Add parallel Print Page Options

24 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se? De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs. faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen: de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.

Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene. De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter. Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden. De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen. - Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. 10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg; 11 mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster. 12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.

13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier: 14 Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om; 15 Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske. 16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys. 17 For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.

18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården. 19 Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet. 20 Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet. 21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel; 22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv, 23 han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød. 24 Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top. 25 Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?

25 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: "Hos ham er der Vælde og Rædsel, han skaber Fred i sin høje Bolig. Er der mon Tal på hans Skarer? Mod hvem står ikke hans Baghold op? Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren? Selv Månen er ikke klar i hans Øjne og Stjernerne ikke rene endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!

26 Så tog Job til Orde og svarede: "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm! Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom! Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig? Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene; blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet; Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder; han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover; 10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles. 11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel; 12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt; 13 ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange. 14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?

27 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog: "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu: Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen, skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig! Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld. Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse! Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl? Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham? 10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham? 11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke; 12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker? 13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige: 14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød; 15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem. 16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler 17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri; 18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig; 19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer; 20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort; 21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted. 22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd; 23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

28 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber. På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten; man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker. Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild; i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den. Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke; den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den. På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden; 10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet; 11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted? 13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land; 14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!" 15 Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes, 16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir; 17 Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar, 18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler, 19 Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted? 21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle; 22 Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom." 23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted; 24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han. 25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål, 26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej, 27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

28 Men til Mennesket sagde han: "Se, Herrens Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."

24 “Why does the Almighty not set times(A) for judgment?(B)
    Why must those who know him look in vain for such days?(C)
There are those who move boundary stones;(D)
    they pasture flocks they have stolen.(E)
They drive away the orphan’s donkey
    and take the widow’s ox in pledge.(F)
They thrust the needy(G) from the path
    and force all the poor(H) of the land into hiding.(I)
Like wild donkeys(J) in the desert,
    the poor go about their labor(K) of foraging food;
    the wasteland(L) provides food for their children.
They gather fodder(M) in the fields
    and glean in the vineyards(N) of the wicked.(O)
Lacking clothes, they spend the night naked;
    they have nothing to cover themselves in the cold.(P)
They are drenched(Q) by mountain rains
    and hug(R) the rocks for lack of shelter.(S)
The fatherless(T) child is snatched(U) from the breast;
    the infant of the poor is seized(V) for a debt.(W)
10 Lacking clothes, they go about naked;(X)
    they carry the sheaves,(Y) but still go hungry.
11 They crush olives among the terraces[a];
    they tread the winepresses,(Z) yet suffer thirst.(AA)
12 The groans of the dying rise from the city,
    and the souls of the wounded cry out for help.(AB)
    But God charges no one with wrongdoing.(AC)

13 “There are those who rebel against the light,(AD)
    who do not know its ways
    or stay in its paths.(AE)
14 When daylight is gone, the murderer rises up,
    kills(AF) the poor and needy,(AG)
    and in the night steals forth like a thief.(AH)
15 The eye of the adulterer(AI) watches for dusk;(AJ)
    he thinks, ‘No eye will see me,’(AK)
    and he keeps his face concealed.
16 In the dark, thieves break into houses,(AL)
    but by day they shut themselves in;
    they want nothing to do with the light.(AM)
17 For all of them, midnight is their morning;
    they make friends with the terrors(AN) of darkness.(AO)

18 “Yet they are foam(AP) on the surface of the water;(AQ)
    their portion of the land is cursed,(AR)
    so that no one goes to the vineyards.(AS)
19 As heat and drought snatch away the melted snow,(AT)
    so the grave(AU) snatches away those who have sinned.
20 The womb forgets them,
    the worm(AV) feasts on them;(AW)
the wicked are no longer remembered(AX)
    but are broken like a tree.(AY)
21 They prey on the barren and childless woman,
    and to the widow they show no kindness.(AZ)
22 But God drags away the mighty by his power;(BA)
    though they become established,(BB) they have no assurance of life.(BC)
23 He may let them rest in a feeling of security,(BD)
    but his eyes(BE) are on their ways.(BF)
24 For a little while they are exalted, and then they are gone;(BG)
    they are brought low and gathered up like all others;(BH)
    they are cut off like heads of grain.(BI)

25 “If this is not so, who can prove me false
    and reduce my words to nothing?”(BJ)

Bildad

25 Then Bildad the Shuhite(BK) replied:

“Dominion and awe belong to God;(BL)
    he establishes order in the heights of heaven.(BM)
Can his forces be numbered?
    On whom does his light not rise?(BN)
How then can a mortal be righteous before God?
    How can one born of woman be pure?(BO)
If even the moon(BP) is not bright
    and the stars are not pure in his eyes,(BQ)
how much less a mortal, who is but a maggot—
    a human being,(BR) who is only a worm!”(BS)

Job

26 Then Job replied:

“How you have helped the powerless!(BT)
    How you have saved the arm that is feeble!(BU)
What advice you have offered to one without wisdom!
    And what great insight(BV) you have displayed!
Who has helped you utter these words?
    And whose spirit spoke from your mouth?(BW)

“The dead are in deep anguish,(BX)
    those beneath the waters and all that live in them.
The realm of the dead(BY) is naked before God;
    Destruction[b](BZ) lies uncovered.(CA)
He spreads out the northern skies(CB) over empty space;
    he suspends the earth over nothing.(CC)
He wraps up the waters(CD) in his clouds,(CE)
    yet the clouds do not burst under their weight.
He covers the face of the full moon,
    spreading his clouds(CF) over it.
10 He marks out the horizon on the face of the waters(CG)
    for a boundary between light and darkness.(CH)
11 The pillars of the heavens quake,(CI)
    aghast at his rebuke.
12 By his power he churned up the sea;(CJ)
    by his wisdom(CK) he cut Rahab(CL) to pieces.
13 By his breath the skies(CM) became fair;
    his hand pierced the gliding serpent.(CN)
14 And these are but the outer fringe of his works;
    how faint the whisper(CO) we hear of him!(CP)
    Who then can understand the thunder of his power?”(CQ)

Job’s Final Word to His Friends

27 And Job continued his discourse:(CR)

“As surely as God lives, who has denied me justice,(CS)
    the Almighty,(CT) who has made my life bitter,(CU)
as long as I have life within me,
    the breath of God(CV) in my nostrils,
my lips will not say anything wicked,
    and my tongue will not utter lies.(CW)
I will never admit you are in the right;
    till I die, I will not deny my integrity.(CX)
I will maintain my innocence(CY) and never let go of it;
    my conscience(CZ) will not reproach me as long as I live.(DA)

“May my enemy be like the wicked,(DB)
    my adversary(DC) like the unjust!
For what hope have the godless(DD) when they are cut off,
    when God takes away their life?(DE)
Does God listen to their cry
    when distress comes upon them?(DF)
10 Will they find delight in the Almighty?(DG)
    Will they call on God at all times?

11 “I will teach you about the power of God;
    the ways(DH) of the Almighty I will not conceal.(DI)
12 You have all seen this yourselves.
    Why then this meaningless talk?

13 “Here is the fate God allots to the wicked,
    the heritage a ruthless man receives from the Almighty:(DJ)
14 However many his children,(DK) their fate is the sword;(DL)
    his offspring will never have enough to eat.(DM)
15 The plague will bury those who survive him,
    and their widows will not weep for them.(DN)
16 Though he heaps up silver like dust(DO)
    and clothes like piles of clay,(DP)
17 what he lays up(DQ) the righteous will wear,(DR)
    and the innocent will divide his silver.(DS)
18 The house(DT) he builds is like a moth’s cocoon,(DU)
    like a hut(DV) made by a watchman.
19 He lies down wealthy, but will do so no more;(DW)
    when he opens his eyes, all is gone.(DX)
20 Terrors(DY) overtake him like a flood;(DZ)
    a tempest snatches him away in the night.(EA)
21 The east wind(EB) carries him off, and he is gone;(EC)
    it sweeps him out of his place.(ED)
22 It hurls itself against him without mercy(EE)
    as he flees headlong(EF) from its power.(EG)
23 It claps its hands(EH) in derision
    and hisses him out of his place.”(EI)

Interlude: Where Wisdom Is Found

28 There is a mine for silver
    and a place where gold is refined.(EJ)
Iron is taken from the earth,
    and copper is smelted from ore.(EK)
Mortals put an end to the darkness;(EL)
    they search out the farthest recesses
    for ore in the blackest darkness.(EM)
Far from human dwellings they cut a shaft,(EN)
    in places untouched by human feet;
    far from other people they dangle and sway.
The earth, from which food comes,(EO)
    is transformed below as by fire;
lapis lazuli(EP) comes from its rocks,
    and its dust contains nuggets of gold.(EQ)
No bird of prey knows that hidden path,
    no falcon’s eye has seen it.(ER)
Proud beasts(ES) do not set foot on it,
    and no lion prowls there.(ET)
People assault the flinty rock(EU) with their hands
    and lay bare the roots of the mountains.(EV)
10 They tunnel through the rock;(EW)
    their eyes see all its treasures.(EX)
11 They search[c] the sources of the rivers(EY)
    and bring hidden things(EZ) to light.

12 But where can wisdom be found?(FA)
    Where does understanding dwell?(FB)
13 No mortal comprehends its worth;(FC)
    it cannot be found in the land of the living.(FD)
14 The deep(FE) says, “It is not in me”;
    the sea(FF) says, “It is not with me.”
15 It cannot be bought with the finest gold,
    nor can its price be weighed out in silver.(FG)
16 It cannot be bought with the gold of Ophir,(FH)
    with precious onyx or lapis lazuli.(FI)
17 Neither gold nor crystal can compare with it,(FJ)
    nor can it be had for jewels of gold.(FK)
18 Coral(FL) and jasper(FM) are not worthy of mention;
    the price of wisdom is beyond rubies.(FN)
19 The topaz(FO) of Cush(FP) cannot compare with it;
    it cannot be bought with pure gold.(FQ)

20 Where then does wisdom come from?
    Where does understanding dwell?(FR)
21 It is hidden from the eyes of every living thing,
    concealed even from the birds in the sky.(FS)
22 Destruction[d](FT) and Death(FU) say,
    “Only a rumor of it has reached our ears.”
23 God understands the way to it
    and he alone(FV) knows where it dwells,(FW)
24 for he views the ends of the earth(FX)
    and sees everything under the heavens.(FY)
25 When he established the force of the wind
    and measured out the waters,(FZ)
26 when he made a decree for the rain(GA)
    and a path for the thunderstorm,(GB)
27 then he looked at wisdom and appraised it;
    he confirmed it and tested it.(GC)
28 And he said to the human race,
    “The fear of the Lord—that is wisdom,
    and to shun evil(GD) is understanding.”(GE)

Footnotes

  1. Job 24:11 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain.
  2. Job 26:6 Hebrew Abaddon
  3. Job 28:11 Septuagint, Aquila and Vulgate; Hebrew They dam up
  4. Job 28:22 Hebrew Abaddon