Add parallel Print Page Options

Hannas lovprisning

Da lovpriste Hanna Herren med følgende ord:

Jeg fryder mig over dig, Herre.
    Du har gjort mig glad.
Nu kan jeg le ad mine fjender
    og glæde mig over, at du har reddet mig.
Ingen er hellig, som du er.
    Du hjælper og beskytter os.
        Din lige findes ikke.
Intet menneske må være hovmodigt
    eller bruge pralende ord,
for Herren er den alvidende Gud,
    han dømmer vores handlinger.
Den overlegne lider nederlag,
    men den segnefærdige finder styrke.
Den rige må arbejde for føden,
    mens den sultende spiser sig mæt.
Den barnløse kvinde føder syv børn,
    mens den børnerige sidder og sygner hen.
Herren bringer død, og Herren giver liv.
    Nogle lægges i graven, andre oprejses fra den.
Herren gør nogle fattige og andre rige,
    han ydmyger nogle og ophøjer andre.
Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
    han giver de fortvivlede nyt mod.
Han ærer dem som kongebørn,
    bænker dem på hæderspladsen.
Jordens grundvold har Herren skabt,
    på den byggede han hele verden.
Herren beskytter sine trofaste tjenere,
    men de onde omkommer i mørket.
Ingen kan klare sig i egen kraft.
10     De, som kæmper mod Herren, kvæstes.
Han tordner imod dem fra Himlen.
    Herren dømmer alle på jorden.
Han giver sin konge styrke
    og stor magt til sin salvede.[a]

11 Derefter rejste Elkana og Hanna hjem til Rama. Men drengen blev i Shilo, hvor han tjente Herren under Elis opsyn.

Elis sønner

12 Selv om Elis sønner var præster, var de ugudelige og uden ærefrygt for Herren. 13 Nu var det sådan, at præsterne havde ret til at få en vis del af, hvad der blev ofret. Så hver gang nogen bragte et slagtoffer, kom præsternes tjener, mens den del af offerkødet, som skulle spises, stod og kogte, og stak en tregrenet gaffel 14 ned i gryden. Det kød, som sad på gaflen, når den blev trukket op, var præsternes del. Den fremgangsmåde brugte de over for alle, der kom til Shilo for at ofre. 15 Men nu var det blevet sådan, at inden fedtet var brændt af den del af offerkødet, som tilhørte Herren, kom tjeneren og sagde til den, som ofrede: „Giv præsterne noget kød, de kan stege. De vil ikke have kogt kød, kun råt.” 16 Hvis manden svarede: „Tag så meget, du vil, men lad mig først brænde fedtet af,” sagde tjeneren: „Nej, giv mig kødet nu, ellers tager jeg det med magt.” 17 Elis sønners synd var stor i Herrens øjne, for de viste ringeagt for Herrens offergaver.

Read full chapter

Footnotes

  1. 2,10 På dette tidspunkt havde Israel ingen konge, og kun præsterne var salvede med olivenolie som tegn på deres indvielse og tjeneste for Herren. Det hebraiske ord for „salvede” her i teksten er Mashiach (Messias), og den græske oversættelse af ordet „salvede” er Christos. Disse ord fra Hanna kan derfor opfattes profetisk om den senere åndelige konge, Jesus Messias, den salvede og udvalgte.