1 Korinterne 7
Bibelen på hverdagsdansk
Spørgsmål om ægteskabet
7 Med hensyn til jeres spørgsmål om ægteskab og sex, så er det prisværdigt for en mand at leve i cølibat, 2 men hvis manden er gift, bør han være sammen med sin kone, og konen bør være sammen med sin mand, for at de ikke skal fristes til seksuel synd. 3 Manden bør opfylde sin kones ægteskabelige behov, og konen bør tilsvarende opfylde sin mands behov. 4 En gift kvinde tilhører sin mand og ikke kun sig selv, og tilsvarende tilhører en gift mand sin kone og ikke kun sig selv. 5 Derfor må I ikke afvise jeres ægtefælles ønske om sex, med mindre I er enige om at være afholdende en tid, for at I bedre kan koncentrere jer om at bede. Derefter skal I være sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, når jeres drifter bliver for stærke. 6 Det her er en indrømmelse, jeg giver jer, ikke en befaling. 7 Jeg kunne ønske, at alle havde det som jeg, men enhver har sin egen nådegave fra Gud—én person har det på én måde, en anden har det på en anden måde.
8 Med hensyn til enkerne og enkemændene, vil jeg sige: Det er prisværdigt for dem at forblive ugift ligesom jeg. 9 Men hvis de ikke kan leve i afholdenhed, må de hellere gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at blive opslugt af sine drifter.
10 Men med hensyn til dem, der er gift, har jeg en befaling, ikke kun et forslag. Og den befaling kommer fra Herren: En kvinde må ikke skille sig fra[a] sin mand. 11 (Hvis hun alligevel skiller sig fra ham,[b] bør hun forblive ugift eller blive forsonet med ham igen.) Og en mand må ikke gå fra sin kone.
12 Med hensyn til blandede ægteskaber har jeg selv en mening, men ikke en direkte befaling fra Herren: Hvis en troende mand er gift med en ikke-troende kvinde, som gerne vil blive hos ham, så må han ikke gå fra hende. 13 Og hvis en troende kvinde har en mand, der ikke er troende, men som er villig til at blive sammen med hende, så må hun ikke gå fra ham. 14 En troende kvinde bliver jo ikke uren ved at være gift med en ikke-troende mand, og en troende mand bliver jo heller ikke uren ved at være gift med en ikke-troende kvinde. Den ikke-troende ægtefælle regnes som værende ren i Guds øjne gennem sit ægteskab med en troende ægtefælle. Ellers ville deres børn jo være urene, men det er de ikke. 15 Hvis derimod den ikke-troende ægtefælle ønsker at blive skilt, så lad dem blive skilt. I sådanne tilfælde er en troende mand eller kvinde ikke under tvang. Gud har kaldet os til at leve i fred. 16 En troende kvinde kan jo ikke vide, om hendes mand vil komme til tro, ligesom en troende mand ikke kan vide, om hans kone vil komme til tro.
17 I bør hver især acceptere det liv, Gud har kaldet jer til at leve, og de vilkår, Herren har givet jer i livet. Sådan er min undervisning i alle menighederne.
18 Hvis en mand har gennemgået den jødiske omskærelsesceremoni, inden han blev en kristen, skal han ikke søge at ændre på det, og hvis han ikke er blevet omskåret, skal han ikke blive det nu. 19 For en kristen betyder det intet, om han har gennemgået den ceremoni eller ej. Det afgørende er at gøre Guds vilje.
20 Fortsæt blot i den situation, I var i, da I blev kristne. 21 Var du slave på det tidspunkt, så lad det ikke bekymre dig, men skulle du få en chance for at blive fri, så udnyt den bare. 22 Var du slave, da Herren kaldte dig ind i sit rige, så glæd dig over, at du nu er frigjort fra syndens slaveri. Og var du fri, da du blev kaldet, så husk, at du nu er slave hos Kristus. 23 Det kostede ham dyrt at løskøbe dig, så pas på, at du ikke igen bliver slave af verdslig tankegang. 24 Altså, kære venner, bør I tjene Gud, lige meget hvilken situation I var i, dengang I blev kristne.
25 Med hensyn til de unge, som endnu aldrig har været gift, har jeg ingen særlig befaling fra Herren. Men jeg fortæller jer min mening som en person, man kan fæste lid til på grund af Herrens barmhjertige indgriben i mit liv. 26 I den trængselstid, som vi befinder os i, mener jeg, at det er en fordel at forblive ugift. 27 Hvis du er bundet i et ægteskab, skal du ikke opløse det. Hvis du ikke er bundet, så lad være med at gifte dig. 28 Men hvis en ung mand alligevel beslutter at gifte sig, er der ikke noget forkert i det, og hvis en ung pige gifter sig i en tid som denne, så har hun ikke gjort noget forkert. Men hvis I gør det, vil I få nogle problemer, som jeg kunne ønske, at I blev skånet for. 29-31 Det siger jeg jer, venner: Verden i sin nuværende form er tæt ved at have nået sin afslutning. Der er ikke lang tid tilbage. Derfor gør det fra nu af ikke den store forskel, om man er gift eller ugift, om man sørger eller er glad, om man har penge at købe for eller ej, og om man udnytter det, verden har at byde på, eller ej.
32 Jeg vil gerne skåne jer for de bekymringer, der hører denne verden til. En ugift mand tænker på det, der hører Herren til, hvordan han kan glæde sin Herre. 33 Men en gift mand tænker på det, der hører denne verden til, hvordan han kan glæde sin kone, 34 og på den måde er hans tanker delt. Det samme gælder den ugifte kvinde eller unge pige. De tænker på det, der hører Herren til, og indvier både deres krop og ånd til at tjene Herren. Men en gift kvinde tænker på det, der hører denne verden til, hvordan hun kan glæde sin mand. 35 Jeg siger ikke det her for at begrænse jeres frihed, men for at I kan tjene Herren på en god og helhjertet måde uden at blive optaget af så mange andre ting.
36 Hvis en mand har en ugift datter, som gerne vil giftes, og som ikke er helt ung mere, og hvis han mener, det ville bringe skam over datteren, hvis hun forblev ugift, så lad ham gøre det, han mener, er det rigtige: lad hende blive gift. Det er der ikke noget forkert i. 37 Men hvis han har overvejet sagen grundigt og har taget sin beslutning, hvis han ikke er blevet presset til noget, der er imod hans overbevisning, og hvis han mener, at datteren bør forblive ugift, så er det i orden. 38 Altså er det i orden for en mand at gifte sin datter bort, og det er i orden ikke at gøre det, dog anbefaler jeg det sidste.
39 En kvinde er bundet af sit ægteskab, så længe hendes mand lever. Men hvis manden sover ind,[c] er hun frit stillet til at gifte sig med hvem, hun vil, blot det er med en kristen. 40 Dog vil hun, så vidt jeg kan se, få mere velsignelse ud af ikke at gifte sig, og jeg tror, at jeg har den opfattelse fra Guds Ånd.
1 Corintios 7
Dios Habla Hoy
Consejos generales a los casados
7 Ahora paso a contestar las preguntas que ustedes me hicieron en su carta. Sería preferible no casarse; 2 pero, por el peligro de la prostitución, cada uno debe tener su propia esposa, y cada mujer su propio esposo. 3 Y tanto el esposo como la esposa deben cumplir con los deberes propios del matrimonio. 4 Ni la esposa es dueña de su propio cuerpo, puesto que pertenece a su esposo, ni el esposo es dueño de su propio cuerpo, puesto que pertenece a su esposa. 5 Por lo tanto, no se nieguen el uno al otro, a no ser que se pongan de acuerdo en no juntarse por algún tiempo para dedicarse a la oración. Después deberán volver a juntarse; no sea que, por no poder dominarse, Satanás los haga pecar.
6 Todo esto lo digo más como concesión que como mandamiento. 7 Personalmente, quisiera que todos fueran como yo; pero Dios ha dado a cada uno diferentes dones, a unos de una clase y a otros de otra.
Casos especiales
8 A los solteros y a las viudas les digo que es preferible quedarse sin casar, como yo. 9 Pero si no pueden controlar su naturaleza, que se casen, pues más vale casarse que consumirse de pasión.
10 Pero a los que ya están casados, les doy este mandato, que no es mío, sino del Señor: que la esposa no se separe de su esposo. 11 Ahora bien, en caso de que la esposa se separe de su esposo, deberá quedarse sin casar o reconciliarse con él. De la misma manera, el esposo no debe divorciarse de su esposa.
12 En cuanto a los demás, les digo, como cosa mía y no del Señor, que si la mujer de algún hermano no es creyente pero está de acuerdo en seguir viviendo con él, el hermano no debe divorciarse de ella. 13 Y si una mujer creyente está casada con un hombre no creyente que está de acuerdo en seguir viviendo con ella, no deberá divorciarse de él. 14 Pues el esposo no creyente queda santificado por su unión con una mujer creyente; y la mujer no creyente queda santificada por su unión con un esposo creyente. De otra manera, los hijos de ustedes serían impuros; pero, de hecho, pertenecen al pueblo santo. 15 Ahora bien, si el esposo o la esposa no creyentes insisten en separarse, que lo hagan. En estos casos, el hermano o la hermana quedan en libertad, porque Dios los ha llamado a ustedes a vivir en paz. 16 Pues ¿cómo sabes tú, esposa, si acaso puedes salvar a tu esposo? ¿O cómo sabes tú, esposo, si acaso puedes salvar a tu esposa?
17 Como quiera que sea, cada uno debe vivir según los dones que el Señor le ha dado, y tal como era cuando Dios lo llamó. Ésta es la norma que doy a todas las iglesias. 18 Si Dios llama a alguno que ha sido circuncidado, no trate de disimular su circuncisión; y si llama a uno que no ha sido circuncidado, no debe circuncidarse. 19 Porque lo que importa no es estar o no estar circuncidado, sino obedecer los mandatos de Dios. 20 Cada uno debe quedarse en la condición en que estaba cuando Dios lo llamó. 21 Si cuando fuiste llamado eras esclavo, no te preocupes; aunque si tienes oportunidad de conseguir tu libertad, debes aprovecharla. 22 Pues el que era esclavo cuando fue llamado a la fe, ahora es un hombre libre al servicio del Señor; y, de la misma manera, el que era hombre libre cuando fue llamado, ahora es esclavo de Cristo. 23 Dios los ha comprado a ustedes; no permitan que otros hombres los hagan esclavos. 24 Así pues, hermanos, que cada cual permanezca delante de Dios en la condición en que estaba cuando fue llamado.
25 En cuanto a las mujeres no casadas, no tengo ningún mandato especial del Señor; pero doy mi opinión, como uno que es digno de confianza por la misericordia del Señor. 26 A mí me parece que es preferible que cada uno se quede tal como está, por causa de los tiempos difíciles en que vivimos. 27 Si tienes mujer, no la abandones; y si no tienes, no la busques. 28 Si te casas, no cometes pecado; y si una mujer soltera se casa, tampoco comete pecado. Pero los que se casan van a tener los sufrimientos propios de la naturaleza humana, que yo quisiera evitarles.
La actitud cristiana
29 Hermanos, lo que quiero decir es esto: Nos queda poco tiempo. Por lo tanto, los casados deben vivir como si no lo estuvieran; 30 los que están de luto deben portarse como si estuvieran de fiesta, y los que están de fiesta deben portarse como si estuvieran de luto; los que compran deben vivir como si nada fuera suyo; 31 y los que están usando de este mundo deben vivir como si no estuvieran sacando provecho de él, porque este mundo que vemos ha de terminar.
32 Yo quisiera librarlos a ustedes de preocupaciones. El que está soltero se preocupa por las cosas del Señor, y por agradarle; 33 pero el que está casado se preocupa por las cosas del mundo y por agradar a su esposa, 34 y así está dividido. Igualmente, la mujer que ya no tiene esposo y la joven soltera se preocupan por las cosas del Señor, por ser santas tanto en el cuerpo como en el espíritu; pero la casada se preocupa por las cosas del mundo y por agradar a su esposo.
35 Les digo esto, no para ponerles restricciones, sino en bien de ustedes y para que vivan de una manera digna, sirviendo al Señor sin distracciones.
36 Si alguno cree que debe casarse con su prometida, porque ya está en edad de casarse, y si piensa que eso es lo más indicado, que haga lo que crea conveniente; cásese, pues no es pecado. 37 Y si otro, sin sentirse obligado, y con toda libertad para actuar como quiera, se hace en su corazón el propósito firme de no casarse, hará bien. 38 Así que, si se casa con su prometida, hace bien; pero si no se casa, hace mejor.
39 La mujer casada está ligada a su esposo mientras éste vive; pero si el esposo muere, ella queda libre para casarse con quien quiera, con tal de que sea un creyente. 40 Aunque creo que será más feliz si no vuelve a casarse. Ésta es mi opinión, y creo que yo también tengo el Espíritu de Dios.
1 Corinthians 7
New King James Version
Principles of Marriage
7 Now concerning the things of which you wrote to me:
(A)It is good for a man not to touch a woman. 2 Nevertheless, because of sexual immorality, let each man have his own wife, and let each woman have her own husband. 3 (B)Let the husband render to his wife the affection due her, and likewise also the wife to her husband. 4 The wife does not have authority over her own body, but the husband does. And likewise the husband does not have authority over his own body, but the wife does. 5 (C)Do not deprive one another except with consent for a time, that you may give yourselves to fasting and prayer; and come together again so that (D)Satan does not tempt you because of your lack of self-control. 6 But I say this as a concession, (E)not as a commandment. 7 For (F)I wish that all men were even as I myself. But each one has his own gift from God, one in this manner and another in that.
8 But I say to the unmarried and to the widows: (G)It is good for them if they remain even as I am; 9 but (H)if they cannot exercise self-control, let them marry. For it is better to marry than to burn with passion.
Keep Your Marriage Vows
10 Now to the married I command, yet not I but the (I)Lord: (J)A wife is not to depart from her husband. 11 But even if she does depart, let her remain unmarried or be reconciled to her husband. And a husband is not to divorce his wife.
12 But to the rest I, not the Lord, say: If any brother has a wife who does not believe, and she is willing to live with him, let him not divorce her. 13 And a woman who has a husband who does not believe, if he is willing to live with her, let her not divorce him. 14 For the unbelieving husband is sanctified by the wife, and the unbelieving wife is sanctified by the husband; otherwise (K)your children would be unclean, but now they are holy. 15 But if the unbeliever departs, let him depart; a brother or a sister is not under bondage in such cases. But God has called us (L)to peace. 16 For how do you know, O wife, whether you will (M)save your husband? Or how do you know, O husband, whether you will save your wife?
Live as You Are Called
17 But as God has distributed to each one, as the Lord has called each one, so let him walk. And (N)so I [a]ordain in all the churches. 18 Was anyone called while circumcised? Let him not become uncircumcised. Was anyone called while uncircumcised? (O)Let him not be circumcised. 19 (P)Circumcision is nothing and uncircumcision is nothing, but (Q)keeping the commandments of God is what matters. 20 Let each one remain in the same calling in which he was called. 21 Were you called while a slave? Do not be concerned about it; but if you can be made free, rather use it. 22 For he who is called in the Lord while a slave is (R)the Lord’s freedman. Likewise he who is called while free is (S)Christ’s slave. 23 (T)You were bought at a price; do not become slaves of men. 24 Brethren, let each one remain with (U)God in that state in which he was called.
To the Unmarried and Widows
25 Now concerning virgins: (V)I have no commandment from the Lord; yet I give judgment as one (W)whom the Lord in His mercy has made (X)trustworthy. 26 I suppose therefore that this is good because of the present distress—(Y)that it is good for a man to remain as he is: 27 Are you bound to a wife? Do not seek to be loosed. Are you loosed from a wife? Do not seek a wife. 28 But even if you do marry, you have not sinned; and if a virgin marries, she has not sinned. Nevertheless such will have trouble in the flesh, but I would spare you.
29 But (Z)this I say, brethren, the time is short, so that from now on even those who have wives should be as though they had none, 30 those who weep as though they did not weep, those who rejoice as though they did not rejoice, those who buy as though they did not possess, 31 and those who use this world as not (AA)misusing it. For (AB)the form of this world is passing away.
32 But I want you to be without [b]care. (AC)He who is unmarried [c]cares for the things of the Lord—how he may please the Lord. 33 But he who is married cares about the things of the world—how he may please his wife. 34 There is a difference between a wife and a virgin. The unmarried woman (AD)cares about the things of the Lord, that she may be holy both in body and in spirit. But she who is married cares about the things of the world—how she may please her husband. 35 And this I say for your own profit, not that I may put a leash on you, but for what is proper, and that you may serve the Lord without distraction.
36 But if any man thinks he is behaving improperly toward his [d]virgin, if she is past the flower of youth, and thus it must be, let him do what he wishes. He does not sin; let them marry. 37 Nevertheless he who stands steadfast in his heart, having no necessity, but has power over his own will, and has so determined in his heart that he will keep his [e]virgin, does well. 38 (AE)So then he who gives [f]her in marriage does well, but he who does not give her in marriage does better.
39 (AF)A wife is bound by law as long as her husband lives; but if her husband dies, she is at liberty to be married to whom she wishes, (AG)only in the Lord. 40 But she is happier if she remains as she is, (AH)according to my judgment—and (AI)I think I also have the Spirit of God.
Footnotes
- 1 Corinthians 7:17 direct
- 1 Corinthians 7:32 concern
- 1 Corinthians 7:32 is concerned about
- 1 Corinthians 7:36 Or virgin daughter
- 1 Corinthians 7:37 Or virgin daughter
- 1 Corinthians 7:38 NU his own virgin
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Dios habla hoy ®, © Sociedades Bíblicas Unidas, 1966, 1970, 1979, 1983, 1996.
Scripture taken from the New King James Version®. Copyright © 1982 by Thomas Nelson. Used by permission. All rights reserved.
