Job 25-27
Dette er Biblen på dansk
25 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: 2 "Hos ham er der Vælde og Rædsel, han skaber Fred i sin høje Bolig. 3 Er der mon Tal på hans Skarer? Mod hvem står ikke hans Baghold op? 4 Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren? 5 Selv Månen er ikke klar i hans Øjne og Stjernerne ikke rene 6 endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!
26 Så tog Job til Orde og svarede: 2 "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm! 3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom! 4 Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig? 5 Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene; 6 blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. 7 Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet; 8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder; 9 han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover; 10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles. 11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel; 12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt; 13 ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange. 14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?
27 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog: 2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu: 3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen, 4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig! 5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld. 6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse! 8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl? 9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham? 10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham? 11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke; 12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker? 13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige: 14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød; 15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem. 16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler 17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri; 18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig; 19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer; 20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort; 21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted. 22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd; 23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!