1 Mosebog 6
Bibelen på hverdagsdansk
Ondskaben breder sig
6 Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. 2 „Gudesønnerne”[a] blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. 3 Da sagde Gud: „Min Ånd[b] skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”[c]
4 Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.
5 Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, 6 blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. 7 „Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” 8 Men Herren var tilfreds med Noa.
9 Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10 Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.
11-12 Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.
13 Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14 Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15 Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter[d] lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16 Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,[e] og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17 Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18 Men jeg vil oprette en pagt[f] med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19-20 I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21 Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”
22 Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.
Footnotes
- 6,2 Teksten er uklar. „Gudesønnerne” eller „Guds børn” kan betyde enten engle, fyrster eller mænd fra Sets slægt, som var dem, der tilbad Gud ifølge 4,26. „Menneskets døtre” kunne så være almindelige kvinder eller de kvinder, der hørte til den rent „menneskelige” Kains slægt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains slægt var den første, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig jødisk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fortæller om engles natur. Senere jødisk tradition foretrækker teorien om fyrstesønner. Ordet „guder” eller „Gud” (elohim) på hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1.
- 6,3 Eller: „ånd”, måske „ånde” eller „livsånde”.
- 6,3 Eller: „forblive i”. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 år kan enten være menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis.
- 6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen på 50,3 cm, den egyptiske alen på 52,5 cm eller den gamle, „kongelige” hebraiske alen på syv håndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er på seks håndsbredder, eller 44,5 cm.
- 6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det øverste af arkens sider og taget, så der blev mulighed for lys og luft gennem en række vinduer eller åbninger, jf. 8,6.
- 6,18 Enhver pagt indeholder et løfte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud.
1 Mose 6
Luther Bibel 1545
6 Da sich aber die Menschen begannen zu mehren auf Erden und ihnen Töchter geboren wurden,
2 da sahen die Kinder Gottes nach den Töchtern der Menschen, wie sie schön waren, und nahmen zu Weibern, welche sie wollten.
3 Da sprach der HERR: Die Menschen wollen sich von meinem Geist nicht mehr strafen lassen; denn sie sind Fleisch. Ich will ihnen noch Frist geben hundertundzwanzig Jahre.
4 Es waren auch zu den Zeiten Tyrannen auf Erden; denn da die Kinder Gottes zu den Töchtern der Menschen eingingen und sie ihnen Kinder gebaren, wurden daraus Gewaltige in der Welt und berühmte Männer.
5 Da aber der HERR sah, daß der Menschen Bosheit groß war auf Erden und alles Dichten und Trachten ihres Herzens nur böse war immerdar,
6 da reute es ihn, daß er die Menschen gemacht hatte auf Erden, und es bekümmerte ihn in seinem Herzen,
7 und er sprach: Ich will die Menschen, die ich gemacht habe, vertilgen von der Erde, vom Menschen an bis auf das Vieh und bis auf das Gewürm und bis auf die Vögel unter dem Himmel; denn es reut mich, daß ich sie gemacht habe.
8 Aber Noah fand Gnade vor dem HERRN.
9 Dies ist das Geschlecht Noahs. Noah war ein frommer Mann und ohne Tadel und führte ein göttliches Leben zu seinen Zeiten.
10 und zeugte drei Söhne Sem, Ham und Japheth.
11 Aber die Erde war verderbt vor Gottes Augen und voll Frevels.
12 Da sah Gott auf die Erde, und siehe, sie war verderbt; denn alles Fleisch hatte seinen Weg verderbt auf Erden.
13 Da sprach Gott zu Noah: Alles Fleisches Ende ist vor mich gekommen; denn die Erde ist voll Frevels von ihnen; und siehe da, ich will sie verderben mit der Erde.
14 Mache dir einen Kasten von Tannenholz und mache Kammern darin und verpiche ihn mit Pech inwendig und auswendig.
15 Und mache ihn also: Dreihundert Ellen sei die Länge, fünfzig Ellen die Weite und dreißig Ellen die Höhe.
16 Ein Fenster sollst du daran machen obenan, eine Elle groß. Die Tür sollst du mitten in seine Seite setzen. Und er soll drei Boden haben: einen unten, den andern in der Mitte, den dritten in der Höhe.
17 Denn siehe, ich will eine Sintflut mit Wasser kommen lassen auf Erden, zu verderben alles Fleisch, darin ein lebendiger Odem ist, unter dem Himmel. Alles, was auf Erden ist, soll untergehen.
18 Aber mit dir will ich einen Bund aufrichten; und du sollst in den Kasten gehen mit deinen Söhnen, mit deinem Weibe und mit deiner Söhne Weibern.
19 Und du sollst in den Kasten tun allerlei Tiere von allem Fleisch, je ein Paar, Männlein und Weiblein, daß sie lebendig bleiben bei dir.
20 Von den Vögeln nach ihrer Art, von dem Vieh nach seiner Art und von allerlei Gewürm auf Erden nach seiner Art: von den allen soll je ein Paar zu dir hineingehen, daß sie leben bleiben.
21 Und du sollst allerlei Speise zu dir nehmen, die man ißt, und sollst sie bei dir sammeln, daß sie dir und ihnen zur Nahrung da sei.
22 Und Noah tat alles, was ihm Gott gebot.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Copyright © 1545 by Public Domain