Add parallel Print Page Options

Indledende hilsen

Dette brev er fra Peter, en af Jesu Kristi apostle. Jeg skriver til de kristne,[a] der bor som fremmede i provinserne Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien. Gud Fader udvalgte jer i sin forudviden til at blive frikendt for skyld og straf, ved at Jesus Kristus ofrede sit liv for jer, og til et liv i lydighed og indvielse til Gud ved Helligåndens medvirken.

Må I opleve stadig mere af Guds nåde og fred.

Visheden om det evige liv som troens mål

3-4 Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Ved hans store barmhjertighed er vi blevet født på ny. Og fordi Jesus Kristus opstod fra de døde, er vi overbeviste om, at vi får del i det vidunderlige liv, der venter os i Himlen, det evige liv, som aldrig kan ødelægges eller miste sin herlighed. Det gælder alle jer, der gennem jeres tro bliver beskyttet af Guds kraft, indtil I når frem til den fulde frigørelse, som allerede ligger parat, men først bliver virkeliggjort ved afslutningen af den nuværende tidsalder.

Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede. Det er jo sådan, jeres tro[b] prøves og forædles, ligesom guld renses og forædles ved at blive smeltet i ilden. Når troen kommer styrket gennem prøven, er den meget mere værd end et stykke forgængeligt guld, og den vil bringe jer ære, pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares i sin herlighed.

I elsker Jesus, selvom I aldrig har set ham, og I tror på ham, selvom I endnu ikke ser ham, og I skal fryde jer over ham med en ubeskrivelig og vidunderlig glæde, den dag I når målet for jeres tro, nemlig jeres sjæles frelse.

10 Den frelse prøvede profeterne at forstå og forestille sig, når de profeterede om den nåde, som I skulle få del i. 11 Når Kristi Ånd i dem talte om de lidelser, som Messias engang skulle igennem, og om den herlighed, som ville komme bagefter, grundede de over, hvornår og hvordan det ville ske. 12 De forstod, at budskabet ikke angik dem selv, men deres efterkommere. Det glædelige budskab om Jesus har I nu hørt og taget imod, og det blev fortalt jer af mennesker, der var inspireret af Helligånden, som blev sendt ned fra Himlen. Det er et budskab, som selv englene ville ønske, de kunne forstå.

Et liv i lydighed

13 Altså skal I tænke jer godt om og holde hovedet koldt. Hold fast i forventningen om den herlighed, I vil få del i, når Jesus Kristus kommer igen. 14 Hold fast ved jeres lydighed mod Gud, så I ikke bliver presset tilbage til den egoistiske og syndige levevis, I havde før i tiden, da I ikke kendte Jesus. 15 Nu skal I leve et rent og helligt liv, ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. 16 Der står jo skrevet: „I skal være hellige, for jeg er hellig.”[c] 17 Gud, som I tilhører og kalder jeres Far, dømmer nemlig ikke mennesker efter deres status og meninger, men efter deres handlinger. Lev derfor i ærefrygt for ham under jeres kortvarige ophold her på jorden.

Jesus købte os fri til at leve et helt nyt liv i tillid til Guds kraft og kærlighed

18 I ved, hvor meget det kostede Gud at købe jer fri fra det indholdsløse liv, I arvede fra jeres forfædre. Løsesummen var ikke forgængelige, materielle værdier som guld eller sølv. 19 Nej, I blev købt med Kristi dyrebare blod, blodet fra Guds uskyldige offerlam. 20 Gud bestemte, længe før verden blev skabt, at Jesus skulle være dette offerlam, og hans plan er nu ved tidernes ende blevet fuldført for jer, 21 som gennem ham er kommet til tro på den almægtige Gud, der oprejste ham fra de døde og ophøjede ham til den himmelske herlighed. Derfor kan I have fuld tillid til, at Gud giver jer del i det evige liv.

22 I lydighed mod sandheden er I nu blevet renset i sjæl og sind, så I oprigtigt kan leve i kærlighed. Så elsk da hinanden inderligt og helhjertet. 23 I er jo blevet født på ny, ikke ved en naturlig fødsel, men ved en overnaturlig fødsel ved Guds livgivende og evige ord. 24 Der står jo skrevet:

„Ethvert menneske er som græs,
    dets herlighed kortvarig som en kornblomst.
Græsset visner, og blomsten falder.
25     Men Guds ord varer til evig tid.”[d]

Og det evige ord har I mødt i budskabet om Jesus.

Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.

Kom til Jesus og lad ham forme jer

2-3 Har I oplevet Herrens godhed?[e] Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk,[f] så I kan vokse i jeres frelse. 4-5 Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. Skriften siger det sådan:

„Jeg lægger på Zions bjerg[g]
    en udvalgt og dyrebar hjørnesten.
De, der tror på ham,
    vil ikke blive skuffede.”[h]

For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:

„Den sten, bygmestrene kasserede,
    blev selve hjørnestenen.”[i]
„…en anstødssten, som de vil snuble over.”[j]

De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 10 I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.

Vis et godt eksempel i jeres måde at leve på

11 Elskede venner, i denne verden er vi kun på gennemrejse. Vi bor her en kort tid som udlændinge og fremmede. Derfor opfordrer jeg jer til ikke at bukke under for selvisk begær, for det ødelægger sjælen. 12 Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer.

13 Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere, 14 eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret. 15 Det er nemlig Guds vilje, at jeres eksemplariske levevis skal lukke munden på dem, som kommer med uovervejede beskyldninger imod jer. 16 Kristus har sat jer i frihed, men brug ikke friheden som en undskyldning for onde handlinger. Nok er I frie, men I er også Guds tjenere. 17 Vis respekt for alle mennesker, og vis jeres kærlighed til alle de kristne. Frygt Gud og respekter kongen.[k]

Lev med Kristus som forbillede

18 I, der er slaver, skal underordne jer under jeres herrer og vise dem respekt. Det gælder ikke kun, hvis jeres herrer er gode og venlige, men også hvis de er hårde og urimelige. 19 For det er prisværdigt, hvis I kan udholde selv en urimelig behandling i bevidstheden om at tjene Gud. 20 Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd.

21 Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel. 22 Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig. 23 Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. 24 Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 25 I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.

Forholdet mellem mand og kone

1-2 I kvinder, som er gift, skal underordne jer under jeres mænd. Derved kan nogle af de mænd, som nægter at tage imod budskabet om Jesus, vindes uden ord, når de lægger mærke til jeres respektfulde og eksemplariske levevis. Vær ikke så stærkt optaget af jeres udseende, af kunstfærdige frisurer, kostbare smykker og fornemt tøj, at I forsømmer at pleje hjertets indre skønhed, der giver sig udtryk i en venlig og stilfærdig optræden. Det er en skønhed, som ikke falmer, og den er meget værd i Guds øjne. Det var den samme skønhed, der i gamle dage prægede de gudfrygtige kvinder, som satte al deres lid til Gud og underordnede sig deres mænd. Således adlød Sara sin mand, Abraham, og kaldte ham „herre”. I er hendes „døtre”, hvis I på den måde gør det rette, og så behøver I ikke være bange for, at I bliver truet af jeres mænd.

Og I mænd, vær hensynsfulde over for jeres koner. Værdsæt deres særlige følsomhed og vis dem ære, for de er medarvinger til det evige liv. Hvis ikke I ærer dem, bliver jeres bønner blokeret.

Kristnes indbyrdes forhold

Og nu et ord til jer alle: I skal leve i indbyrdes harmoni og være medfølende, kærlige, omsorgsfulde og ydmyge over for hinanden. Gengæld ikke ondt med ondt, eller anklage med anklage, men velsign i stedet for. I er kaldet til at velsigne hinanden, og derved bliver I også selv velsignet. 10 Som Skriften siger:

„De, der gerne vil have et godt liv
    og ønsker sig gode dage,
skal holde deres tunge i skak
    og ikke lade løgn komme over deres læber.
11 De skal holde sig fra det onde,
    gøre det gode og stræbe efter fred.
12 Herren beskytter de retskafne og hører deres bøn om hjælp,
    men han er imod dem, der handler ondt.”[l]

Lidelsen set i evighedsperspektiv

13 Hvem vil gøre jer fortræd, hvis I er ivrige efter at gøre det gode? 14 Men skulle det ske, at nogen gør jer fortræd uden grund, så tag det som en velsignelse. Vær ikke bange for dem og bliv ikke slået ud over det. 15 Indvi jer helt til at følge Kristus som jeres Herre. Vær parate til at gøre rede for jeres forventning om det evige liv, når nogen spørger om jeres tro. 16 Gør det med venlighed og respekt og med god samvittighed, så jeres modstandere bliver flove over, at de har gjort nar af jer og talt ondt om jeres kristne livsstil. 17 Husk, at det er bedre at lide ondt—om Gud vil—for at have gjort noget godt end at blive straffet for at have gjort noget ondt.

18 Kristus måtte jo også lide, skønt han var uskyldig. Han døde én gang for alle, for at vi kunne få vores synder tilgivet. Han var selv uden synd, men døde for syndige menneskers skyld, for at han kunne bringe os tilbage til fællesskabet med Gud. Han døde rent fysisk, men blev levendegjort i ånden. 19 Og det var i dén åndelige skikkelse, at han besøgte de dødes ånder, der blev holdt i forvaring,[m] og han forkyndte budskabet for dem. 20 Der traf han dem, der døde på Noas tid, fordi de nægtede at bøje sig for Gud, selvom Gud ventede tålmodigt på dem i alle de år, det tog Noa at bygge arken. Ved hjælp af arken kom nogle få personer frelst gennem syndflodens vand. Det var otte personer i alt. 21 Det, der skete dengang, er et billede på dåben, som I også skal igennem for at blive frelst. Dåben drejer sig ikke om at få fjernet snavs fra kroppen, men er et spørgsmål[n] om en god samvittighed over for Gud, og den får man ved troen på, at Jesus Kristus opstod fra de døde, 22 og at han blev taget op til Himlen og nu sidder ved Guds højre hånd, hvorfra han hersker over både engle og åndelige autoriteter og magter.

At leve efter Guds vilje

Kristus måtte igennem fysiske lidelser, og I må være indstillet på det samme. De, der er villige til at gennemgå fysiske lidelser, har gjort op med et liv i synd. De lever resten af deres liv her på jorden i overensstemmelse med Guds vilje og ikke styret af syndige lidenskaber. I har brugt tilstrækkelig meget af jeres tid på at leve et selvisk liv ligesom de vantro. Det gav sig udslag i seksuelle udskejelser og syndigt begær, løsslupne fester, natlige orgier, druk og afskyelig afgudsdyrkelse. Jeres venner fra dengang undrer sig over, at I ikke længere vil være med i deres mange udskejelser, og de gør nar af jer.

Men de skal en dag stå til regnskab over for Gud, der er parat til at dømme levende og døde. Da også de døde vil blive dømt engang, måtte Jesus forkynde budskabet for dem og give dem mulighed for at få åndeligt liv, selvom de allerede havde oplevet den fysiske død.

Tjen hinanden i kærlighed

Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede. Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.[o] Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer. 10 Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre. 11 Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.

Om lidelser og dom

12 Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. 13 Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. 14 Når I bliver hånet, fordi I er kristne, skal I tænke på, hvor velsignede I er, for Guds herligheds og krafts Ånd er over jer. 15 Ingen af jer har jo begået kriminelle handlinger såsom vold, tyveri eller hæleri,[p] som I derfor med skam må lide straffen for. 16 Hvis I lider ondt, fordi I er kristne, har I ingen grund til at skamme jer. I skal hellere lovprise Gud for den ære, det er at få lov at være kristen.

17 Guds dom vil komme, og han er allerede begyndt med at rense ud blandt sit eget folk. Men hvis det, der sker med os nu, kun er begyndelsen, hvordan skal det så ende for dem, der afslår Guds tilbud om frelse? 18 Skriften spørger:

„Hvis retskafne mennesker med nød og næppe bliver frelst,
    hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?”[q]

19 Altså skal de, der lider efter Guds vilje, fortsætte med at gøre det gode og overlade deres sjæls skæbne til den trofaste Skaber.

Afsluttende formaninger

Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[r] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.

Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[s] Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.

Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.

Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. 10 Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. 11 Ham tilhører magten i al evighed. Amen.

Hilsener

12 Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.

13 Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[t] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra. 14 Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.

Footnotes

  1. 1,1 Da Peter bruger ordet diaspora, som også Jakob bruger i sit brev, er det muligt, at han især tænker på de jødekristne, der var flygtet fra forfølgelserne i Jerusalem eller blot bor i det fremmede. Brevet er ellers et rundbrev til en række menigheder, som utvivlsomt også havde ikke-jødiske kristne, så det er også muligt, at han tænker på alle de kristne, som har måttet flygte, hvad enten de er jøder eller ej.
  2. 1,7 Det græske ord kan også betyde „troskab, trofasthed”.
  3. 1,16 3.Mos. 11,44-45, 19,2.
  4. 1,24-25 Citat fra Es. 40,6-8 i LXX.
  5. 2,2-3 Måske en hentydning til Sl. 34,9.
  6. 2,2-3 Eller: „Ordets uforfalskede mælk”, det, som kommer fra Kristus, og som vi drikker ved Åndens hjælp.
  7. 2,6 „Zions bjerg” er den høj i Jerusalem, hvor templet altid er blevet bygget, men ordet henviser nogle gange til hele Jerusalem.
  8. 2,6 Es. 28,16.
  9. 2,7 Sl. 118,22; Matt. 21,42.
  10. 2,8 Es. 8,14, Rom. 9,33.
  11. 2,17 Eller: „kejseren”.
  12. 3,12 Sl. 34,13-17a.
  13. 3,19 I dødsriget, hvor alle ikke-troende opholder sig indtil den endelige opstandelse og dom.
  14. 3,21 Teksten er vanskelig at forstå og åben for flere fortolkninger. Muligvis: „bekendelse over for Gud fra en god samvittighed” eller „god samvittigheds pagt med Gud”.
  15. 4,8 Ordret: „skjult”, dvs. „tilgivet”, jf. Sl. 32,1; 85,3; Ordsp. 10,12; Jak. 5,20; Rom. 4,7.
  16. 4,15 Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed.
  17. 4,18 Ordsp. 11,31 (LXX).
  18. 5,1 Eller: „og har vidnet om, hvordan…”.
  19. 5,5 Ordsp. 3,34 (LXX), Jak. 4,6.
  20. 5,13 Ordret: „den medudvalgte (søster) i Babylon.” Babylon er sandsynligvis et kodenavn for Rom, jf. 2.Joh. og Åbenbaringsbogen.