Add parallel Print Page Options

Om åndelige gaver og tjenester

12 Venner, nu kommer jeg til spørgsmålet om, hvordan Guds Ånd arbejder. Det ønsker jeg, at I skal vide god besked om.

I ved, hvordan det var, før I kom til tro. Dengang blev I uden at tænke nærmere over det drevet hen mod de umælende afguder. Derfor vil jeg gerne klargøre for jer, at ingen, som taler ved Guds Ånd, kan sige: „Forbandet være Jesus”. På den anden side kan heller ingen bekende: „Jesus er Herre” uden at være under indflydelse af Helligånden.

Der er forskellige former for nådegaver, men det er den samme Ånd, som er kilden til dem alle. Der er forskellige måder at tjene Jesus på, men det er den samme Herre, vi tjener. Der er forskellige kraftfulde gerninger, men det er den samme Gud, som giver alle sin kraft til at udføre dem.

Når den enkelte får en åbenbaring fra Helligånden, er det, for at det skal blive til gavn for andre mennesker. Én modtager måske et visdomsord fra Helligånden, mens en anden modtager et kundskabsord fra den samme Ånd. Én modtager tro, mens en anden får nådegaver til at helbrede syge ved den samme Ånd. 10 Én får kraft til at gøre undere, mens andre får inspiration til at tale profetisk, til at bedømme ånderne, til forskellige slags tungetale eller til at udlægge en tungetale. 11 Men det er den samme Helligånd, der giver kraften og inspirationen til alle disse ting, og det er ham, der bestemmer, hvilke nådegaver den enkelte får.

Harmoni og enhed i forskelligheden

12 Ligesom et menneskelegeme har mange helt forskellige dele, som trods deres forskellighed hører til det samme legeme, sådan er det også med Kristi legeme. 13 Vi blev jo alle døbt til at tilhøre ét og samme legeme ved den samme Ånd, hvad enten vi er jøder eller ikke-jøder, slaver eller frie mennesker. Og vi har alle fået den samme Ånd, som vi kan modtage kraft fra.

14 Et menneskelegeme består jo af mange forskellige dele med hver deres funktion. 15 Hvis foden ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som hånden kan,” så betyder det ikke, at foden af den grund ikke hører med til legemet. 16 Eller hvis øret ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som øjet kan,” ville det så indebære, at øret ikke hører med til legemet? 17 Tænk hvis hele legemet var øje. Hvor ville hørelsen blive af? Eller hvis hele legemet var et stort øre, hvordan skulle man så kunne lugte eller smage? 18 Nej, Gud har netop skabt vores legeme med mange dele, og han har sat hver del nøjagtigt, hvor han vil have den. 19 Hvis alle dele var ens, ville der jo slet ikke være noget legeme. 20 Men nu er det sådan, at der er mange dele og dog kun ét legeme.

21 Øjet kan ikke sige til hånden: „Dig har jeg ikke brug for!” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: „Jer har jeg ikke brug for!” 22 Tværtimod, de dele af vores legeme, som synes at være de svageste, er i virkeligheden de mest nødvendige! 23 De dele af vores legeme, som vi synes er mindre ærefulde, behandler vi med den største ære, og de legemsdele, vi generer os for at vise frem, sørger vi for at holde skjult under tøjet. 24 Det har de andre dele af vores legeme ikke brug for. Gud har altså føjet legemet sammen på en sådan måde, at de dele, der naturligt holdes i baggrunden, bliver vist en særlig ære og omsorg. 25 Det er, for at der ikke skal være splittelser i legemet.

De enkelte dele af legemet skal have lige så meget omsorg for hinanden, som de har for sig selv. 26 Hvis én del lider, så lider alle de andre legemsdele også, og hvis én del bliver hædret, så glæder alle de andre dele på legemet sig også.

27 I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det. 28 Og de dele, som Gud har sat i sin menighed, er først og fremmest apostlene, dernæst profeterne og for det tredje lærerne. Desuden er der dem, der gør undere, dem, der har nådegaver til at helbrede syge, dem, der er gode til at hjælpe andre, dem, der har evner til at organisere, og dem, der har forskellige slags tungetale. 29 Er alle dele på legemet apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Kan alle gøre undere? 30 Har alle nådegaver til at helbrede syge? Er det alle, der kan give et budskab i tunger? Eller kan alle udlægge et sådant budskab?

31 Søg blot efter de største nådegaver, men lad mig først vise jer noget, som er større end alt andet.

Spiritual Gifts

12 With regard to spiritual gifts,[a] brothers and sisters,[b] I do not want you to be uninformed.[c] You know that when you were pagans you were often led astray by speechless idols, however you were led. So I want you to understand that no one speaking by the Spirit of God says, “Jesus is cursed,” and no one can say, “Jesus is Lord,” except by the Holy Spirit.

Now there are different gifts, but the same Spirit. And there are different ministries, but the same Lord. And there are different results, but the same God who produces all of them in everyone. To each person the manifestation of the Spirit is given for the benefit of all. For one person is given through the Spirit the message of wisdom, and another the message of knowledge according to the same Spirit, to another faith by the same Spirit, and to another gifts of healing by the one Spirit, 10 to another performance of miracles, to another prophecy, and to another discernment of spirits, to another different kinds of tongues, and to another the interpretation of tongues. 11 It is one and the same Spirit, distributing as he decides to each person, who produces all these things.

Different Members in One Body

12 For just as the body is one and yet has many members, and all the members of the body—though many—are one body, so too is Christ. 13 For in one Spirit we were all baptized into one body. Whether Jews or Greeks or slaves[d] or free, we were all made to drink of the one Spirit. 14 For in fact the body is not a single member, but many. 15 If the foot says, “Since I am not a hand, I am not part of the body,” it does not lose its membership in the body because of that. 16 And if the ear says, “Since I am not an eye, I am not part of the body,” it does not lose its membership in the body because of that. 17 If the whole body were an eye, what part would do the hearing? If the whole were an ear, what part would exercise the sense of smell? 18 But as a matter of fact, God has placed each of the members in the body just as he decided. 19 If they were all the same member, where would the body be? 20 So now there are many members, but one body. 21 The eye cannot say to the hand, “I do not need you,” nor in turn can the head say to the foot, “I do not need you.” 22 On the contrary, those members that seem to be weaker are essential, 23 and those members we consider less honorable we clothe with greater honor, and our unpresentable members are clothed with dignity,[e] 24 but our presentable members do not need this. Instead, God has blended together the body, giving greater honor to the lesser member, 25 so that there may be no division in the body, but the members may have mutual concern for one another. 26 If one member suffers, everyone suffers with it. If a[f] member is honored, all rejoice with it.

27 Now you are Christ’s body, and each of you is a member of it. 28 And God has placed in the church first apostles, second prophets, third teachers, then miracles, gifts of healing, helps, gifts of leadership, different kinds of tongues. 29 Not all are apostles, are they? Not all are prophets, are they? Not all are teachers, are they? Not all perform miracles, do they? 30 Not all have gifts of healing, do they? Not all speak in tongues, do they? Not all interpret, do they?[g] 31 But you should be eager for the greater gifts.

And now I will show you a way that is beyond comparison.[h]

Footnotes

  1. 1 Corinthians 12:1 tn Grk “spiritual things.”
  2. 1 Corinthians 12:1 tn Grk “brothers.” See note on the phrase “brothers and sisters” in 1:10.
  3. 1 Corinthians 12:1 tn Grk “ignorant.”
  4. 1 Corinthians 12:13 tn See the note on the word “slave” in 7:21.
  5. 1 Corinthians 12:23 tn Grk “have greater propriety (or decorum, presentability).”
  6. 1 Corinthians 12:26 tc ‡ Before μέλος (melos, “member”) the great majority of witnesses read ἕν (hen, “one”; א2 C D F G Ψ 0285 33 1881 M latt sy), while the most significant of the Alexandrian mss omit it (P46 א* A B 1739). The addition of ἕν appears to be motivated by its presence earlier in the verse with μέλος and the parallel structure of the two conditional clauses in this verse, while little reason can be given for its absence (although accidental oversight is of course possible, it is not likely that all these witnesses should have overlooked it). NA28 has the word in brackets, indicating doubt as to its authenticity.
  7. 1 Corinthians 12:30 sn The questions in vv. 29-30 all expect a negative response.
  8. 1 Corinthians 12:31 tn Grk “a still more excellent way.” In this context the phrase has an elative rather than a comparative sense, however.