1 Mosebog 49  Bibelen på hverdagsdansk

² Kom og hør, I Jakobs sønner,
    lyt til Israel, jeres far!

³ Ruben, du min ældste søn,
    det første skud på stammen,
ypperlig i rang og styrke,
⁴     men uregerlig som havets bølger.
Du mistede din forret som førstefødt,
    for du gik i seng med din fars kone.
Hvilken skændig handling
    at vanære sin far sådan.

⁵ Simeon og Levi, to alen af ét stykke,
    mænd af vold og vrede ord.
⁶ Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,
    i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov.
⁷ Forbandet være jeres hidsighed,
    forbandet jeres vrede og vold.
I bliver adskilt i Israel,
    spredt ud over landet.

⁸ Juda, dine brødre vil juble,
    når du tilintetgør dine fjender.
        Ja, dine brødre skal bøje sig for dig.
⁹ Juda er en løve, der vogter over sit bytte.
    Når han hviler sig, hvem tør da vække ham?
¹⁰ Scepteret skal tilhøre Juda,
    og han skal herske,
indtil den rette hersker kommer,^[a]
    han, som alle folkeslag skal lyde.
¹¹ Han binder sit æsel til en vinstok
    og vasker sit tøj i druesaft.
¹² Hans øjne er mørkere end rødvin,
    hans tænder hvidere end mælk.

¹³ Zebulon vil havne ved havet,
    hans land bliver hjemsted for skibe,
        det strækker sig helt til Sidon.

¹⁴ Issakar er stærk som et æsel,
    han hviler sig mellem kvægfoldene.
¹⁵ Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet
    og hvor frugtbart landet er,
tager han villigt åget på skuldrene
    og arbejder hårdt for føden.

¹⁶ Dan skaffer sit folk deres ret
    så godt som nogen af Israels stammer.
¹⁷ Han er som en slange på stien,
    hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.

¹⁹ Gad bliver angrebet af omstrejfende bander,
    men han forfølger og udplyndrer dem.

²⁰ Asher får en overflod af afgrøder
    og kan levere til kongens hof.

²¹ Naftali løber frit omkring,
    kommer gerne med smukke ord.^[b]

²² Josef er som en vinstok, plantet ved kilden,
    hvis ranker spreder sig over muren.
²³ Han blev beskudt med bitterheds pile,
    hans modstandere behandlede ham hårdt,
²⁴ men han holdt sin bue med fasthed,
    hans stærke arme rystede ikke.
Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud,
    og igennem det blev han en hyrde,
        en frelser for Israels folk.
²⁵ Din fars Gud er din hjælper,
    og den Almægtige velsigner dig
med himlens velsignelser ovenfra
    og jordens velsignelser nedenfra,
med ægteskabelige glæder
    og med mange børn.
²⁶ Den velsignelse, du får fra din far,
    overgår de ældgamle bjerges velsignelser
        og det, de evige høje kan tilbyde.
Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved,
    på issen af fyrsten blandt brødre.

²⁷ Benjamin er som en ulv på rov.
    Han æder af sit bytte om morgenen
        og deler ud af sit overskud om aftenen.”