1 Korinterne 6:1-8
Bibelen på hverdagsdansk
Retssager inden for menigheden
6 Hvis en af jer har et mellemværende med en anden fra menigheden, bør I løse sagen ved at bringe den til menighedens ledelse i stedet for at gå til en verdslig domstol. 2 Ved I ikke, at de kristne en dag skal dømme verden? Når I skal dømme verden, skulle I så ikke kunne klare sådanne småsager? 3 En dag skal vi jo dømme englene. Skulle vi så ikke kunne klare almindelige hverdagsproblemer? 4 Når der opstår interne stridigheder blandt menighedens medlemmer, vil I så som dommere bruge folk, som menigheden ikke har tillid til? 5 Det er for dårligt. Er der ikke en eneste iblandt jer, som har tilstrækkelig visdom til at dømme i den slags sager? 6 Skal den ene kristne virkelig sagsøge den anden og endda have sagen afgjort af ikke-kristne dommere? 7 Det er faktisk en falliterklæring, at kristne overhovedet fører retssager imod hinanden. Hvorfor ikke hellere lide uret og blive snydt? 8 Tænk, at nogle af jer ligefrem bedrager jeres medkristne og gør dem uret!
Read full chapterBibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.