³ Før jeg var villig til at indrømme min skyld,
    havde jeg det helt elendigt.
        Jeg sukkede dagen lang.
⁴ Dag og nat lå din hånd tungt på mig,
    jeg følte mig trykket som under en hedebølge.
⁵ Så bekendte jeg omsider min synd for dig,
    søgte ikke længere at skjule mine forseelser.
Jeg sagde: „Jeg vil bekende mit oprør for Herren.”
    Så tilgav du mig, og min skyld forsvandt.

⁶ Derfor bør enhver gudfrygtig søge dig,
    så længe der endnu er tid.
Hvis ulykkerne senere skyller ind over dem,
    er du parat til at redde dem.

⁷ Herre, du er mit skjulested,
    du skærmer mig fra ulykke.
        Derfor vil jeg juble af glæde.

⁸ Jeg vil instruere og undervise dig,
    jeg vil vise dig den vej, du skal gå.^[b]
        Jeg vil give dig min personlige vejledning.
⁹ Vær ikke trodsig som heste og æsler,
    der skal tvinges med tømme og bidsel,
        når de ikke vil komme til dig.
¹⁰ De gudløse har mange problemer,
    men de, der stoler på Herren,
        oplever hans trofaste nåde.
¹¹ Glæd jer i Herren, I, som er uskyldige.
    Fryd jer, I, som ønsker at adlyde ham.