Add parallel Print Page Options

Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt.

Forfølgelse i Jerusalem

Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham. Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.

Filip bringer Guds rige til Samaria

De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem. Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias. Store menneskeskarer lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde. Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt, og der blev stor glæde i byen.

Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort. 10-11 Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: „Han må være den, som kaldes ‚Guds store kraft’.”

12 De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder. 13 Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.

Helligånden falder på de troende i Samaria

14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen. 15 Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligåndens kraft, 16 for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre. 17 Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.

18 Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde: 19 „Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”

20 Peter svarede: „Gid dine penge må gå til grunde—og du selv med—siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge! 21 Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud. 22 Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. 23 Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”

24 „Åh nej!” udbrød Simon. „Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”

25 Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.

Filip og den etiopiske hofembedsmand

26 Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: „Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.” 27 Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet, 28 og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajas’ bog. 29 Helligånden sagde til Filip: „Gå hen til den vogn.” 30 Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajas’ bog. „Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.

31 „Nej,” svarede etiopieren, „hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham. 32 Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var:

„Tavs gik han i døden,
    som et får, der føres til slagtning,
        som et lam, der lader sig klippe uden at klynke.
33 I ydmygelsen blev hans rettigheder taget fra ham.
Efterkommere har han ingen af,
    for hans liv på jorden endte brat.”[a]

34 Hofembedsmanden spurgte nu Filip: „Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?”

35 Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit. 36 Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: „Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?”[b]

38 Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham. 39 Så snart de var kommet op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort.[c] Hofembedsmanden så ham ikke mere, men rejste glad hjem.

40 Filip dukkede senere op i Ashdod, og han forkyndte budskabet om Jesus både der og i de byer, han kom igennem på vej til Cæsarea.[d]

Footnotes

  1. 8,33 Citat fra den græske oversættelse af Es. 53,7-8.
  2. 8,36 Enkelte håndskrifter har et vers 37: „Hvis du tror af hele dit hjerte, kan du blive døbt,” sagde Filip. Han svarede: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”
  3. 8,39 Nogle håndskrifter siger: „Så snart de var kommet op af vandet, faldt Helligånden på embedsmanden, men en Herrens engel tog Filip bort.”
  4. 8,40 Kong Herodes den Store byggede en stor og imponerende havneby ved Middelhavet og opkaldte byen efter den romerske kejser, Cæsar.

Saul Persecutes the Church

Now Saul was consenting to his death.

At that time a great persecution arose against the church which was at Jerusalem; and (A)they were all scattered throughout the regions of Judea and Samaria, except the apostles. And devout men carried Stephen to his burial, and (B)made great lamentation over him.

As for Saul, (C)he made havoc of the church, entering every house, and dragging off men and women, committing them to prison.

Christ Is Preached in Samaria

Therefore (D)those who were scattered went everywhere preaching the word. Then (E)Philip went down to [a]the city of Samaria and preached Christ to them. And the multitudes with one accord heeded the things spoken by Philip, hearing and seeing the miracles which he did. For (F)unclean spirits, crying with a loud voice, came out of many who were possessed; and many who were paralyzed and lame were healed. And there was great joy in that city.

The Sorcerer’s Profession of Faith

But there was a certain man called Simon, who previously (G)practiced [b]sorcery in the city and (H)astonished the [c]people of Samaria, claiming that he was someone great, 10 to whom they all gave heed, from the least to the greatest, saying, “This man is the great power of God.” 11 And they heeded him because he had astonished them with his [d]sorceries for a long time. 12 But when they believed Philip as he preached the things (I)concerning the kingdom of God and the name of Jesus Christ, both men and women were baptized. 13 Then Simon himself also believed; and when he was baptized he continued with Philip, and was amazed, seeing the miracles and signs which were done.

The Sorcerer’s Sin

14 Now when the (J)apostles who were at Jerusalem heard that Samaria had received the word of God, they sent Peter and John to them, 15 who, when they had come down, prayed for them (K)that they might receive the Holy Spirit. 16 For (L)as yet He had fallen upon none of them. (M)They had only been baptized in (N)the name of the Lord Jesus. 17 Then (O)they laid hands on them, and they received the Holy Spirit.

18 And when Simon saw that through the laying on of the apostles’ hands the Holy Spirit was given, he offered them money, 19 saying, “Give me this power also, that anyone on whom I lay hands may receive the Holy Spirit.”

20 But Peter said to him, “Your money perish with you, because (P)you thought that (Q)the gift of God could be purchased with money! 21 You have neither part nor portion in this matter, for your (R)heart is not right in the sight of God. 22 Repent therefore of this your wickedness, and pray God (S)if perhaps the thought of your heart may be forgiven you. 23 For I see that you are (T)poisoned by bitterness and bound by iniquity.”

24 Then Simon answered and said, (U)“Pray to the Lord for me, that none of the things which you have spoken may come upon me.”

25 So when they had testified and preached the word of the Lord, they returned to Jerusalem, preaching the gospel in many villages of the Samaritans.

Christ Is Preached to an Ethiopian(V)

26 Now an angel of the Lord spoke to (W)Philip, saying, “Arise and go toward the south along the road which goes down from Jerusalem to Gaza.” This is [e]desert. 27 So he arose and went. And behold, (X)a man of Ethiopia, a eunuch of great authority under Candace the queen of the Ethiopians, who had charge of all her treasury, and (Y)had come to Jerusalem to worship, 28 was returning. And sitting in his chariot, he was reading Isaiah the prophet. 29 Then the Spirit said to Philip, “Go near and overtake this chariot.”

30 So Philip ran to him, and heard him reading the prophet Isaiah, and said, “Do you understand what you are reading?”

31 And he said, “How can I, unless someone guides me?” And he asked Philip to come up and sit with him. 32 The place in the Scripture which he read was this:

(Z)“He was led as a sheep to the slaughter;
And as a lamb before its shearer is silent,
(AA)So He opened not His mouth.
33 In His humiliation His (AB)justice was taken away,
And who will declare His generation?
For His life is (AC)taken from the earth.”

34 So the eunuch answered Philip and said, “I ask you, of whom does the prophet say this, of himself or of some other man?” 35 Then Philip opened his mouth, (AD)and beginning at this Scripture, preached Jesus to him. 36 Now as they went down the road, they came to some water. And the eunuch said, “See, here is water. (AE)What hinders me from being baptized?”

37 [f]Then Philip said, (AF)“If you believe with all your heart, you may.”

And he answered and said, (AG)“I believe that Jesus Christ is the Son of God.”

38 So he commanded the chariot to stand still. And both Philip and the eunuch went down into the water, and he baptized him. 39 Now when they came up out of the water, (AH)the Spirit of the Lord caught Philip away, so that the eunuch saw him no more; and he went on his way rejoicing. 40 But Philip was found at [g]Azotus. And passing through, he preached in all the cities till he came to (AI)Caesarea.

Footnotes

  1. Acts 8:5 Or a
  2. Acts 8:9 magic
  3. Acts 8:9 Or nation
  4. Acts 8:11 magic arts
  5. Acts 8:26 Or a deserted place
  6. Acts 8:37 NU, M omit v. 37. It is found in Western texts, including the Latin tradition.
  7. Acts 8:40 Same as Heb. Ashdod