; Moabiten Jitma; 47 Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.
12 Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som hjalp til i Kampen; 2 de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre, Benjaminiterne. 3 Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra Anatot, 4 Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera, 5 El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif, 6 Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne, 7 Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.
8 Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på og rappe som Gazellerne på Bjergene. 9 Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje, 10 Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte, 11 Attaj den sjette, Eliel den syvende, 12 Johanan den ottende, Elzabad den niende, 13 Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte. 14 De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op med hundrede, den største med tusind. 15 Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på Flugt både mod Øst og Vest.
16 Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i Klippeborgen; 17 David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!" 18 Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde: "For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.
19 Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!" 20 Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhoveder for Slægter i Manasse; 21 de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle dygtige Krigere og blev Førere i Hæren. 22 Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.
23 Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter Herrens Bud: 24 Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere; 25 af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte; 26 af Leviterne 4600, 27 dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700, 28 og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere; 29 af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem holdt endnu fast ved Sauls Hus; 30 af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres Fædrenehuse; 31 af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå hen og gøre David til Konge; 32 af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der stod under dem; 33 af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben, med een Vilje rede til Kamp; 34 af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og Spyd; 35 af Daniterne 28.600, udrustede Mænd; 36 af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp; 37 fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.
38 Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til Konge. 39 De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brødre havde forsynet dem; 40 også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.
Første Krønikebog 11-12
Bibelen på hverdagsdansk
David bliver konge over Israel(A)
11 Alle Israels ledere kom nu til David i Hebron. „Vi tilhører jo et og samme folk,” sagde de. 2 „Og du har altid været vores leder i krig—selv da Saul var konge! Det er Herren selv, der har sagt, at du skal være hyrde og leder for hele hans folk.” 3 Derpå sluttede alle Israels ledere en venskabspagt med David for Herrens ansigt, og de salvede ham til konge over Israel, sådan som Herren gennem profeten Samuel havde sagt, at det ville ske.
David indtager Jerusalem(B)
4 Derefter drog David sammen med sine folk til Jerusalem, som dengang hed Jebus. Men jebusitterne, som boede der, 5 sagde til David: „Her kommer du aldrig ind!” Ikke desto mindre indtog David klippeborgen Zion, som derefter blev kaldt Davidsbyen.
6 David havde lovet, at den, der først slog en jebusit ihjel, ville blive hans hærfører. Da Joab, hvis mor hed Zeruja, var den første, som nåede ind i byen og slog en af fjenderne ihjel, blev han anfører for Davids hær.
7 David flyttede nu sin residens til klippeborgen, som derfor blev kaldt Davidsbyen. 8 Han udbyggede byen og befæstede bymuren hele vejen rundt fra forsvarstårnet. Resten af byens genopbygning tog Joab sig af. 9 I de følgende år styrkede David sit kongedømme, for Herren, den Almægtige, var med ham.
Davids krigshelte(C)
10 Her skal nævnes nogle af de dygtigste og tapreste af Davids krigere, der sammen med resten af Israels ledere støttede ham, så han blev valgt til konge og fik magten over riget, sådan som Herren havde lovet.
11 Jashobeam, søn af Hakmoni, var den mest berømte af de tre store helte. Med sit spyd dræbte han engang 300 modstandere i ét slag.
12 Den næste af de tre store var Elazar, en søn af ahohitten Dodo. 13 Han kæmpede sammen med David i slaget mod filistrene ved Pas-Dammim. Kampen foregik midt i en bygmark, og den israelitiske hær flygtede. 14 Men Elazar og hans mænd holdt stand og huggede filistrene ned. Den dag gav Herren israelitterne en stor sejr.
15 Foruden de tre store helte var der en større gruppe tapre krigere, som blev kaldt „De Tredive”. Engang da David opholdt sig ved Adullams klippehule, og filistrenes hær havde slået lejr i Refaimdalen, drog tre af „De Tredive” tapre krigere ned til David. 16 Han opholdt sig som sagt i klippeborgen, mens en af filistrenes garnisoner havde besat Betlehem, som lå i nærheden. 17 David var tørstig og sagde henkastet: „Det kunne være skønt med et krus vand fra brønden ved byporten hjemme i Betlehem!” 18 Da sneg de tre mænd sig gennem filistrenes lejr, øste vand fra brønden ved byporten og bragte det til David. Men han kunne ikke få sig selv til at drikke det. I stedet hældte han det ud på jorden som et offer til Herren. 19 „Gud forbyde, at jeg skulle drikke det!” udbrød han. „Det ville jo være som at drikke de tre mænds blod, der satte livet på spil for at hente det!” Derfor drak han det ikke. Det er blot ét eksempel på de tre heltes vovemod.
20-21 Abishaj, Joabs bror, var anfører for „De Tredive”. Engang dræbte han 300 fjendtlige soldater med sit spyd! Det var på grund af sådanne heltegerninger, at „De Tredive” så op til ham som deres anfører, men han kom ikke på højde med de tre store helte.
22 Benaja, Jojadas søn fra Kabtze’el, var en anden heltemodig kriger. Det var ham, der dræbte Ariels to sønner, kæmperne fra Moab. Det var også ham, der kravlede ned i en cisterne og dræbte en løve en dag, hvor det sneede. 23 Ved en anden lejlighed gik han løs på en egyptisk kæmpe, der var næsten to og en halv meter høj og havde et enormt spyd. Benaja slog spyddet ud af hånden på ham med sin stok og dræbte ham med det. 24 Det var den slags heltegerninger, som gjorde Benaja lige så berømt som de tre store helte, 25 selv om han ikke regnedes med blandt dem. Men „De Tredive” så op til ham, og David udnævnte ham til chef for sin livvagt.
26-47 Her følger en liste over Davids heltemodige krigere: Asael, Joabs bror; Elhanan, Dodos søn fra Betlehem; Shammot fra Harod; Heletz fra Pelon; Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; Sibbekaj fra Husha; Ilaj fra Ahoa; Maharaj fra Netofa; Heled, Ba’anas søn fra Netofa; Ittaj, Ribajs søn fra Gibea i Benjamins land; Benaja fra Piraton; Huraj fra Ga’ashkløften; Abiel fra Arba; Azmavet fra Baharum; Eljahba fra Sha’albon; Jashens sønner fra Gizon; Jonatan, Shages søn fra Harar; Ahiam, Sakars søn fra Harar; Elifal, Urs søn; Hefer fra Mekera; Ahija fra Pelon; Hetzro fra Karmel; Na’araj, Ezbajs søn; Joel, Natans bror; Mibhar, Hagris søn; Zelek fra Ammon; Nahraj, Joabs våbendrager, fra Be’erot; Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; hittitten Urias; Zabad, Ahlajs søn; Adina, Shizas søn—en leder fra Rubens stamme med 30 krigere under sig; Hanan, Ma’akas søn; Joshafat fra Mitan; Uzzija fra Ashtarot; Shama og Jeuel, Hotams sønner fra Aroer; Jediael, Shimris søn; Joha, hans bror fra Titz; Eliel fra Mahava; Jeribaj og Joshavja, Elna’ams sønner; Jitma fra Moab; og endelig Eliel, Obed og Ja’asiel fra Zoba.
Davids voksende hær
12 Følgende krigere sluttede sig til David i Ziklag, mens han skjulte sig for kong Saul. De kæmpede tappert ved hans side, 2 og de var alle fremragende bueskytter og slyngekastere—og de skød lige så godt med venstre som med højre hånd. Ligesom kong Saul hørte de til Benjamins stamme.
3 Deres anfører var Ahiezer, Shema’as søn fra Gibea, som blev assisteret af sin bror, Joash. Dernæst var der Jeziel og Pelet, Azmavets sønner; Beraka; Jehu fra Anatot; 4 Jishmaja fra Gibeon—en berømt kriger, som var en af lederne blandt „De Tredive”; 5 Jirmeja; Jahaziel; Johanan; Jozabad fra Gedera; 6 Eluzaj; Jerimot; Bealja; Shemarja; Shefatja fra Haruf; 7 Elkana; Jishija; Azarel; Joezer; Jashobeam—alle af Koras slægt. 8 Desuden Joela og Zebadja, Jerohams sønner fra Gedor.
9 Mens David opholdt sig i klippeborgen i ørkenen, sluttede flere mænd fra Gads stamme sig til ham. Det var elitesoldater, trænet i at håndtere skjold og spyd, frygtindgydende som løver og hurtige som gazeller.
10 Deres øverste anfører hed Ezer. De øvrige var efter rang: Obadja, Eliab, 11 Mishmanna, Jirmeja, 12 Attaj, Eliel, 13 Johanan, Elzabad, 14 Jirmeja og Makbannaj. 15 Disse 11 mænd var officerer i hæren. Den ringeste af dem havde 100 soldater under sig, og den bedste 1000. 16 Engang da Jordanfloden gik over sine bredder, som den plejer i årets første måned, satte disse mænd over floden og fordrev alle indbyggerne i dalene fra øst til vest.
17 En anden gang opsøgte en flok mænd fra Benjamins og Judas stammer David i klippeborgen for at slutte sig til ham. 18 David gik dem i møde og sagde: „Hvis I kommer for at hjælpe mig, er vi venner; men hvis jeres hensigt er at forråde mig til mine fjender, skønt jeg er uskyldig, vil vores fædres Gud føre min sag og dømme jer.”
19 Da kom Guds Ånd over Amasaj, der senere blev en af lederne blandt „De Tredive”, og han udbrød:
„Vi står bag dig, David!
Vi er med dig, Isajs søn!
Fred og fremgang til dig!
De, der hjælper dig, får succes,
for din Gud er med dig!”
Da bød David dem velkommen og gjorde dem til officerer i sin hær.
20 En flok mænd fra Manasses stamme deserterede fra Sauls hær til David, da han var sammen med filistrenes hær og klar til kamp mod Saul. Filistrenes officerer nægtede imidlertid at lade David og hans mænd deltage i slaget. Efter at have diskuteret sagen sendte filistrene dem hjem til Ziklag. De var bange for at miste livet, hvis David pludselig gik tilbage til sin tidligere herre.
21 Følgende højtstående officerer fra Manasses stamme fulgte med David tilbage til Ziklag: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elihu og Zilletaj. 22 Det var tapre og dygtige krigere, som ved tilbagekomsten til Ziklag hjalp David med at bekæmpe de amalekitiske plyndringsbander, og de blev senere officerer i Davids hær.
23 For hver dag der gik, sluttede flere og flere sig til David, indtil han rådede over en mægtig hær. 24 Kort efter flyttede David til Hebron med hele sit følge, og de var alle opsat på at få David til konge i stedet for Saul, sådan som Herren havde lovet. Hæren inkluderede krigere fra alle stammerne:
25 Fra Judas stamme: 6800 krigere bevæbnet med skjolde og spyd; 26 fra Simeons stamme: 7100 erfarne krigere; 27 fra Levis stamme: 4600; 28 fra præsteslægten, Arons efterkommere: 3700 mænd under ledelse af Jojada 29 samt en ung dygtig kriger, Zadok, med 22 ledende medlemmer af sin slægt; 30 fra Benjamins stamme, som Saul tilhørte: 3000 mænd—hovedparten af denne stamme var stadig loyale over for Saul; 31 fra Efraims stamme: 20.800 tapre krigere, der var fremtrædende mænd i deres respektive slægter; 32 fra Manasses halve stamme blev 18.000 mænd sendt af sted for at hjælpe David til at vinde kongemagten; 33 fra Issakars stamme: 200 ledere og deres slægtninge, som alle forstod at tolke tidens tegn og forstod, hvad der var bedst for Israels fremtid; 34 fra Zebulons stamme: 50.000 dygtige, fuldt bevæbnede krigere, der var 100 procent loyale mod David; 35 fra Naftalis stamme: 1000 officerer og 37.000 krigere udrustet med skjolde og spyd; 36 fra Dans stamme: 28.600 mænd rede til kamp; 37 fra Ashers stamme: 40.000 veltrænede og kamplystne krigere; 38 fra den anden side af Jordanfloden hvor Ruben, Gad og Manasses anden halve stamme hørte hjemme: 120.000 fuldt rustede krigere.
39 Alle disse krigere kom til Hebron rede til kamp og fast besluttet på at gøre David til konge over Israel, for hele folket ønskede, at David skulle være deres konge. 40 I tre dage fejrede de kroningen af David; de spiste og drak af de forsyninger, deres slægtninge kom med. 41 Folk kom fra nær og fjern—ja, helt fra Issakars, Zebulons og Naftalis egne—med madvarer på æsler, kameler, muldyr og okser: store mængder mel, figenkager, rosiner, vin, olivenolie, kvæg og får. Al denne overflod var udtryk for den forventningens glæde, der havde bredt sig ud over hele Israel.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.