²² Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn. ²³ Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv, ²⁴ Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod, ²⁵ Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme. ²⁶ Når en Mand slår sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet; ²⁷ og hvis han slår en Tand ud på sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.

²⁸ Når en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød må ikke spises, men Ejeren er sagesløs; ²⁹ men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal også lide Døden; ³⁰ men hvis der pålægges ham Sonepenge, skal han betale så stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham. ³¹ Også hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud. ³² Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.

³³ Når en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel så falder deri, ³⁴ da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham, ³⁵ Når en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde dyr. ³⁶ Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet på den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.

22 Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret. ² Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld; ³ men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne; ⁴ hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.

⁵ Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning; ⁶ men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.

⁷ Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning; ⁸ men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods. ⁹ I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning. ¹⁰ Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det, ¹¹ da skal han sværge ved Herren på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning. ¹² Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning. ¹³ Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte. ¹⁴ Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning; ¹⁵ er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.

¹⁶ Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru; ¹⁷ og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.

¹⁸ En Troldkvinde må du ikke lade leve. ¹⁹ Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden. ²⁰ Den, der ofrer til andre Guder end Herren alene, skal der lægges Band på. ²¹ Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten. ²² Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle; ²³ hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb, ²⁴ og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse. ²⁵ Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage Renter af ham. ²⁶ Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang; ²⁷ thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig. ²⁸ Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.

²⁹ Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig. ³⁰ Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det. ³¹ I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.

23 Du må ikke udsprede falske Rygter. Gør ikke fælles Sag med den, der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne. ² Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer Retten. ³ Du må ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag. ⁴ Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham. ⁵ Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af. ⁶ Du må ikke bøje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag. ⁷ Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har Ret. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den Ret, som har Uret. ⁸ Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har Ret. ⁹ Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I,var selv fremmede i Ægypten.

¹⁰ Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde; ¹¹ men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer. ¹² I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud. ¹³ Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund.

24 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. ² Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." ³ Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" ⁴ Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! ⁵ Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. ⁶ Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda. ⁷ Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. ⁸ Men alt dette er Veernes Begyndelse. ⁹ Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. ¹⁰ Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre. ¹¹ Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange. ¹² Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. ¹³ Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. ¹⁴ Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. ¹⁵ Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!) ¹⁶ da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene; ¹⁷ den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus; ¹⁸ og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder! ¹⁹ Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! ²⁰ Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat; ²¹ thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. ²² Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. ²³ Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det. ²⁴ Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt. ²⁵ Se, jeg har sagt eder det forud. ²⁶ Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke! ²⁷ Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være. ²⁸ Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.

29 Giver Herren, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris, ² giver Herren hans Navns Ære; tilbed Herren i helligt Skrud! ³ Herrens Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, Herren, over de vældige Vande! ⁴ Herrens Røst med Vælde, Herrens Røst i Højhed, ⁵ Herrens Røst, den splintrer Cedre, Herren splintrer Libanons Cedre, ⁶ får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse! ⁷ Herrens Røst udslynger Luer. ⁸ Herrens Røst får Ørk til at skælve, Herren får Kadesj's Ørk til at skælve! ⁹ Herrens Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom råber: "Ære!" ¹⁰ Herren tog Sæde og sendte Vandfloden, Herren tog Sæde som Konge for evigt. ¹¹ Herren give Kraft til sit Folk, Herren velsigne sit Folk med Fred!

⁶ Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter; ⁷ og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge; ⁸ han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus ⁹ i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem. ¹⁰ Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet; ¹¹ løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro; ¹² snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; - ¹³ hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner; ¹⁴ "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag, ¹⁵ gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig! ¹⁶ Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred ¹⁷ jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark; ¹⁸ kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst! ¹⁹ Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget; ²⁰ Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!" ²¹ Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber; ²² tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet, ²³ til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.