Warnings on the Journey to Jerusalem

21 Now it came to pass, that when we had departed from them and set sail, running a straight course we came to Cos, the following day to Rhodes, and from there to Patara. And finding a ship sailing over to Phoenicia, we went aboard and set sail. When we had sighted Cyprus, we passed it on the left, sailed to Syria, and landed at Tyre; for there the ship was to unload her cargo. And finding [a]disciples, we stayed there seven days. (A)They told Paul through the Spirit not to go up to Jerusalem. When we had come to the end of those days, we departed and went on our way; and they all accompanied us, with wives and children, till we were out of the city. And (B)we knelt down on the shore and prayed. When we had taken our leave of one another, we boarded the ship, and they returned (C)home.

And when we had finished our voyage from Tyre, we came to Ptolemais, greeted the brethren, and stayed with them one day. On the next day we [b]who were Paul’s companions departed and came to (D)Caesarea, and entered the house of Philip (E)the evangelist, (F)who was one of the seven, and stayed with him. Now this man had four virgin daughters (G)who prophesied. 10 And as we stayed many days, a certain prophet named (H)Agabus came down from Judea. 11 When he had come to us, he took Paul’s belt, bound his own hands and feet, and said, “Thus says the Holy Spirit, (I)‘So shall the Jews at Jerusalem bind the man who owns this belt, and deliver him into the hands of the Gentiles.’ ”

12 Now when we heard these things, both we and those from that place pleaded with him not to go up to Jerusalem. 13 Then Paul answered, (J)“What do you mean by weeping and breaking my heart? For I am ready not only to be bound, but also to die at Jerusalem for the name of the Lord Jesus.”

14 So when he would not be persuaded, we ceased, saying, (K)“The will of the Lord be done.”

Paul Urged to Make Peace

15 And after those days we [c]packed and went up to Jerusalem. 16 Also some of the disciples from Caesarea went with us and brought with them a certain Mnason of Cyprus, an early disciple, with whom we were to lodge.

17 (L)And when we had come to Jerusalem, the brethren received us gladly. 18 On the following day Paul went in with us to (M)James, and all the elders were present. 19 When he had greeted them, (N)he told in detail those things which God had done among the Gentiles (O)through his ministry. 20 And when they heard it, they glorified the Lord. And they said to him, “You see, brother, how many myriads of Jews there are who have believed, and they are all (P)zealous for the law; 21 but they have been informed about you that you teach all the Jews who are among the Gentiles to forsake Moses, saying that they ought not to circumcise their children nor to walk according to the customs. 22 [d]What then? The assembly must certainly meet, for they will hear that you have come. 23 Therefore do what we tell you: We have four men who have taken a vow. 24 Take them and be purified with them, and pay their expenses so that they may (Q)shave their heads, and that all may know that those things of which they were informed concerning you are nothing, but that you yourself also walk orderly and keep the law. 25 But concerning the Gentiles who believe, (R)we have written and decided [e]that they should observe no such thing, except that they should keep themselves from things offered to idols, from blood, from things strangled, and from [f]sexual immorality.”

Arrested in the Temple

26 Then Paul took the men, and the next day, having been purified with them, (S)entered the temple (T)to announce the [g]expiration of the days of purification, at which time an offering should be made for each one of them.

27 Now when the seven days were almost ended, (U)the Jews from Asia, seeing him in the temple, stirred up the whole crowd and (V)laid hands on him, 28 crying out, “Men of Israel, help! This is the man (W)who teaches all men everywhere against the people, the law, and this place; and furthermore he also brought Greeks into the temple and has defiled this holy place.” 29 (For they had [h]previously seen (X)Trophimus the Ephesian with him in the city, whom they supposed that Paul had brought into the temple.)

30 And (Y)all the city was disturbed; and the people ran together, seized Paul, and dragged him out of the temple; and immediately the doors were shut. 31 Now as they were (Z)seeking to kill him, news came to the commander of the [i]garrison that all Jerusalem was in an uproar. 32 (AA)He immediately took soldiers and centurions, and ran down to them. And when they saw the commander and the soldiers, they stopped beating Paul. 33 Then the (AB)commander came near and took him, and (AC)commanded him to be bound with two chains; and he asked who he was and what he had done. 34 And some among the multitude cried one thing and some another.

So when he could not ascertain the truth because of the tumult, he commanded him to be taken into the barracks. 35 When he reached the stairs, he had to be carried by the soldiers because of the violence of the mob. 36 For the multitude of the people followed after, crying out, (AD)“Away with him!”

Addressing the Jerusalem Mob(AE)

37 Then as Paul was about to be led into the barracks, he said to the commander, “May I speak to you?”

He replied, “Can you speak Greek? 38 (AF)Are you not the Egyptian who some time ago stirred up a rebellion and led the four thousand assassins out into the wilderness?”

39 But Paul said, (AG)“I am a Jew from Tarsus, in Cilicia, a citizen of no [j]mean city; and I implore you, permit me to speak to the people.”

40 So when he had given him permission, Paul stood on the stairs and (AH)motioned with his hand to the people. And when there was a great silence, he spoke to them in the (AI)Hebrew language, saying,

Footnotes

  1. Acts 21:4 NU the disciples
  2. Acts 21:8 NU omits who were Paul’s companions
  3. Acts 21:15 made preparations
  4. Acts 21:22 NU What then is to be done? They will certainly hear
  5. Acts 21:25 NU omits that they should observe no such thing, except
  6. Acts 21:25 fornication
  7. Acts 21:26 completion
  8. Acts 21:29 M omits previously
  9. Acts 21:31 cohort
  10. Acts 21:39 insignificant

21 Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara. Og da vi fandt et Skib, som skulde gå lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede. Men da vi havde fået Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning. Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Ånden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem. Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet på Strandbredden og holdt Bøn toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.

Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste på Brødrene og bleve een Dag hos dem. Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham. Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede. 10 Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus. 11 Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: "Dette siger den Helligånd: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde således i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder." 12 Men da vi hørte dette, bade såvel vi som de der på Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem. 13 Da svarede Paulus: "Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men også at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld." 14 Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: "Herrens Villie ske!"

15 Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem. 16 Og også nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge. 17 Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde. 18 Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen. 19 Og da han havde hilst på dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste. 20 Men da de hørte dette, priste de Gud og de sagde til ham: "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven. 21 Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene. 22 Hvad er der da at gøre? Der må sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville få at høre, at du er kommen. 23 Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte på sig. 24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; så ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder Loven. 25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet sådant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt." 26 Da tog Paulus Mændene med sig næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.

27 Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Hånd på ham 28 og råbte: "I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han også ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;" 29 de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen. 30 Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede. 31 Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør. 32 Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de så Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slå Paulus. 33 Da trådte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort. 34 Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde få noget pålideligt at vide på Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen, 35 Men da han kom på Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene på Grund af Skarens Voldsomhed; 36 thi Folkemængden fulgte efter og råbte: "Bort med ham!" 37 Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men han sagde: "Forstår du Græsk? 38 Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?" 39 Men Paulus sagde: "Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!" 40 Og da han tilstedte det, stod Paulus frem på Trappen og slog til Lyd med Hånden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde: