Add parallel Print Page Options

老年人的祈祷

71 耶和华啊,我投靠你,
    求你叫我永不羞愧!
求你凭你的公义搭救我,救拔我;
    侧耳听我,拯救我!
求你作我常来栖身[a]的磐石,
    你已经吩咐要救我,
    因为你是我的岩石、我的山寨。

我的 神啊,求你救我脱离恶人的手,
    脱离不义和残暴之人的手。
主耶和华啊,你是我所盼望的;
    自我年幼,你是我所倚靠的。
我自出母胎被你扶持,
    使我出母腹的是你。
我要常常赞美你!

许多人看我为异类,
    但你是我坚固的避难所。
我要满口述说赞美你的话
    终日荣耀你。
我年老的时候,求你不要丢弃我!
    我体力衰弱时,求你不要离弃我!
10 我的仇敌议论我,
    那些窥探要害我命的一同商议,
11 说:“ 神已经离弃他;
    你们去追赶他,捉拿他吧!
    因为没有人搭救。”

12  神啊,求你不要远离我!
    我的 神啊,求你速速帮助我!
13 愿那与我为敌的,羞愧灭亡;
    愿那谋害我的,受辱蒙羞。
14 我却要常常仰望,
    并要越发赞美你。
15 我的口要终日述说你的公义和你的救恩,
    因我无从计算其数。
16 我要述说主耶和华的大能,
    我单要提说你的公义。

17  神啊,自我年幼,你就教导我;
    直到如今,我传扬你奇妙的作为。
18  神啊,我年老发白的时候,
    求你不要离弃我!
等我宣扬你的能力给下一代,
    宣扬你的大能给后世的人。

19  神啊,你的公义极高;
    行过大事的 神啊,谁能像你?
20 你是叫我多经历重大急难的,
    必使我再活过来,
    从地的深处救我上来。
21 你必使我越发昌大,
    又转来安慰我。

22 我的 神啊,我要鼓瑟称谢你,
    称谢你的信实!
以色列的圣者啊,我要弹琴歌颂你!
23 我歌颂你的时候,我的嘴唇要欢呼;
    我的性命,就是你所救赎的,也要欢呼。
24 我的舌头也必终日讲论你的公义,
    因为那些谋害我的人已经蒙羞受辱了。

Footnotes

  1. 71.3 “栖身”:有古卷是“避难”。

一個老年人的祈禱

71 耶和華啊,我投靠了你,
求你使我永不蒙羞。
求你憑公義搭救我,
側耳聽我的懇求,拯救我。
求你成為保護我的磐石,
讓我可以隨時投靠你。
求你下令救我,
因為你是我的磐石和堡壘。
我的上帝啊,
求你從惡人手中拯救我,
從邪惡、殘暴之徒掌下拯救我。
主耶和華啊,你是我的盼望,
我從小就信靠你。
你使我出了母胎,
我從出生就依靠你,
我要永遠讚美你。
我的遭遇使許多人感到驚駭,
但你是我堅固的避難所。
我口中充滿對你的讚美,
終日述說你的榮耀。
我年老時,求你不要丟棄我;
我體力衰微時,求你不要離棄我。
10 我的仇敵議論我,
那些想殺害我的一起策劃陰謀,說:
11 「上帝已經丟棄了他。
去追趕、捉拿他吧,
因為無人會救他。」

12 上帝啊,不要遠離我;
我的上帝啊,求你快來幫助我!
13 願我的仇敵在羞辱中滅亡,
願那些害我的人抱愧蒙羞。
14 我必常常心懷盼望,
向你獻上更多的讚美。
15 雖然我無法測度你的公義和拯救之恩,
但我要終日傳揚你的作為。
16 主耶和華啊,
我要傳揚你大能的作為,
單單述說你的公義。
17 上帝啊,
我從小就受你的教導,
直到今日我仍傳揚你奇妙的作為。
18 上帝啊,
就是我年老髮白的時候,
求你也不要丟棄我,
好讓我把你的大能告訴下一代,世代相傳。
19 上帝啊,你的公義高達穹蒼,
你成就了奇妙大事。
上帝啊,有誰能像你?
20 你使我經歷了許多患難,
最終必使我重獲新生,
救我脫離死亡的深淵。
21 你必賜我更大的尊榮,
你必再次安慰我。
22 我的上帝啊,
我要彈琴讚美你的信實;
以色列的聖者啊,
我要伴隨著琴聲讚美你。
23 你救贖了我的靈魂,
我的口和靈魂都要歡呼歌頌你。
24 我要終日向人述說你的公義,
因為那些想害我的人已經蒙羞受辱。

'詩 篇 71 ' not found for the version: Chinese New Testament: Easy-to-Read Version.

71 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig; red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg! Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer; thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var Herren min Tillid; fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang. For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt; min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder; 10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd: 11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!" 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud; 13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt! 14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris; 15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå. 16 Jeg vil minde om den Herre Herrens Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene. 17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu; 18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter. 19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud? 20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb; 21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig. 22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige; 23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste; 24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.