² Åh, Gud, sid ikke bare dér,
    vær ikke så passiv og tavs!
³ Hør, hvor dine fjender larmer.
    Se, hvor dine modstandere knejser.
⁴ De lægger snedige planer mod dit folk,
    udtænker ondt mod dem, du holder af.
⁵ „Lad os udslette hele folket,” siger de,
    „så Israel forsvinder totalt.”
⁶ De enes om en plan
    og slutter pagt imod dig,
⁷ beduiner fra Edom og Moab,
    ishmaelitter sammen med hagritter,
⁸ geballitter, ammonitter og amalekitter,
    filistre og folk fra Tyrus.
⁹ Selv Assyrien har sluttet sig til dem,
    de støtter nu Lots efterkommere.
¹⁰ Gør med dem, som du gjorde med midjanitterne.
    Du slog jo Sisera og Jabin ved Kishonfloden,^[a]
11 de blev tilintetgjort ved En-Dor,
    deres kroppe rådnede på slagmarken.
¹² Lad det gå deres ledere som Oreb og Ze’eb,
    deres fyrster som Zeba og Zalmunna.
¹³ De sagde: „Lad os erobre Guds græsgange
    og gøre dem til vores!”
¹⁴ Min Gud, lad dem blive som visne tidsler,
    som avner, der flyver bort i vinden.
¹⁵ Som ild, der æder sig gennem skoven,
    som flammer, der sætter bjerge i brand,
¹⁶ skal dit stormvejr forfølge dem,
    din hvirvelvind forfærde dem.
¹⁷ Lad dem blive ydmyget så dybt,
    at de forstår, hvem du er, Herre.
¹⁸ Gør dem skamfulde og skrækslagne,
    lad dem få en frygtelig død.
¹⁹ Vis dem, at du er Herren, den Almægtige,
    som hersker over hele jorden.