Afsluttende formaninger

5 Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,^[a] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: ² Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. ³ Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. ⁴ Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.

⁵ Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”^{[b] 6} Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.

⁷ Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.

⁸ Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. ⁹ Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. ¹⁰ Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. ¹¹ Ham tilhører magten i al evighed. Amen.

Hilsener

¹² Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.

¹³ Mange hilsener fra menigheden her i Rom,^[c] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra. ¹⁴ Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.