Add parallel Print Page Options

22 De, der siger, at Jesus ikke er Kristus, den lovede Messias, er løgnere og antikrister, som gør oprør mod Faderen og Sønnen. 23 De, der tager afstand fra Sønnen, tager også afstand fra Faderen. Men de, der vedkender sig Sønnen, vedkender sig også Faderen.

24 Hold derfor fast ved det, I har hørt fra begyndelsen, for så vil I også holde fast ved Sønnen og ved Faderen. 25 Og husk, at han har lovet os det evige liv.

26 Jeg har skrevet det her til jer, fordi der er nogle, der prøver at føre jer på vildspor. 27 Men I har fået Helligånden, og han er altid hos jer, så I egentlig ikke har brug for, at andre skal undervise jer. Det er Helligånden, der hjælper jer til en sand forståelse af alle ting, for han lyver aldrig. Han har også lært jer betydningen af at holde fast ved Kristus.

28 Altså, mine kære børn, vi skal holde fast ved Kristus, så vi kan være frimodige og ikke behøver at skamme os, når han kommer igen.

Read full chapter