1 Kings 1
Common English Bible
David and Abishag
1 King David had become very old. His servants covered him with blankets, but he couldn’t stay warm. 2 They said to him, “Allow us to find a young woman for our master the king. She will serve the king and take care of him by lying beside our master the king and keeping him warm.” 3 So they looked in every corner of Israel until they found Abishag from Shunem. They brought her to the king. 4 She was very beautiful. She cared for the king and served him, but the king didn’t have sex with her.
Adonijah’s rebellion
5 Adonijah, Haggith’s son, bragged about himself and said, “I’ll rule as king myself.” He got his own chariot and horses with fifty runners to go in front. 6 Now Adonijah’s father had never given him direction; he never questioned why Adonijah did what he did. He was very handsome and was born after Absalom. 7 He took advice from Joab, Zeruiah’s son, and from the priest Abiathar. They assisted Adonijah. 8 But Zadok the priest, Jehoiada’s son Benaiah, the prophet Nathan, Shimei and his friends, and David’s veterans didn’t join Adonijah. 9 So Adonijah prepared lamb, oxen, and fattened cattle at the Stone of Zoheleth, next to En-rogel. He invited his brothers (the royal princes) and all the citizens of Judah who were the royal servants to come. 10 But he didn’t invite the prophet Nathan, Benaiah, David’s veterans, or his brother Solomon.
11 Nathan said to Bathsheba, Solomon’s mother, “Did you hear that Adonijah, Haggith’s son, has become king, but our master David doesn’t know about it? 12 Let me give you some advice on how you and your son Solomon can survive this. 13 Go to King David and say, ‘Didn’t my master the king swear to your servant, “Your son Solomon will certainly rule after me. He will sit on my throne”? Why then has Adonijah become king?’ 14 While you are speaking there with the king, I’ll come along and support your words.”
15 So Bathsheba went to the king in his bedroom. The king was very old, and Abishag from Shunem was serving the king. 16 Bathsheba bowed down on her face before the king.
The king asked, “What do you want?”
17 She said to him, “Your Majesty, you swore by the Lord your God to your servant, ‘Your son Solomon will certainly rule after me. He will sit on my throne.’ 18 But now, look, Adonijah has become king, and my master the king doesn’t know about it. 19 He has prepared large quantities of oxen, fattened cattle, and lamb. He has invited all the royal princes as well as Abiathar the priest and Joab the general. However, he didn’t invite your servant Solomon. 20 As for you, my master the king, the eyes of all Israel are upon you to tell them who will follow you on the throne of my master the king. 21 When my master the king lies down with his ancestors, then I and my son Solomon will become outlaws.”
22 While she was still speaking with the king, the prophet Nathan arrived. 23 The king was informed, “The prophet Nathan is here.” Then Nathan came in before the king and bowed his face to the ground. 24 He said, “My master the king, you must have said, ‘Adonijah will become king after me and will sit on my throne.’ 25 Indeed, today he went down and prepared oxen, fattened cattle, and lamb in large numbers. He invited all the royal princes, the generals, and Abiathar the priest. They are eating and drinking with him, and they said, ‘Long live King Adonijah!’ 26 Adonijah didn’t invite me, your servant, Zadok the priest, Jehoiada’s son Benaiah, or your servant Solomon. 27 If this message was from my master the king, you didn’t make it known to your servant. Who should follow you on the throne of my master the king?”
28 King David answered, “Bring me Bathsheba.” She came and stood before the king. 29 The king made a solemn pledge and said, “As surely as the Lord lives, who rescued me from every trouble, 30 regarding what I swore to you by the Lord, Israel’s God, ‘Your son Solomon will certainly succeed me; he will sit on the throne after me’—I’ll see that it happens today.”
31 Bathsheba bowed down with her face to the ground. She honored the king and said, “May my master King David live forever!”
32 King David said, “Bring me Zadok the priest, the prophet Nathan, and Benaiah, Jehoiada’s son.” They came to the king, 33 who said to them, “Take with you the servants of your masters. Put my son Solomon on my mule and bring him down to Gihon. 34 There Zadok the priest and the prophet Nathan will anoint him king over Israel. Blow the ram’s horn and say, ‘Long live King Solomon!’ 35 You will follow him. He will enter and sit on my throne, and so he will succeed me as king. I have appointed him to become ruler over Israel and Judah.”
36 Benaiah, Jehoiada’s son, responded to the king, “Yes, may it happen as the Lord, the God of my king, says. 37 Just as the Lord was with my master the king, so may he be with Solomon. May his throne be even greater than the throne of my master King David.” 38 Zadok the priest, the prophet Nathan, Jehoiada’s son Benaiah, and the Cherethites and the Pelethites went down and put Solomon on King David’s mule. They led him to Gihon. 39 Zadok the priest took the horn of oil from the tent and anointed Solomon. They blew the ram’s horn, and all the people said, “Long live King Solomon!” 40 All the people followed him playing flutes and celebrating. The ground shook at their noise.
41 Adonijah and all his invited guests heard this when they had finished eating. When Joab heard the sound of the ram’s horn, he said, “What’s that noise coming from the city?” 42 While he was still speaking, Jonathan, Abiathar the priest’s son, arrived.
Adonijah said, “Come on in! You are an honest man and will bring a good report.”
43 Jonathan replied to Adonijah, “No! Our master King David has made Solomon king! 44 To support him, the king sent along Zadok the priest; the prophet Nathan; Benaiah, Jehoiada’s son; and the Cherethites and the Pelethites. They’ve put Solomon on the royal mule. 45 Zadok the priest and the prophet Nathan have anointed him king at Gihon. They went up from there celebrating so that the city was thrown into a commotion. That is the sound you heard. 46 There’s more: Solomon has taken over the throne of the kingdom. 47 The royal attendants blessed our master King David: ‘May your God make Solomon’s name better than your name. May God elevate his throne above your throne.’”
The king then worshipped on his bed 48 and said, “Bless Israel’s God, the Lord, who today has set my son[a] on my throne, and has allowed my eyes to see it.”
49 Trembling with fear, all of Adonijah’s guests got up and fled, each going a different way. 50 Adonijah was afraid of Solomon, so he got up and went to grab hold of the horns of the altar. 51 Solomon was told, “Look! Adonijah is afraid of King Solomon and has grabbed the horns of the altar. He’s saying, ‘King Solomon must swear to me first that he won’t execute his servant with the sword.’”
52 Solomon said, “If he shows himself to be an honorable person, then not a hair of his head will be harmed. But if any evil is found in him, he will die.” 53 King Solomon sent word and had him brought down from the altar. He came and bowed down to King Solomon. Solomon said to him, “Go home!”
Footnotes
- 1 Kings 1:48 Heb lacks my son; other versions have it or something similar.
Første Kongebog 1
Bibelen på hverdagsdansk
David som en gammel mand
1 På sine gamle dage døjede kong David med at holde varmen. Uanset hvor mange tæpper man lagde over ham, frøs han altid.
2 Hans rådgivere sagde da til ham: „Lad os lede efter en ung pige, som kan ligge i din favn og hjælpe dig til at holde varmen.” Det syntes David var en god idé.
3-4 Så gennemsøgte de landet på kryds og tværs i håb om at finde den rigtige pige, og de fandt Abishag, en smuk ung pige fra Shunem. Hende førte de til kongen, og hun tog sig kærligt af ham, men der var ikke tale om noget seksuelt forhold.
Adonija gør krav på tronen
5 Adonija, som var søn af kong David og Haggit, havde store tanker om sig selv, og han ville gerne være konge efter sin far. Derfor anskaffede han sig vogn, ryttere og en livgarde på 50 mand, der skulle løbe foran ham gennem byen. 6 David hverken irettesatte ham eller satte spørgsmålstegn ved, hvad han gjorde. Adonija var en flot ung mand, og nummer to i tronfølgerækken efter Absalom. 7 Han allierede sig med hærføreren Joab og præsten Ebjatar, som begge lovede at hjælpe ham til magten. 8 Men præsten Zadok, profeten Natan, samt Benaja, Shimi, Rei og Davids livgarde svigtede ikke kongen. De nægtede at give Adonija tilsagn om støtte.
9 En dag tog Adonija af sted til den såkaldte Slangesten ved Rogelkilden lidt uden for Jerusalem, hvor han ofrede småkvæg, hornkvæg og fedekalve. Til denne selvbestaltede kroningsfest inviterede han alle sine halvbrødre undtagen Salomon, og alle de kongelige embedsmænd i Juda 10 med undtagelse af profeten Natan, Benaja og kongens livgarde.
11 Da gik profeten Natan til Batsheba, Salomons mor, og sagde: „Har du hørt, at Adonija har udråbt sig selv til konge, uden at David aner noget om det? 12 Hvis du har dit eget og din søn Salomons liv kært, så gør som jeg siger: 13 Gå straks til kong David og sig til ham: ‚Herre, lovede du mig ikke, at Salomon skulle overtage tronen efter dig? Hvorfor er Adonija så blevet udråbt til konge?’ ” 14 Og Natan tilføjede: „Mens du er hos kongen, kommer jeg og bekræfter hvert eneste ord, du siger.”
15 Derpå gik Batsheba ind i kongens soveværelse. David var jo meget gammel, og Abishag var hos ham. 16 Batsheba bøjede sig dybt for kongen, og han spurgte: „Hvad vil du?”
17 „Min herre,” svarede hun. „Du aflagde det løfte over for Herren, din Gud, at min søn Salomon skulle afløse dig på tronen. 18 Men i stedet er Adonija blevet udråbt til konge uden dit vidende. 19 Han har kronet sig selv og ofret en masse hornkvæg, småkvæg og fedekalve. Både Ebjatar og Joab og alle dine sønner på nær Salomon er med til festen. 20 Og nu, min herre konge, venter hele Israel på at få at vide, om du virkelig har udpeget Adonija som din efterfølger. 21 Hvis du ikke griber ind nu, vil Salomon og jeg blive henrettet, så snart du er død.”
22-23 Mens Batsheba talte med David, ankom Natan til paladset, og tjenerne meddelte kongen: „Profeten Natan er her for at tale med dig,” Batsheba blev bedt om at gå ud, så kongen kunne høre, hvad Natan havde at sige.
Da Natan kom ind i soveværelset, bøjede han sig dybt for kongen 24 og spurgte: „Herre, er det rigtigt, at du har udpeget Adonija til at blive din efterfølger? Er det ham, der skal sidde på tronen efter dig? 25 I dag fejrede han kroningsfest ved at ofre en masse hornkvæg, småkvæg og fedekalve, og han inviterede dine sønner til festen sammen med Joab og Ebjatar. I dette øjeblik fester og drikker de og råber: ‚Længe leve kong Adonija!’ 26 Men Zadok, Benaja, Salomon og jeg blev ikke inviteret. 27 Sker det efter din befaling? Har du virkelig udpeget Adonija til tronfølger uden at sige et ord om det til dine betroede embedsmænd?”
David gør Salomon til konge
28 „Kald på Batsheba!” befalede kong David sine tjenere, da Natan var gået. Så kom hun tilbage og stod foran kongen. 29 Da sagde David: „Jeg lover ved den levende Gud, som trofast har hjulpet mig gennem alle farer, 30 at jeg i dag vil indfri det løfte, jeg gav dig ind for Guds ansigt: Din søn Salomon skal være min efterfølger på tronen!”
31 Da bøjede Batsheba sig dybt for ham og udbrød: „Gid min herre og konge må leve for evigt!”
32 „Kald Zadok ind,” beordrede kongen, „også Natan og Benaja!”
Da de var kommet, 33 sagde han til dem: „Tag Salomon og mine mænd med jer til Gihon, og giv Salomon mit eget muldyr at ride på. 34 Dér ved Gihonkilden skal Zadok i sin egenskab af præst og Natan som profet salve ham til konge over Israels folk. Efter salvningen skal I lade blæse i vædderhornet og udråbe et længe leve for kong Salomon. 35 Og når I kommer tilbage, skal I sætte ham på min kongetrone, for jeg har udpeget ham til at være konge over Israel og Juda.”
36 „Amen!” svarede Benaja. „Herren, min konges Gud, vil føre det igennem! 37 Gid Herren må velsigne Salomon, som han har velsignet dig—ja, må Salomons kongedømme blive endnu mægtigere end dit!”
38 Så fik Zadok, Natan og Benaja fat på Salomon og lod ham ride på kongens private muldyr, og de tog alle af sted til Gihon sammen med den kongelige livgarde. 39 Zadok havde hentet hornet med den hellige salveolie fra teltet, hvor arken stod, og da de kom til Gihon, hældte han olien ud over Salomons hoved. Salomon var dermed salvet til konge. Der blev blæst i vædderhornet, og folket råbte: „Længe leve kong Salomon!” 40 Derpå fulgte de Salomon tilbage til Jerusalem. Undervejs spillede folk på fløjte og jublede så højt, at jorden gyngede under dem.
41 I mellemtiden var Adonijas kroningsfest ved at være til ende. Gæsterne var netop ved at bryde op, da de hørte lyden af vædderhornet inde fra byen.
„Hvad sker der?” udbrød Joab. „Hvad er der på færde i byen?” 42 I det samme ankom præsten Ebjatars søn, Jonatan.
„Velkommen!” sagde Adonija til Jonatan. „En mand som du kommer sikkert med gode nyheder!”
43 „Desværre!” råbte Jonatan. „Kong David har netop udråbt Salomon til konge! 44-45 Han gav ham sit eget private muldyr og sendte ham til Gihon sammen med Zadok, Natan og Benaja, eskorteret af den kongelige livgarde. Der salvede Zadok og Natan ham til konge. De er netop vendt tilbage fra Gihon, og byen er på den anden ende af begejstring. Det er grunden til al den larm. 46 Salomon er nu indsat som konge, 47-48 og hele hoffet lykønsker kong David og siger: ‚Gid din Gud må gøre Salomon endnu mere berømt end dig—og hans kongedømme endnu mægtigere end dit!’ Kongen har fra sin seng udtrykt sin taknemmelighed til Gud og sagt: ‚Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har gjort mig den glæde at udvælge en af mine sønner til konge efter mig!’ ”
49-50 Ved de ord sprang Adonija og hans gæster panikslagne op fra bordet og flygtede for livet. Adonija skyndte sig til helligdommen og greb fat i de horn, der sad på hjørnerne af alteret.
51 Salomon fik besked om, at Adonija havde søgt tilflugt ved alterets horn, og at han sagde: „Jeg bliver her, indtil Salomon sværger på, at han ikke vil slå mig ihjel.” 52 Salomons reaktion var: „Hvis han vil være loyal over for mig, skal jeg ikke krumme et hår på hans hoved, men hvis han pønser på at undergrave mit kongedømme, skal han dø.” 53 Så sendte kong Salomon sine mænd af sted for at hente Adonija ved alteret. Han blev ført frem for kongen og kastede sig ned foran ham med ansigtet mod jorden. Men Salomon nøjedes med at sige til ham: „Du har frihed til at gå hjem.”
Copyright © 2011 by Common English Bible
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.