Add parallel Print Page Options

治好生來瞎眼的人

耶穌走路的時候,看見一個生下來就瞎眼的人。 他的門徒問他:“拉比,這人生下來就瞎眼,是誰犯了罪?是他呢,還是他的父母呢?” 耶穌回答:“不是他犯了罪,也不是他的父母犯了罪,而是要在他身上彰顯 神的作為。 趁著白晝,我們必須作那差我來者的工;黑夜一到,就沒有人能作工了。 我在世上的時候,是世界的光。” 說了這話,就吐唾沫在地上,用唾沫和了一點泥,把泥抹在瞎子的眼睛上, 對他說:“你去西羅亞池洗一洗吧。”(西羅亞就是“奉差遣”的意思。)於是他就去了,洗完了,走的時候,就看見了。 那時,鄰居和以前常常見他討飯的人說:“這不是那一向坐著討飯的人嗎?” 有的說:“是他。”有的說:“不是他,只是像他。”他自己說:“是我。” 10 他們就問他:“你的眼睛是怎樣開的呢?” 11 他回答:“那名叫耶穌的人和了一點泥,抹在我的眼上,對我說:‘你去西羅亞池洗一洗吧。’我去一洗,就看見了。” 12 他們說:“那人在哪裡?”他說:“我不知道。”

法利賽人查問瞎眼的人

13 他們就把那個從前瞎眼的人帶到法利賽人那裡。 14 耶穌和了泥開他眼睛的那一天,正是安息日。 15 法利賽人又問他是怎樣可以看見的。他告訴他們:“耶穌把泥抹在我的眼上,我一洗就看見了。” 16 有幾個法利賽人說:“那個人不是從 神那裡來的,因為他不守安息日。”另外有些人說:“一個罪人怎能行這樣的神蹟呢?”他們就起了紛爭。 17 他們再對瞎子說:“他既然開了你的眼睛,你說他是甚麼人?”他說:“他是個先知。”

18 猶太人不信他從前是瞎眼,現在才能看見的,於是把他的父母叫來, 19 問他們:“這是你們所說那生下來就瞎眼的兒子嗎?現在他怎麼又能看見呢?” 20 他的父母回答:“我們知道他是我們的兒子,生下來就瞎眼; 21 現在他是怎樣可以看見的,我們不知道;誰開了他的眼睛,我們也不知道。你們問他吧;他已經長大成人,可以替自己講話了。” 22 他的父母這樣說,是因為怕猶太人,原來猶太人已經定好了,不論誰承認耶穌是基督,就要把那人趕出會堂。 23 因此他的父母說:“他已經長大成人,你們問他吧。”

24 於是法利賽人第二次把那從前瞎眼的人叫來,對他說:“你應當歸榮耀給 神,我們知道這人是個罪人。” 25 那人回答:“他是不是個罪人,我不知道;我只知道一件事,就是我本來是瞎眼的,現在能看見了。” 26 他們就問:“他向你作了甚麼呢?他怎樣開了你的眼睛呢?” 27 他回答:“我已經告訴你們,但是你們不聽;為甚麼現在又想聽呢?你們也想成為他的門徒嗎?” 28 他們就罵他,說:“你才是他的門徒,我們是摩西的門徒。 29 我們知道 神曾對摩西說話;只是這個人,我們不知道他從哪裡來。” 30 那人對他們說:“這就奇怪了,他開了我的眼睛,你們竟然不知道他從哪裡來。 31 我們知道 神不聽罪人的祈求,只聽那敬畏 神,遵行他旨意的人。 32 自古以來,沒有人聽過生下來就是瞎眼的,有人可以開他們的眼睛。 33 這人若不是從 神那裡來的,他就不能作甚麼。” 34 他們說:“你的確是在罪中生的,還敢教訓我們嗎?”就把他趕出去。

35 耶穌聽見他們把他趕出去,後來遇見他的時候,就對他說:“你信人子嗎?” 36 他說:“先生,誰是人子,好讓我信他呢?” 37 耶穌說:“你已經見過他,現在跟你說話的就是他。” 38 那人說:“主啊,我信。”就向他下拜。 39 耶穌說:“我到這世上來是為了審判,使那看不見的能夠看見,能看見的反而成了瞎眼的。”

40 有些和耶穌在一起的法利賽人聽了這話,就說:“難道我們也是瞎眼的嗎?” 41 耶穌對他們說:“如果你們是瞎眼的,就沒有罪了;但現在你們說‘我們能看見’,所以你們還是有罪的。”

Jesus helbreder en blindfødt mand

Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen. „Mester, hvorfor er den mand født blind?” spurgte disciplene. „Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?”

„Ingen af delene,” svarede Jesus. „Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort. Så længe det endnu er ‚dag’, må jeg[a] gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‚nat’, hvor ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.”

Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder „udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.

Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: „Er det ikke ham, der sad og tiggede?” „Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: „Nej, det må være en, der ligner ham.”

„Det er mig!” sagde manden.

10 „Hvordan er du kommet til at se?” spurgte folk.

11 „En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. „Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”

12 „Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk.

„Det ved jeg ikke,” svarede han.

Forhøret hos farisæerne

13 Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne. 14 Da helbredelsen var foregået på en sabbat, 15 forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.

16 „Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, „han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: „Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.

17 Derfor spurgte de manden, der havde været blind: „Hvad mener du om ham? Det er jo dig, han har helbredt.”

„Han er en profet!” var svaret.

18 De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt: 19 „Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”

20 „Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind. 21 Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.” 22-23 De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.

24 For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”

25 „Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, „men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”

26 „Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. „Hvordan fik han dig til at se?”

27 „Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. „I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”

28 Så skældte de ham ud: „Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses. 29 Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”

30 „Det var da mærkeligt,” svarede manden. „Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er. 31 Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje. 32 Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se? 33 Hvis den mand ikke kom fra Gud, kunne han ikke have gjort det.”

34 „Vil du nu til at belære os?” råbte de. „Du, som har været en synder hele dit liv!” Så jog de ham ud.[b]

Farisæernes blindhed

35 Da Jesus hørte, hvordan manden var blevet smidt ud, opsøgte han ham og spurgte: „Tror du på Menneskesønnen?” 36 „Mester, sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham,” svarede manden. 37 „Du har allerede set ham,” sagde Jesus. „For det er mig, der er Menneskesønnen.” 38 „Herre, jeg tror!” svarede han og faldt på knæ foran Jesus.

39 Da sagde Jesus: „Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.” 40 Da nogle af de farisæere, som fulgte med Jesus, hørte det, sagde de: „Vil du måske påstå, at vi også er blinde?” 41 Jesus svarede: „Havde I været blinde, ville I have været uden skyld. Men så længe I påstår, at I kan se, er I skyldige!”

Footnotes

  1. 9,4 Nogle håndskrifter siger „vi”.
  2. 9,34 Eller: „smed ham ud.” Måske betyder det, at han blev smidt ud af synagogens fællesskab.