2 Mosebog 5
Dette er Biblen på dansk
5 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger Herren, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!" 2 Men Farao sagde: "Hvem er Herren, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til Herren, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!" 3 De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til Herren. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!" 4 Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!" 5 Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!"
6 Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd: 7 "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke Halm; 8 men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud! 9 Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale." 10 Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: "Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm; 11 gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!" 12 Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå. 13 Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!" 14 Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?" 15 Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor handler du således med din Fræne? 16 Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk." 17 Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til Herren! 18 Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!"
19 Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!" 20 Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem, 21 sagde de til dem: "Herren se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!" 22 Da vendte Moses sig igen til Herren og sagde: "Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig? 23 Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"
出埃及 5
Chinese Contemporary Bible (Simplified)
摩西和亚伦见法老
5 之后，摩西和亚伦去见法老，对他说：“以色列的上帝耶和华说，‘放我的子民走，让他们到旷野去为我守节期。’” 2 法老说：“耶和华是谁？我凭什么要听从祂，放走以色列人？我不认识祂，也不会让以色列人离开！” 3 摩西和亚伦说：“希伯来人的上帝向我们显现了。求你容我们走三天的路程，到旷野去向我们的上帝耶和华献祭，请你让我们去吧，免得祂用刀剑、瘟疫来攻击我们。” 4 埃及王说：“摩西、亚伦，你们竟敢煽动百姓旷工！快回去工作！” 5 法老又说：“这地方的以色列人如此众多，你竟叫他们停止工作！” 6 当天，法老就对埃及监工和以色列人的工头下令： 7 “从今天开始，不许再供应草给他们制砖，叫他们自己去捡， 8 但上交的砖的数量要和往常一样，一块也不可少。因为他们懒惰，所以才嚷着要去给他们的上帝献祭。 9 你们要加重他们的工作，他们就无暇再听那些蛊惑人心的话了！”
10 于是，那些监工和工头就出来向百姓宣布：“法老下令不再供应草给你们制砖。 11 你们要自己设法去找，但上交的砖一块也不能少。” 12 百姓只好在埃及全国收集碎禾秸当草用。 13 监工催逼他们说：“你们要完成每天规定的数目，像从前有草时一样。” 14 他们又鞭打以色列人的工头，说：“你们这两天为什么没有像从前一样完成规定的砖数？”
15 以色列人的工头来见法老，向他哀求说：“你为什么要这样对待仆人们？ 16 监工不给仆人们草，却命令我们做砖，还打我们，其实是你百姓的错。” 17 法老说：“你们是懒惰的人，懒惰的人！所以才嚷着要去给耶和华献祭。 18 回去继续工作！我不再供应草给你们，但砖要如数交齐。” 19 以色列人的工头听见每天做的砖数不可减少，就知道情况不妙。 20 他们从法老那里出来的时候，遇见摩西和亚伦站在外面等候， 21 便埋怨二人说：“愿耶和华鉴察、惩罚你们！你们使我们在法老和他的臣仆面前有了臭名，使他们有借口来杀我们。”
22 摩西回到耶和华那里说：“主啊！你为什么这样苦待你的子民呢？为什么要派我去呢？ 23 自从我去法老那里奉你的名发言后，他更加虐待你的子民，你并没有拯救他们。”
Exodus 5
New International Reader's Version
Bricks Without Straw
5 Later on, Moses and Aaron went to Pharaoh. They said, “The Lord is the God of Israel. He says, ‘Let my people go. Then they will be able to hold a feast to honor me in the desert.’ ”
2 Pharaoh said, “Who is the Lord? Why should I obey him? Why should I let Israel go? I don’t even know the Lord. And I won’t let Israel go.”
3 Then Moses and Aaron said, “The God of the Hebrews has met with us. Now let us take a journey that lasts about three days. We want to go into the desert to offer sacrifices to the Lord our God. If we don’t, he might strike us with plagues. Or he might let us be killed by swords.”
4 But the king of Egypt said, “Moses and Aaron, why are you taking the people away from their work? Get back to work!” 5 Pharaoh continued, “There are large numbers of your people in the land. But you are stopping them from working.”
6 That same day Pharaoh gave orders to the slave drivers and the overseers in charge of the people. 7 He said, “Don’t give the people any more straw to make bricks. Let them go and get their own straw. 8 But require them to make the same number of bricks as before. Don’t lower the number they have to make. They are lazy. That’s why they are crying out, ‘Let us go. We want to offer sacrifices to our God.’ 9 Make them work harder. Then they will be too busy to pay attention to lies.”
10 The slave drivers and the overseers left. They said to the people, “Pharaoh says, ‘I won’t give you any more straw. 11 Go and get your own straw anywhere you can find it. But you still have to make the same number of bricks.’ ” 12 So the people scattered all over Egypt. They went to gather any pieces of straw left in the fields. 13 Pharaoh’s slave drivers kept making the people work hard. They said, “Finish the work you are required to do each day. Make the same number of bricks you made when you had straw.” 14 The slave drivers whipped the Israelite overseers they had appointed. The slave drivers asked, “Why haven’t you made the same number of bricks yesterday or today, just as before?”
15 Then the Israelite overseers appealed to Pharaoh. They asked, “Why have you treated us like this? 16 You didn’t give us any straw. But you told us, ‘Make bricks!’ We are being whipped. But it’s the fault of your own people.”
17 Pharaoh said, “You are lazy! That’s why you keep saying, ‘Let us go. We want to offer sacrifices to the Lord.’ 18 Now get to work. We won’t give you any straw. But you still have to make the same number of bricks.”
19 The Israelite overseers realized they were in trouble. They knew it when they were told, “Don’t reduce the number of bricks you are required to make each day.” 20 When they left Pharaoh, they found Moses and Aaron waiting to meet them. 21 They said to Moses and Aaron, “We want the Lord to look at what you have done! We want him to judge you for it! We are like a very bad smell to Pharaoh and his officials. You have given them an excuse to kill us with their swords.”
The Lord Promises to Save the Israelites
22 Moses returned to talk to the Lord. He said to him, “Why, Lord? Why have you brought trouble on these people? Is this why you sent me? 23 I went to Pharaoh to speak to him in your name. Ever since then, he has brought nothing but trouble on these people. And you haven’t saved your people at all.”
Chinese Contemporary Bible Copyright © 1979, 2005, 2007, 2011 by Biblica® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Copyright © 1995, 1996, 1998, 2014 by Biblica, Inc.®. Used by permission. All rights reserved worldwide.
