²² Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort. ²³ Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. ²⁴ Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod. ²⁵ Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen. ²⁶ Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt. ²⁷ Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!" ²⁸ Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!" ²⁹ Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus. ³⁰ Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!" ³¹ Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" ³² Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

⁴⁵ Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort. ⁴⁶ Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede. ⁴⁷ Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden. ⁴⁸ Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi. ⁴⁹ Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege. ⁵⁰ Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!" ⁵¹ Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv. ⁵² Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet