² Gud har ret til at holde ting skjult,
    og kongen har ret til at afsløre ting.
³ Ingen kender himlens og jordens mysterier,
    eller hvad kongen tænker i sit stille sind.
⁴ Sølv skal renses for urenheder,
    før sølvsmeden kan bruge det.
⁵ Hoffet skal renses for onde rådgivere,
    før kongen kan regere med retfærdighed.

⁶ Når du er indbudt til fest hos kongen,
    så tag ikke en af de fornemmeste pladser.
⁷ Det er bedre at få tildelt en bedre plads
    end at blive vist ned på en ringere.

Tal kun om det, du selv har set,^[a]
8     vær ikke for hurtig til at anklage en anden.
Det bliver dig, der står tilbage med skammen,
    hvis din anklage viser sig at være falsk.

⁹ Hvis du kommer i klammeri med din nabo,
    så lad være med at røbe fortrolige oplysninger.
¹⁰ Ellers vil man opdage, at du er åbenmundet,
    og du har mistet din troværdighed for altid.

¹¹ Et ord i rette tid og på rette sted
    er som et dejligt æble,^[b] serveret på et sølvfad.
¹² Værdifuld som en ørering eller et smykke af guld
    er den vises irettesættelse for den, der vil tage ved lære.

¹³ En pålidelig budbringer er velgørende for sin herre
    som en iskold forfriskning på en varm sommerdag.
¹⁴ Den, der giver tomme løfter,
    er som en drivende sky uden regn.

¹⁵ Selv en konge kan overtales, hvis du er tålmodig nok,
    med venlighed kan man klare mange problemer.

¹⁶ For meget af det gode giver væmmelse.
    Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad godt er.

¹⁷ Rend ikke dine venner på dørene,
    ellers bliver de trætte af dig.

¹⁸ At blive anklaget på falsk grundlag
    er som at få en dolk stukket i ryggen.

¹⁹ At stole på en upålidelig person i en nødsituation
    er som at tygge med en løs tand
        eller støtte på en forstuvet fod.

²⁰ At synge muntre viser for en, som sørger,
    er som at tage tøjet af ham på en kold dag
        eller gnide salt i såret.^[c]

²¹ Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise,
    er han tørstig, så giv ham noget at drikke.
²² På den måde gør du ham skamfuld,
    og Herren vil belønne dig.

²³ Så sikkert som nordenvinden bringer kulde,
    bringer sladder vrede i sindet.

²⁴ Hellere bo i et hummer på loftet
    end i hus med en kone, der skælder ud.

²⁵ At høre godt nyt fra et fjernt land
    er som et glas koldt vand for en, som tørster.

²⁶ En retsindig, der lader sig overtale af en gudløs,
    er som en mudret kilde eller en forurenet brønd.

²⁷ Det er ikke godt at spise for mange søde sager,
    man skal ikke forvente altid at blive rost.

²⁸ Den, der ikke kan beherske sig,
    er sårbar som en by uden mur omkring.

26 At en tåbe bliver æret er lige så upassende
    som regn i tørtiden eller sne om sommeren.

² En svale sætter sig ikke på din skulder,
    og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.

³ En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
    en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
⁴ Giver du en tåbe igen med samme mønt,
    kommer du selv til at ligne en tåbe.
⁵ Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
    kan han måske indse sin tåbelighed.
⁶ Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
    det er værre end ingenting, det giver bagslag.
⁷ Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
    er det som en lam, der prøver at gå.
⁸ At hædre en tåbe er lige så tosset
    som at binde stenen fast til slyngen.
⁹ En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
    er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
¹⁰ Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
    er som en skytte, der skyder på må og få.
¹¹ En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
    er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
¹² En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
    end den, der fejlagtigt tror, han er klog.

¹³ Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
    for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
¹⁴ Den dovne vender og drejer sig i sengen,
    som døren drejer sig på sine hængsler.
¹⁵ Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
    men gider ikke føre hånden til munden.
¹⁶ Den dovne er klogere i sine egne øjne
    end syv vise og fornuftige mennesker.

¹⁷ En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
    er som en, der rykker en vild hund i øret.
^18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
    er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.

²⁰ Uden brændsel går ilden ud,
    uden bagtalelse dør striden ud.
²¹ En kværulant får en strid til at blusse op,
    som når man bærer brænde til bålet.
²² Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.

²³ Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
    er smukke ord, der dækker over falske motiver.
²⁴ En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
    men er fyldt med had indvendigt.
²⁵ Tro ikke på de venlige ord,
    for hans hjerte er fuldt af onde planer.
²⁶ Skønt han snedigt skjuler sit had,
    bliver det før eller senere klart for enhver.
²⁷ Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
    den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
²⁸ Den, der lyver, viser sit had,
    ondsindet smiger gør megen fortræd.