Add parallel Print Page Options

En bøn om hjælp i lidelse

38 En sang af David og en bøn til Herren om nåde.

Herre, straf mig ikke i vrede,
    irettesæt mig ikke i harme.
Dine pile sidder dybt i mig,
    din straffende hånd hviler tungt på mig.
Min krop sygner hen på grund af din vrede,
    mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
Min skyld vokser mig over hovedet,
    min syndebyrde er ikke til at bære.
Mine sår er betændte og stinker
    på grund af min tåbelige synd.
Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
    dagen igennem sørger jeg dybt.
Det føles som ild i mit indre,
    hele min krop er syg af feber.
Jeg er lamslået og knust,
    stønner i fortvivlelse og smerte.

10 Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
    Du hører alle mine suk.
11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte,
    mine øjne har mistet deres glans.
12 Min lidelse holder slægt og venner borte,
    mine kære holder sig på afstand.
13 Mine fjender stiller fælder for mig,
    de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
        De har altid kun forræderi i tanke.
14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
    som en stum, der ikke kan tale.
15 Jeg lader, som om jeg ikke hører,
    undlader at svare på spørgsmål.
16 Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
    Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17 Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
    eller glæde sig over at se mig falde.
18 Jeg er på randen af et sammenbrud,
    jeg lider af konstante smerter.

19 Men jeg vil bekende min synd
    og angre det onde, jeg har gjort.

20 Mange er imod mig uden årsag,
    mange hader mig uden grund.
21 De gengælder godt med ondt.
    De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.

22 Herre, lad mig ikke i stikken,
    hold dig ikke borte fra mig.
23 Skynd dig at gribe ind,
    hjælp mig, min Herre og Frelser!

A psalm by David; to be kept in mind.

38 O Lord, do not angrily punish me
or discipline me in your wrath.
Your arrows have struck me.
Your hand has struck me hard.
No healthy spot is left on my body
because of your rage.
There is no peace in my bones
because of my sin.

My guilt has overwhelmed me.
Like a heavy load, it is more than I can bear.
My wounds smell rotten.
They fester because of my stupidity.
I am bent over and bowed down very low.
All day I walk around in mourning.
My insides are filled with burning pain,
and no healthy spot is left on my body.
I am numb and completely devastated.
I roar because my heart’s in turmoil.
You know all my desires, O Lord,
and my groaning has not been hidden from you.
10 My heart is pounding.
I have lost my strength.
Even the light of my eyes has left me.

11 My loved ones and my friends keep their distance
and my relatives stand far away because of my sickness.
12 Those who seek my life lay traps for me.
Those who are out to harm me talk about ruining me.
All day long they think of ways to deceive me.
13 But I am like a person who cannot hear
and like a person who cannot speak.
14 I am like one who cannot hear
and who can offer no arguments.

15 But I wait with hope for you, O Lord.
You will answer, O Lord, my God.
16 I said, “Do not let them gloat over me.
When my foot slips,
do not let them promote themselves at my expense.”
17 I am ready to fall.
I am continually aware of my pain.
18 I confess my guilt.
My sin troubles me.

19 My mortal enemies are growing stronger.
Many hate me for no reason.
20 They pay me back with evil instead of good,
and they accuse me because I try to do what is good.

21 Do not abandon me, O Lord.
O my God, do not be so distant from me.
22 Come quickly to help me, O Lord, my savior.