Add parallel Print Page Options

14 过两天是逾越节,又是除酵节,祭司长和文士想法子怎么用诡计捉拿耶稣杀他。 只是说:“当节的日子不可,恐怕百姓生乱。”

浇极贵的香膏

耶稣在伯大尼长大麻风的西门家里坐席的时候,有一个女人拿着一玉瓶至贵的真哪哒香膏来,打破玉瓶,把膏浇在耶稣的头上。 有几个人心中很不喜悦,说:“何用这样枉费香膏呢? 这香膏可以卖三十多两银子周济穷人。”他们就向那女人生气。 耶稣说:“由她吧!为什么难为她呢?她在我身上做的是一件美事。 因为常有穷人和你们同在,要向他们行善随时都可以,只是你们不常有我。 她所做的是尽她所能的,她是为我安葬的事,把香膏预先浇在我身上。 我实在告诉你们:普天之下,无论在什么地方传这福音,也要述说这女人所做的,以为纪念。”

犹大卖主

10 十二门徒之中有一个加略犹大,去见祭司长,要把耶稣交给他们。 11 他们听见就欢喜,又应许给他银子,他就寻思如何得便把耶稣交给他们。

预备逾越节的筵席

12 除酵节的第一天,就是宰逾越羊羔的那一天,门徒对耶稣说:“你吃逾越节的筵席,要我们往哪里去预备呢?” 13 耶稣就打发两个门徒,对他们说:“你们进城去,必有人拿着一瓶水迎面而来,你们就跟着他。 14 他进哪家去,你们就对那家的主人说:‘夫子说:客房在哪里?我与门徒好在那里吃逾越节的筵席。’ 15 他必指给你们摆设整齐的一间大楼,你们就在那里为我们预备。” 16 门徒出去,进了城,所遇见的正如耶稣所说的,他们就预备了逾越节的筵席。

17 到了晚上,耶稣和十二个门徒都来了。 18 他们坐席正吃的时候,耶稣说:“我实在告诉你们:你们中间有一个与我同吃的人要卖我了。” 19 他们就忧愁起来,一个一个地问他说:“是我吗?” 20 耶稣对他们说:“是十二个门徒中同我蘸手在盘子里的那个人。 21 人子必要去世,正如经上指着他所写的,但卖人子的人有祸了!那人不生在世上倒好。”

设立圣餐

22 他们吃的时候,耶稣拿起饼来,祝了福,就掰开,递给他们,说:“你们拿着吃,这是我的身体。” 23 又拿起杯来,祝谢了,递给他们,他们都喝了。 24 耶稣说:“这是我立约的血,为多人流出来的。 25 我实在告诉你们:我不再喝这葡萄汁,直到我在神的国里喝新的那日子。”

26 他们唱了诗,就出来往橄榄山去。

预言彼得不认主

27 耶稣对他们说:“你们都要跌倒了,因为经上记着说:‘我要击打牧人,羊就分散了。’ 28 但我复活以后,要在你们以先往加利利去。” 29 彼得说:“众人虽然跌倒,我总不能。” 30 耶稣对他说:“我实在告诉你:就在今天夜里,鸡叫两遍以先,你要三次不认我。” 31 彼得却极力地说:“我就是必须和你同死,也总不能不认你!”众门徒都是这样说。

在客西马尼祷告

32 他们来到一个地方,名叫客西马尼,耶稣对门徒说:“你们坐在这里,等我祷告。” 33 于是带着彼得雅各约翰同去,就惊恐起来,极其难过, 34 对他们说:“我心里甚是忧伤,几乎要死。你们在这里等候,警醒。” 35 他就稍往前走,俯伏在地,祷告说倘若可行,便叫那时候过去。 36 他说:“阿爸,父啊!在你凡事都能,求你将这杯撤去!然而,不要从我的意思,只要从你的意思。”

主勉励门徒警醒祷告

37 耶稣回来,见他们睡着了,就对彼得说:西门,你睡觉吗?不能警醒片时吗? 38 总要警醒祷告,免得入了迷惑。你们心灵固然愿意,肉体却软弱了。” 39 耶稣又去祷告,说的话还是与先前一样。 40 又来,见他们睡着了,因为他们的眼睛甚是困倦;他们也不知道怎么回答。 41 第三次来,对他们说:“现在你们仍然睡觉安歇吧[a]!够了,时候到了。看哪,人子被卖在罪人手里了! 42 起来,我们走吧!看哪,那卖我的人近了!”

盗卖和捉拿

43 说话之间,忽然那十二个门徒里的犹大来了,并有许多人带着刀棒,从祭司长和文士并长老那里与他同来。 44 卖耶稣的人曾给他们一个暗号,说:“我与谁亲嘴,谁就是他。你们把他拿住,牢牢靠靠地带去。” 45 犹大来了,随即到耶稣跟前,说:“拉比!”便与他亲嘴。 46 他们就下手拿住他。 47 旁边站着的人,有一个拔出刀来,将大祭司的仆人砍了一刀,削掉了他一个耳朵。 48 耶稣对他们说:“你们带着刀棒出来拿我,如同拿强盗吗? 49 我天天教训人,同你们在殿里,你们并没有拿我。但这事成就,为要应验经上的话。” 50 门徒都离开他逃走了。

51 有一个少年人赤身披着一块麻布,跟随耶稣,众人就捉拿他。 52 他却丢了麻布,赤身逃走了。

在公会前受审

53 他们把耶稣带到大祭司那里,又有众祭司长和长老并文士都来和大祭司一同聚集。 54 彼得远远地跟着耶稣,一直进入大祭司的院里,和差役一同坐在火光里烤火。 55 祭司长和全公会寻找见证控告耶稣,要治死他,却寻不着。 56 因为有好些人作假见证告他,只是他们的见证各不相合。 57 又有几个人站起来作假见证告他,说: 58 “我们听见他说:‘我要拆毁这人手所造的殿,三日内就另造一座不是人手所造的。’” 59 他们就是这么作见证,也是各不相合。 60 大祭司起来站在中间,问耶稣说:“你什么都不回答吗?这些人作见证告你的是什么呢?” 61 耶稣却不言语,一句也不回答。大祭司又问他说:“你是那当称颂者的儿子基督不是?” 62 耶稣说:“我是。你们必看见人子坐在那权能者的右边,驾着天上的云降临。” 63 大祭司就撕开衣服,说:“我们何必再用见证人呢? 64 你们已经听见他这僭妄的话了。你们的意见如何?”他们都定他该死的罪。 65 就有人吐唾沫在他脸上,又蒙着他的脸,用拳头打他,对他说:“你说预言吧!”差役接过他来,用手掌打他。

彼得三次不认主

66 彼得在下边院子里,来了大祭司的一个使女, 67 彼得烤火,就看着他说:“你素来也是同拿撒勒人耶稣一伙的。” 68 彼得却不承认,说:“我不知道,也不明白你说的是什么。”于是出来,到了前院,鸡就叫了。 69 那使女看见他,又对旁边站着的人说:“这也是他们一党的。” 70 彼得又不承认。过了不多的时候,旁边站着的人又对彼得说:“你真是他们一党的,因为你是加利利人。” 71 彼得就发咒起誓地说:“我不认得你们说的这个人!” 72 立时鸡叫了第二遍。彼得想起耶稣对他所说的话:“鸡叫两遍以先,你要三次不认我。”思想起来,就哭了。

Footnotes

  1. 马可福音 14:41 “吧”或作“吗”。

Anointing His Head

14 1-2 In only two days the eight-day Festival of Passover and the Feast of Unleavened Bread would begin. The high priests and religion scholars were looking for a way they could seize Jesus by stealth and kill him. They agreed that it should not be done during Passover Week. “We don’t want the crowds up in arms,” they said.

3-5 Jesus was at Bethany, a guest of Simon the Leper. While he was eating dinner, a woman came up carrying a bottle of very expensive perfume. Opening the bottle, she poured it on his head. Some of the guests became furious among themselves. “That’s criminal! A sheer waste! This perfume could have been sold for well over a year’s wages and handed out to the poor.” They swelled up in anger, nearly bursting with indignation over her.

6-9 But Jesus said, “Let her alone. Why are you giving her a hard time? She has just done something wonderfully significant for me. You will have the poor with you every day for the rest of your lives. Whenever you feel like it, you can do something for them. Not so with me. She did what she could when she could—she pre-anointed my body for burial. And you can be sure that wherever in the whole world the Message is preached, what she just did is going to be talked about admiringly.”

10-11 Judas Iscariot, one of the Twelve, went to the cabal of high priests, determined to betray him. They couldn’t believe their ears, and promised to pay him well. He started looking for just the right moment to hand him over.

Traitor to the Son of Man

12 On the first of the Days of Unleavened Bread, the day they prepare the Passover sacrifice, his disciples asked him, “Where do you want us to go and make preparations so you can eat the Passover meal?”

13-15 He directed two of his disciples, “Go into the city. A man carrying a water jug will meet you. Follow him. Ask the owner of whichever house he enters, ‘The Teacher wants to know, Where is my guest room where I can eat the Passover meal with my disciples?’ He will show you a spacious second-story room, swept and ready. Prepare for us there.”

16 The disciples left, came to the city, found everything just as he had told them, and prepared the Passover meal.

17-18 After sunset he came with the Twelve. As they were at the supper table eating, Jesus said, “I have something hard but important to say to you: One of you is going to hand me over to the conspirators, one who at this moment is eating with me.”

19 Stunned, they started asking, one after another, “It isn’t me, is it?”

20-21 He said, “It’s one of the Twelve, one who eats with me out of the same bowl. In one sense, it turns out that the Son of Man is entering into a way of treachery well-marked by the Scriptures—no surprises here. In another sense, the man who turns him in, turns traitor to the Son of Man—better never to have been born than do this!”

“This Is My Body”

22 In the course of their meal, having taken and blessed the bread, he broke it and gave it to them. Then he said,

Take, this is my body.

23-24 Taking the chalice, he gave it to them, thanking God, and they all drank from it. He said,

This is my blood,
God’s new covenant,
Poured out for many people.

25 “I’ll not be drinking wine again until the new day when I drink it in the kingdom of God.”

26 They sang a hymn and then went directly to Mount Olives.

* * *

27-28 Jesus told them, “You’re all going to feel that your world is falling apart and that it’s my fault. There’s a Scripture that says,

I will strike the shepherd;
The sheep will scatter.

“But after I am raised up, I will go ahead of you, leading the way to Galilee.”

29 Peter blurted out, “Even if everyone else is ashamed of you when things fall to pieces, I won’t be.”

30 Jesus said, “Don’t be so sure. Today, this very night in fact, before the rooster crows twice, you will deny me three times.”

31 He blustered in protest, “Even if I have to die with you, I will never deny you.” All the others said the same thing.

Gethsemane

32-34 They came to an area called Gethsemane. Jesus told his disciples, “Sit here while I pray.” He took Peter, James, and John with him. He sank into a pit of suffocating darkness. He told them, “I feel bad enough right now to die. Stay here and keep vigil with me.”

35-36 Going a little ahead, he fell to the ground and prayed for a way out: “Papa, Father, you can—can’t you?—get me out of this. Take this cup away from me. But please, not what I want—what do you want?”

37-38 He came back and found them sound asleep. He said to Peter, “Simon, you went to sleep on me? Can’t you stick it out with me a single hour? Stay alert, be in prayer, so you don’t enter the danger zone without even knowing it. Don’t be naive. Part of you is eager, ready for anything in God; but another part is as lazy as an old dog sleeping by the fire.”

39-40 He then went back and prayed the same prayer. Returning, he again found them sound asleep. They simply couldn’t keep their eyes open, and they didn’t have a plausible excuse.

41-42 He came back a third time and said, “Are you going to sleep all night? No—you’ve slept long enough. Time’s up. The Son of Man is about to be betrayed into the hands of sinners. Get up. Let’s get going. My betrayer has arrived.”

A Bunch of Thugs

43-47 No sooner were the words out of his mouth when Judas, the one out of the Twelve, showed up, and with him a bunch of thugs, sent by the high priests, religion scholars, and leaders, brandishing swords and clubs. The betrayer had worked out a signal with them: “The one I kiss, that’s the one—seize him. Make sure he doesn’t get away.” He went straight to Jesus and said, “Rabbi!” and kissed him. The others then grabbed him and roughed him up. One of the men standing there unsheathed his sword, swung, and came down on the Chief Priest’s servant, lopping off the man’s ear.

48-50 Jesus said to them, “What is this, coming after me with swords and clubs as if I were a dangerous criminal? Day after day I’ve been sitting in the Temple teaching, and you never so much as lifted a hand against me. What you in fact have done is confirm the prophetic writings.” All the disciples bailed on him.

51-52 A young man was following along. All he had on was a bedsheet. Some of the men grabbed him but he got away, running off naked, leaving them holding the sheet.

Condemned to Death

53-54 They led Jesus to the Chief Priest, where the high priests, religious leaders, and scholars had gathered together. Peter followed at a safe distance until they got to the Chief Priest’s courtyard, where he mingled with the servants and warmed himself at the fire.

55-59 The high priests conspiring with the Jewish Council looked high and low for evidence against Jesus by which they could sentence him to death. They found nothing. Plenty of people were willing to bring in false charges, but nothing added up, and they ended up canceling each other out. Then a few of them stood up and lied: “We heard him say, ‘I am going to tear down this Temple, built by hard labor, and in three days build another without lifting a hand.’” But even they couldn’t agree exactly.

60-61 In the middle of this, the Chief Priest stood up and asked Jesus, “What do you have to say to the accusation?” Jesus was silent. He said nothing.

The Chief Priest tried again, this time asking, “Are you the Messiah, the Son of the Blessed?”

62 Jesus said, “Yes, I am, and you’ll see it yourself:

The Son of Man seated
At the right hand of the Mighty One,
Arriving on the clouds of heaven.”

63-64 The Chief Priest lost his temper. Ripping his clothes, he yelled, “Did you hear that? After that do we need witnesses? You heard the blasphemy. Are you going to stand for it?”

They condemned him, one and all. The sentence: death.

65 Some of them started spitting at him. They blindfolded his eyes, then hit him, saying, “Who hit you? Prophesy!” The guards, punching and slapping, took him away.

The Rooster Crowed

66-67 While all this was going on, Peter was down in the courtyard. One of the Chief Priest’s servant girls came in and, seeing Peter warming himself there, looked hard at him and said, “You were with the Nazarene, Jesus.”

68 He denied it: “I don’t know what you’re talking about.” He went out on the porch. A rooster crowed.

69-70 The girl spotted him and began telling the people standing around, “He’s one of them.” He denied it again.

After a little while, the bystanders brought it up again. “You’ve got to be one of them. You’ve got ‘Galilean’ written all over you.”

71-72 Now Peter got really nervous and swore, “I never laid eyes on this man you’re talking about.” Just then the rooster crowed a second time. Peter remembered how Jesus had said, “Before a rooster crows twice, you’ll deny me three times.” He collapsed in tears.

De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen(A)

14 Der var nu kun to dage til påskehøjtiden og den efterfølgende „usyrnede brøds fest”.[a] Ypperstepræsterne og de skriftlærde lurede stadig på en anledning til i al hemmelighed at få Jesus arresteret og dræbt. „Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”

En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død(B)

Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.[b] Mens de lå omkring bordet og spiste, kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med kostbar, aromatisk nardusolie. Hun knækkede krukkens hals og hældte olien ud over Jesu hoved. Nogle af gæsterne blev vrede og sagde til hinanden: „Sikken et spild af kostbar olie. Den kunne være solgt for en formue, og pengene kunne være givet til de fattige!” De skældte hende huden fuld, men Jesus afbrød dem: „Lad hende være i fred! Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. De fattige har I jo altid iblandt jer, og dem kan I gøre godt imod, så tit I vil, men mig har I ikke altid. Hun har gjort sit til at forberede mig til begravelsen. Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”

Judas beslutter at forråde Jesus(C)

10 Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne for at forråde Jesus til dem. 11 De blev glade, da de hørte det, og de lovede ham en belønning. Judas søgte derefter en passende lejlighed til at forråde ham.

Forberedelsen til påskemåltidet(D)

12 På den første af påskefestens[c] dage—den dag, hvor man slagtede lammene til påskemåltidet—spurgte disciplene Jesus: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?”

13 Jesus sagde da til to af sine disciple. „Gå ind i byen. Der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, 14 og sig til ejeren af det hus, hvor han går ind: ‚Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’ 15 Han vil så føre jer ovenpå, og der vil I finde et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.”

16 De to disciple gik ind til byen og fandt det hele, som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.

Jesus forudsiger Judas’ forræderi(E)

17 Efter mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv. 18 Mens de lå ved bordet og spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig—en af jer, der spiser sammen med mig!” 19 Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig?”

20 „Det er en af jer Tolv,” svarede Jesus. „Han dypper et stykke brød i skålen sammen med mig. 21 Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”

Jesus indstifter den nye pagt(F)

22 Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: „Tag imod dette brød. Det er mit legeme.” 23 Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf. 24 Han sagde: „Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye[d] pagt. 25 Det siger jeg jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin i Guds rige.”

Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham(G)

26 Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,[e] gik de ud mod Olivenbjerget.

27 Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I vil alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’[f] 28 Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”

29 „Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så gør jeg det ikke!” forsikrede Peter. 30 Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer for anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”

31 „Aldrig i livet!” forsikrede Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Nøjagtig det samme sagde alle de andre.

Jesus kæmper i bøn i Getsemane(H)

32 De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 33 Dog tog han Peter, Jakob og Johannes med sig lidt længere frem. Hans ansigt afspejlede smerte og uro. 34 „Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder.”

35 Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad om—hvis det var muligt—at blive fri for det frygtelige, der ventede ham. 36 „Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”

37 Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. „Simon, sover du?” sagde han. „Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld? 38 Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”

39 Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før. 40 Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.

41 Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Men nok om det. Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold. 42 Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”

Jesus pågribes og afslår at forsvare sig(I)

43 Ordene hang endnu i luften, da Judas pludselig dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler. De var udsendt af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. 44 Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham er det. Grib ham, og hold ham godt bevogtet, når I fører ham bort.”

45 Da de var nået frem, gik Judas straks hen til Jesus. „Mester,” sagde han, idet han gav ham et kys på kinden. 46 I samme øjeblik greb mændene Jesus og holdt ham fast. 47 En af de nærmeste disciple trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 48 „Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede,” sagde Jesus. 49 „Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Dag efter dag underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. Men det, der sker her, er blot en opfyldelse af Skriftens ord.”

50 Derefter flygtede alle disciplene. 51 Dog var der en ung mand, der fulgte efter Jesus, da han blev ført bort.[g] Den unge mand havde kun et klæde over sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham, 52 viklede han sig ud af det og flygtede nøgen.

Jesus i forhør hos de jødiske ledere(J)

53 Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes. 54 Peter fulgte efter på afstand og vovede sig indenfor i ypperstepræstens gård. Her satte han sig og varmede sig ved ilden sammen med vagtmandskabet.

55 Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 56 Adskillige falske vidner blev ført frem, men de modsagde hinanden.

57 Til sidst stod nogle mænd frem med følgende falske vidnesbyrd: 58 „Vi har selv hørt ham sige: ‚Jeg vil ødelægge det tempel her, som er bygget af mennesker, og inden der er gået tre dage, vil jeg rejse et nyt, der ikke er bygget af mennesker.’ ” 59 Men heller ikke på det punkt stemte deres udsagn overens.

60 Nu rejste ypperstepræsten sig og sagde til Jesus: „Du har hørt anklagerne imod dig. Hvad har du at sige til dit forsvar?” 61 Men Jesus svarede ham ikke et ord. Så spurgte ypperstepræsten: „Er du Messias, Guds Søn?”

62 „Ja, det er jeg,” svarede Jesus, „og I skal se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen med himlens skyer.” 63 Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Hvad skal vi med flere vidner! 64 Nu har I selv hørt, hvordan han håner Gud. Hvad er jeres dom?”

De var alle enige om, at han fortjente dødsstraf.

65 Nogle af de omkringstående begyndte at spytte på Jesus. De lagde noget over hans ansigt, så han ikke kunne se, og slog ham med knytnæver, idet de sagde: „Hvis du er en profet, så sig os, hvem der slog dig!” Selv retsbetjentene slog ham med stokke, da de førte ham væk.

Peter nægter at kendes ved Jesus(K)

66 Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. Da en af ypperstepræstens tjenestepiger kom forbi, 67 fik hun øje på ham, mens han sad og varmede sig ved ilden. Hun stirrede et øjeblik på ham og sagde så: „Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret!”

68 Peter benægtede det med det samme. „Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde han og forsvandt derefter ud i portrummet. Netop da galede en hane.

69 Da pigen lidt efter så ham dér, råbte hun til de omkringstående: „Ham dér er en af dem.” 70 Atter benægtede Peter det.

Lidt senere sagde de, der stod omkring ham: „Du er bestemt en af dem, for man kan høre på dig, at du er fra Galilæa!”

71 Peter benægtede det igen og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand, I taler om!”

72 I det samme hørtes endnu et hanegal, og Peter huskede pludselig, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Og han brød sammen i gråd.

Footnotes

  1. 14,1 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis om tirsdagen, hvor Jesus underviste i templet hele dagen og var sammen med disciplene på Olivenbjerget om aftenen.
  2. 14,3 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Det her skete sandsynligvis om onsdagen, dagen før påsken begyndte.
  3. 14,12 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest.
  4. 14,24 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. Den nye pagt blev omtalt blandt andet i Jer. 31,31-34.
  5. 14,26 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118.
  6. 14,27 Zak. 13,7.
  7. 14,51 Da denne unge mand kun nævnes i Markusevangeliet, formoder man, at det faktisk var Johannes Markus. Hans familie havde et stort hus i Jerusalem, og muligvis var det der, Jesus spiste påskemåltidet. Hvis Judas først havde ført de bevæbnede mænd derhen i den formodning, at Jesus var der, kan Markus have fulgt efter dem.