Herren taler til Samuel og gør ham til profet

3 ^1-2 På den tid var et budskab fra Herren en sjældenhed, og et syn var noget ganske usædvanligt. Samuel var endnu ganske ung og gjorde tjeneste i helligdommen under opsyn af Eli, som nu var næsten helt blind. En aften skete der noget. Eli havde lagt sig til at sove på sin sædvanlige plads. ³ Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod. ⁴ Pludselig kaldte Herren: „Samuel! Samuel!” „Ja,” svarede Samuel ⁵ og løb ind til Eli: „Du kaldte? Her er jeg!” Men Eli svarede: „Nej, jeg kaldte ikke på dig. Gå du bare ind og læg dig igen.” Det gjorde Samuel så. ⁶ Men Herren kaldte igen: „Samuel! Samuel!” Atter sprang Samuel op og løb ind til Eli: „Du kaldte! Hvad er der?” „Nej,” svarede Eli, „jeg kaldte ikke. Gå nu ind og læg dig.” ⁷ Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham. ⁸ Så da Herren kaldte for tredje gang, sprang Samuel igen op, løb ind til Eli og sagde: „Du kaldte! Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Da gik det op for Eli, at det var Herren, som havde kaldt på drengen; ⁹ og han sagde til Samuel: „Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‚Ja, Herre, din tjener lytter.’ ” Så gik Samuel tilbage og lagde sig igen.

¹⁰ Da kom Herren og kaldte på ham som før: „Samuel! Samuel!” Denne gang svarede Samuel: „Ja, Herre, din tjener lytter.”

¹¹ „Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,” sagde Herren. ¹² „Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse. ¹³ Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem. ¹⁴ Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”

¹⁵ Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt. ¹⁶ Imidlertid kaldte Eli på ham: „Samuel, min dreng!” „Ja,” svarede Samuel. ¹⁷ „Hvad sagde Herren?” spurgte Eli. „Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!” ¹⁸ Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. „Hvem kan sætte sig op mod Herren?” sukkede Eli. „Han må gøre, hvad han finder bedst.”

¹⁹ Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham, ²⁰ så hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet. ²¹ Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.