历代志下 6
Revised Chinese Union Version (Simplified Script) Shen Edition
所罗门向百姓讲话(A)
6 那时，所罗门说：
“耶和华曾说要住在幽暗之处。
2 我为你建了一座雄伟的殿宇，
作为你永远居住的地方。”
3 王转过脸来为以色列全会众祝福，以色列全会众都站立。 4 所罗门说：“耶和华—以色列的 神是应当称颂的！因他亲口向我父大卫应许的，也亲手成就了；他曾说： 5 ‘自从那日我领我百姓出埃及地以来，我未曾在以色列各支派中选择一城，在那里为我的名建造殿宇，也未曾拣选一人作我百姓以色列的君王。 6 但我选择耶路撒冷，使我的名留在那里，又拣选大卫治理我的百姓以色列。’ 7 我父大卫的心意是要为耶和华—以色列 神的名建殿。 8 耶和华却对我父大卫说：‘你有心为我的名建殿，这心意是好的； 9 但你不可建殿，惟有你亲生的儿子才可为我的名建殿。’ 10 现在耶和华实现了他所应许的话，使我接续我父大卫坐以色列的王位，正如耶和华所说的，我也为耶和华—以色列 神的名建造了这殿。 11 我将约柜安置在那里，柜内有耶和华的约，就是他与以色列人所立的约。”
所罗门的祷告(B)
12 所罗门当着以色列全会众，站在耶和华的坛前，举起手来。 13 所罗门曾造一个铜台，长五肘，宽五肘，高三肘，放在院中。他站在台上，当着以色列全会众双膝跪下，向天举手， 14 说：“耶和华—以色列的 神啊，天上地下没有神明可与你相比！你向那些尽心行在你面前的仆人守约施慈爱， 15 这约是你向你仆人大卫守的，是你应许他的。你亲口应许，亲手成就，正如今日一样。 16 耶和华—以色列的 神啊，你向你仆人我父大卫应许说：‘你的子孙若谨慎自己的行为，遵行我的律法，像你在我面前所行的，就不断有人在我面前坐以色列的王位。’现在求你信守这话。 17 耶和华—以色列的 神啊，现在求你成就向你仆人大卫所应许的话。
18 “ 神果真与世人同住在地上吗？看哪，天和天上的天尚且不足容纳你，何况我所建的这殿呢？ 19 惟求耶和华—我的 神垂顾仆人的祷告祈求，俯听仆人在你面前的祈祷呼求。 20 愿你的眼目昼夜看顾这殿，就是你应许立为你名的居所；求你垂听祷告，你仆人向此处的祷告。 21 你仆人和你百姓以色列向此处祈祷的时候，求你从天上你的居所垂听，垂听而赦免。
22 “人若得罪邻舍，有人强迫他，要他起誓，他来到这殿，在你的坛前起誓， 23 求你从天上垂听、处理，向你的仆人施行审判，定恶人有罪，照他所行的报应在他头上；定义人为义，照他的义赏赐他。
24 “你的百姓以色列若得罪你，败在仇敌面前，却又归向你，宣认你的名，在这殿里向你祈求祷告， 25 求你从天上垂听，赦免你百姓以色列的罪，使他们归回你赐给他们和他们列祖之地。
26 “你的百姓若得罪了你，你使天闭塞不下雨；他们若向此处祷告，宣认你的名，因你的惩罚而离开他们的罪， 27 求你在天上垂听，赦免你仆人你百姓以色列的罪，将当行的善道教导他们，并降雨在你的地，就是你赐给你百姓为业之地。
28 “这地若有饥荒、瘟疫、焚风[a]、霉烂、蝗虫、蚂蚱，或有仇敌围困这地的城门，无论遭遇什么灾祸疾病， 29 你的百姓以色列，或众人或一人，自觉灾祸困苦，向这殿举手，无论祈求什么，祷告什么， 30 求你从天上你的居所垂听赦免。因为你知道人心，惟有你知道世人的心，求你照各人所行的一切待他们， 31 使他们在你赐给我们列祖的土地上一生一世敬畏你，遵行你的道。
32 “论到不属你百姓以色列的外邦人，若为你的大名和大能的手，以及伸出来的膀臂，从远方而来，来向这殿祷告， 33 求你从天上你的居所垂听，照着外邦人向你所求的一切而行，使地上万民都认识你的名，敬畏你，像你的百姓以色列一样，又使他们知道我所建造的是称为你名下的殿。
34 “你的百姓若奉你的派遣出去，无论往何处与仇敌争战，他们若向你所选择的这城和我为你名所建造的殿祷告， 35 求你从天上垂听他们的祷告祈求，为他们伸张正义。
36 “你的百姓若得罪你，因为没有人不犯罪，你向他们发怒，把他们交在仇敌面前，掳他们的人把他们带到或远或近之地； 37 他们若在被掳之地那里回心转意，在被掳之地悔改，向你恳求说：‘我们有罪了，我们悖逆了，我们作恶了’； 38 他们若在被掳之地尽心尽性归向你，又向自己的地，就是你赐给他们列祖的地和你所选择的城，以及我为你名所建造的这殿祷告， 39 求你从天上你的居所垂听他们的祷告祈求，为他们伸张正义，赦免你的百姓向你犯的罪。 40 我的 神啊，现在求你睁眼看，侧耳听在此处所献的祷告。
41 “耶和华 神啊，现在求你兴起，
与你有能力的约柜同入安歇之所。
耶和华 神啊，愿你的祭司披上救恩，
愿你的圣民蒙福欢乐。
42 耶和华 神啊，求你不要厌弃你的受膏者，
要记得向你仆人大卫所施的慈爱。”
Footnotes
- 6．28 “焚风”或译“虫害”。
Anden Krønikebog 6
Dette er Biblen på dansk
6 Ved den Lejlighed sang Salomo: "Herren har sagt, han vil bo i Mulmet!" 2 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.
3 Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op; 4 og han sagde: "Lovet være Herren, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde: 5 Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel; 6 men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel. 7 Og min Fader David fik i Sinde at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Hus; 8 men Herren sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig; 9 dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus. 10 Nu har Herren opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som Herren sagde, og jeg har bygget Herrens, Israels Guds, Navn Huset; 11 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, Herren sluttede med Israeliterne."
12 Derpå trådte Salomo frem foran Herrens Alfer lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne. 13 Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i Gården; på den trådte han op og kastede sig på Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen 14 og sagde: "Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og på Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer for dit Åsyn, 15 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund. 16 Så hold da nu, Herre, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Åsyn til at sidde på Israels Trone, når kun dine Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Åsyn! 17 Så lad nu, Herre, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!
18 Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget! 19 Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, Herre min Gud, så du hører det Råb og den Bøn, din Tjener opsender for dit Åsyn; 20 lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, så du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted! 21 Og hør den Bøn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!
22 Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus, 23 så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, så du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.
24 Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Åsyn i dette Hus, 25 så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.
26 Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem, 27 så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.
28 Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der kommer Hornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot indtræffer 29 enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, når de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus, 30 den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter, 31 for at de må frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever på den Jord, du gav vore Fædre.
32 Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Hånds og din udstrakte Arms Skyld, når de kommer og beder, vendt mod dette Hus, 33 da børe du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.
34 Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn, 35 så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret. 36 Når de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær, 37 og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige! 38 når de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn - 39 så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig! 40 Så lad da, min Gud, dine Øjne være åbne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted, 41 bryd op da, Gud Herre, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud Herre, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder! 42 Gud Herre, afvis ikke din Salvede, kom Nåden mod din Tjener David i Hu!"
2 Chronicles 6
New King James Version
Solomon’s Prayer of Dedication
6 Then (A)Solomon spoke:
“The Lord said He would dwell in the (B)dark cloud.
2 I have surely built You an exalted house,
And (C)a place for You to dwell in forever.”
Solomon’s Speech upon Completion of the Work(D)
3 Then the king turned around and (E)blessed the whole assembly of Israel, while all the assembly of Israel was standing. 4 And he said: “Blessed be the Lord God of Israel, who has fulfilled with His hands what He spoke with His mouth to my father David, (F)saying, 5 ‘Since the day that I brought My people out of the land of Egypt, I have chosen no city from any tribe of Israel in which to build a house, that My name might be there, nor did I choose any man to be a ruler over My people Israel. 6 (G)Yet I have chosen Jerusalem, that My name may be there, and I (H)have chosen David to be over My people Israel.’ 7 Now (I)it was in the heart of my father David to build a [a]temple for the name of the Lord God of Israel. 8 But the Lord said to my father David, ‘Whereas it was in your heart to build a temple for My name, you did well in that it was in your heart. 9 Nevertheless you shall not build the temple, but your son who will come from your body, he shall build the temple for My (J)name.’ 10 So the Lord has fulfilled His word which He spoke, and I have filled the position of my father David, and (K)sit on the throne of Israel, as the Lord promised; and I have built the temple for the name of the Lord God of Israel. 11 And there I have put the ark, (L)in which is the covenant of the Lord which He made with the children of Israel.”
Solomon’s Prayer of Dedication(M)
12 (N)Then [b]Solomon stood before the altar of the Lord in the presence of all the assembly of Israel, and spread out his hands 13 (for Solomon had made a bronze platform five cubits long, five cubits wide, and three cubits high, and had set it in the midst of the court; and he stood on it, knelt down on his knees before all the assembly of Israel, and spread out his hands toward heaven); 14 and he said: “Lord God of Israel, (O)there is no God in heaven or on earth like You, who keep Your (P)covenant and mercy with Your servants who walk before You with all their hearts. 15 (Q)You have kept what You promised Your servant David my father; You have both spoken with Your mouth and fulfilled it with Your hand, as it is this day. 16 Therefore, Lord God of Israel, now keep what You promised Your servant David my father, saying, (R)‘You shall not fail to have a man sit before Me on the throne of Israel, (S)only if your sons take heed to their way, that they walk in My law as you have walked before Me.’ 17 And now, O Lord God of Israel, let Your word come true, which You have spoken to Your servant David.
18 “But will God indeed dwell with men on the earth? (T)Behold, heaven and the heaven of heavens cannot contain You. How much less this [c]temple which I have built! 19 Yet regard the prayer of Your servant and his supplication, O Lord my God, and listen to the cry and the prayer which Your servant is praying before You: 20 that Your eyes may be (U)open toward this temple day and night, toward the place where You said You would put Your name, that You may hear the prayer which Your servant makes (V)toward this place. 21 And may You hear the supplications of Your servant and of Your people Israel, when they pray toward this place. Hear from heaven Your dwelling place, and when You hear, (W)forgive.
22 “If anyone sins against his neighbor, and is forced to take an (X)oath, and comes and takes an oath before Your altar in this temple, 23 then hear from heaven, and act, and judge Your servants, bringing retribution on the wicked by bringing his way on his own head, and justifying the righteous by giving him according to his (Y)righteousness.
24 “Or if Your people Israel are defeated before an (Z)enemy because they have sinned against You, and return and confess Your name, and pray and make supplication before You in this temple, 25 then hear from heaven and forgive the sin of Your people Israel, and bring them back to the land which You gave to them and their fathers.
26 “When the (AA)heavens are shut up and there is no rain because they have sinned against You, when they pray toward this place and confess Your name, and turn from their sin because You afflict them, 27 then hear in heaven, and forgive the sin of Your servants, Your people Israel, that You may teach them the good way in which they should walk; and send rain on Your land which You have given to Your people as an inheritance.
28 “When there (AB)is famine in the land, pestilence or blight or mildew, locusts or grasshoppers; when their enemies besiege them in the land of their cities; whatever plague or whatever (AC)sickness there is; 29 whatever prayer, whatever supplication is made by anyone, or by all Your people Israel, when each one knows his own burden and his own grief, and spreads out his hands to this temple: 30 then hear from heaven Your dwelling place, and forgive, and give to everyone according to all his ways, whose heart You know (for You alone (AD)know the (AE)hearts of the sons of men), 31 that they may fear You, to walk in Your ways as long as they live in the land which You gave to our fathers.
32 “Moreover, concerning a foreigner, (AF)who is not of Your people Israel, but has come from a far country for the sake of Your great name and Your mighty hand and Your outstretched arm, when they come and pray in this temple; 33 then hear from heaven Your dwelling place, and do according to all for which the foreigner calls to You, that all peoples of the earth may know Your name and fear You, as do Your people Israel, and that they may know that [d]this temple which I have built is called by Your name.
34 “When Your people go out to battle against their enemies, wherever You send them, and when they pray to You toward this city which You have chosen and the temple which I have built for Your name, 35 then hear from heaven their prayer and their supplication, and maintain their cause.
36 “When they sin against You (for there is (AG)no one who does not sin), and You become angry with them and deliver them to the enemy, and they take them (AH)captive to a land far or near; 37 yet when they [e]come to themselves in the land where they were carried captive, and repent, and make supplication to You in the land of their captivity, saying, ‘We have sinned, we have done wrong, and have committed wickedness’; 38 and when they return to You with all their heart and with all their soul in the land of their captivity, where they have been carried captive, and pray toward their land which You gave to their fathers, the (AI)city which You have chosen, and toward the temple which I have built for Your name: 39 then hear from heaven Your dwelling place their prayer and their supplications, and maintain their cause, and forgive Your people who have sinned against You. 40 Now, my God, I pray, let Your eyes be (AJ)open and let Your ears be attentive to the prayer made in this place.
41 “Now(AK) therefore,
Arise, O Lord God, to Your (AL)resting place,
You and the ark of Your strength.
Let Your priests, O Lord God, be clothed with salvation,
And let Your saints (AM)rejoice in goodness.
42 “O Lord God, do not turn away the face of Your Anointed;
(AN)Remember the mercies of Your servant David.”
Footnotes
- 2 Chronicles 6:7 Lit. house, and so in vv. 8–10
- 2 Chronicles 6:12 Lit. he
- 2 Chronicles 6:18 Lit. house
- 2 Chronicles 6:33 Lit. Your name is called upon this house
- 2 Chronicles 6:37 Lit. bring back to their hearts
和合本修訂版經文 © 2006, 2010, 2017 香港聖經公會。蒙允許使用。 Scripture Text of Revised Chinese Union Version © 2006, 2010, 2017 Hong Kong Bible Society. www.hkbs.org.hk/en/ Used by permission.
Scripture taken from the New King James Version®. Copyright © 1982 by Thomas Nelson. Used by permission. All rights reserved.
