馬可福音 3
Chinese Contemporary Bible (Traditional)
治好手枯的人
3 耶穌又進了會堂，那裡有個人一隻手是萎縮的。 2 當時有好些人密切地監視耶穌，看祂是否會在安息日醫治這個人，好找藉口控告祂。
3 耶穌對那一隻手萎縮的人說：「起來，站在中間。」 4 然後問眾人：「在安息日應該行善還是作惡？救人還是害人？」他們都不吭聲。
5 耶穌生氣地看著四周這些人，為他們的心剛硬而感到極其難過。祂對那人說：「把手伸出來！」那人一伸手，手就立刻復原了。 6 法利賽人離開後，立刻和希律黨的人策劃怎樣除掉耶穌。
群眾跟隨耶穌
7 耶穌和門徒退到湖邊，有一大群人從加利利來跟隨祂。 8 還有很多人聽見耶穌所做的一切，就從猶太、耶路撒冷、以土買、約旦河東，甚至泰爾和西頓一帶來找祂。 9 耶穌見人多，就吩咐門徒為祂預備一條小船，以免人群擁擠祂。 10 因為祂醫好了很多人，凡有疾病的人都想擠過來摸祂。 11 每當污鬼看見祂，就俯伏在祂面前，大喊：「你是上帝的兒子！」 12 耶穌卻嚴厲地吩咐牠們不要洩露祂的身分。
選立十二使徒
13 耶穌上了山，把合自己心意的人召集到跟前， 14 從中選出十二個人，設立他們為使徒，讓他們跟隨自己，並且差遣他們出去傳道， 15 賜他們趕鬼的權柄。
16 這十二位使徒是：西門——耶穌給他取名叫彼得、 17 西庇太的兒子雅各和雅各的兄弟約翰——耶穌給他們取名叫「半尼其」，就是「雷霆之子」的意思、 18 安得烈、腓力、巴多羅買、馬太、多馬、亞勒腓的兒子雅各、達太、激進黨人西門、 19 及後來出賣耶穌的加略人猶大。
耶穌和別西卜
20 耶穌剛進家門，人群又聚集起來，以致祂和門徒連吃飯的時間也沒有。 21 祂的親屬聽見這個消息，就出來要拉住祂，因為人們說祂瘋了。
22 從耶路撒冷下來的律法教師說：「祂被別西卜附體。」又說：「祂是靠鬼王趕鬼。」
23 耶穌叫他們來，用比喻對他們說：「撒旦怎能驅逐撒旦呢？ 24 一個國內部自相紛爭，必然崩潰。 25 一個家內部自相紛爭，必然破裂。 26 同樣，撒旦如果與自己為敵，自相紛爭，就站立不住，必然滅亡。 27 沒有人能進入壯漢家裡搶奪他的財物，除非先把那壯漢捆綁起來，才有可能搶劫他的家。
28 「我實在告訴你們，世人一切的罪和褻瀆的話都可以得到赦免， 29 唯有褻瀆聖靈的人永遠得不到赦免，他們要永遠擔罪。」 30 耶穌這樣說是因為他們誣衊祂被污鬼附身。
誰是耶穌的親人
31 這時候，耶穌的母親和兄弟來了，他們站在外面，託人叫耶穌。 32 有許多人圍坐在耶穌身邊，他們告訴祂說：「看啊！你的母親和兄弟在外面找你。」
33 耶穌說：「誰是我的母親？誰是我的弟兄？」 34 然後祂望著周圍坐著的人說：「看啊！我的母親、我的弟兄在這裡。 35 凡遵行上帝旨意的人就是我的弟兄、姊妹和母親。」
Markus 3
Dette er Biblen på dansk
3 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd. 2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham. 3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!" 4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav. 5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen. 6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa 8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde. 9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham. 10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham. 11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn." 12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham. 14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike 15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder. 16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter; 17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner; 18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren 19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad. 21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv." 22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:" 23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan? 24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå. 25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå. 26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham. 27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus. 28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale; 29 men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd." 30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
31 Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde. 32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig." 33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?" 34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre! 35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
Mark 3
Authorized (King James) Version
3 And he entered again into the synagogue; and there was a man there which had a withered hand. 2 And they watched him, whether he would heal him on the sabbath day; that they might accuse him. 3 And he saith unto the man which had the withered hand, Stand forth. 4 And he saith unto them, Is it lawful to do good on the sabbath days, or to do evil? to save life, or to kill? But they held their peace. 5 And when he had looked round about on them with anger, being grieved for the hardness of their hearts, he saith unto the man, Stretch forth thine hand. And he stretched it out: and his hand was restored whole as the other. 6 And the Pharisees went forth, and straightway took counsel with the Herodians against him, how they might destroy him.
7 But Jesus withdrew himself with his disciples to the sea: and a great multitude from Galilee followed him, and from Judæa, 8 and from Jerusalem, and from Idumæa, and from beyond Jordan; and they about Tyre and Sidon, a great multitude, when they had heard what great things he did, came unto him. 9 And he spake to his disciples, that a small ship should wait on him because of the multitude, lest they should throng him. 10 For he had healed many; insomuch that they pressed upon him for to touch him, as many as had plagues. 11 And unclean spirits, when they saw him, fell down before him, and cried, saying, Thou art the Son of God. 12 And he straitly charged them that they should not make him known.
13 And he goeth up into a mountain, and calleth unto him whom he would: and they came unto him. 14 And he ordained twelve, that they should be with him, and that he might send them forth to preach, 15 and to have power to heal sicknesses, and to cast out devils: 16 and Simon he surnamed Peter; 17 and James the son of Zebedee, and John the brother of James; and he surnamed them Boanerges, which is, The sons of thunder: 18 and Andrew, and Philip, and Bartholomew, and Matthew, and Thomas, and James the son of Alphæus, and Thaddæus, and Simon the Canaanite, 19 and Judas Iscariot, which also betrayed him: and they went into an house.
20 And the multitude cometh together again, so that they could not so much as eat bread. 21 And when his friends heard of it, they went out to lay hold on him: for they said, He is beside himself. 22 And the scribes which came down from Jerusalem said, He hath Beelzebub, and by the prince of the devils casteth he out devils. 23 And he called them unto him, and said unto them in parables, How can Satan cast out Satan? 24 And if a kingdom be divided against itself, that kingdom cannot stand. 25 And if a house be divided against itself, that house cannot stand. 26 And if Satan rise up against himself, and be divided, he cannot stand, but hath an end. 27 No man can enter into a strong man’s house, and spoil his goods, except he will first bind the strong man; and then he will spoil his house. 28 Verily I say unto you, All sins shall be forgiven unto the sons of men, and blasphemies wherewith soever they shall blaspheme: 29 but he that shall blaspheme against the Holy Ghost hath never forgiveness, but is in danger of eternal damnation: 30 Because they said, He hath an unclean spirit.
31 There came then his brethren and his mother, and, standing without, sent unto him, calling him. 32 And the multitude sat about him, and they said unto him, Behold, thy mother and thy brethren without seek for thee. 33 And he answered them, saying, Who is my mother, or my brethren? 34 And he looked round about on them which sat about him, and said, Behold my mother and my brethren! 35 For whosoever shall do the will of God, the same is my brother, and my sister, and mother.
KJV reproduced by permission of Cambridge University Press, the Crown’s patentee in the UK.