Font Size
Job 39
Dette er Biblen på dansk
Job 39
Dette er Biblen på dansk
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger, 2 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat? 3 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 4 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer, 5 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder? 6 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet, 7 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. 8 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb, 9 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? 10 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden; 11 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op. 12 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten? 13 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig? 14 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst? 15 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen? 16 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun, 17 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet, 18 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder? 19 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke. 20 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt. 21 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter. 22 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke 23 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel. 24 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde; 25 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet; 26 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker; 27 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder; 28 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb. 29 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden? 30 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede? 31 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg; 32 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne. 33 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
34 Og Herren svarede Job og sagde: 35 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!
36 Da svarede Job Herren og sagde: 37 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund! 38 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
Job 39
New International Version
Job 39
New International Version
39 “Do you know when the mountain goats(A) give birth?
Do you watch when the doe bears her fawn?(B)
2 Do you count the months till they bear?
Do you know the time they give birth?(C)
3 They crouch down and bring forth their young;
their labor pains are ended.
4 Their young thrive and grow strong in the wilds;
they leave and do not return.
5 “Who let the wild donkey(D) go free?
Who untied its ropes?
6 I gave it the wasteland(E) as its home,
the salt flats(F) as its habitat.(G)
7 It laughs(H) at the commotion in the town;
it does not hear a driver’s shout.(I)
8 It ranges the hills(J) for its pasture
and searches for any green thing.
9 “Will the wild ox(K) consent to serve you?(L)
Will it stay by your manger(M) at night?
10 Can you hold it to the furrow with a harness?(N)
Will it till the valleys behind you?
11 Will you rely on it for its great strength?(O)
Will you leave your heavy work to it?
12 Can you trust it to haul in your grain
and bring it to your threshing floor?
13 “The wings of the ostrich flap joyfully,
though they cannot compare
with the wings and feathers of the stork.(P)
14 She lays her eggs on the ground
and lets them warm in the sand,
15 unmindful that a foot may crush them,
that some wild animal may trample them.(Q)
16 She treats her young harshly,(R) as if they were not hers;
she cares not that her labor was in vain,
17 for God did not endow her with wisdom
or give her a share of good sense.(S)
18 Yet when she spreads her feathers to run,
she laughs(T) at horse and rider.
19 “Do you give the horse its strength(U)
or clothe its neck with a flowing mane?
20 Do you make it leap like a locust,(V)
striking terror(W) with its proud snorting?(X)
21 It paws fiercely, rejoicing in its strength,(Y)
and charges into the fray.(Z)
22 It laughs(AA) at fear, afraid of nothing;
it does not shy away from the sword.
23 The quiver(AB) rattles against its side,
along with the flashing spear(AC) and lance.
24 In frenzied excitement it eats up the ground;
it cannot stand still when the trumpet sounds.(AD)
25 At the blast of the trumpet(AE) it snorts, ‘Aha!’
It catches the scent of battle from afar,
the shout of commanders and the battle cry.(AF)
26 “Does the hawk take flight by your wisdom
and spread its wings toward the south?(AG)
27 Does the eagle soar at your command
and build its nest on high?(AH)
28 It dwells on a cliff and stays there at night;
a rocky crag(AI) is its stronghold.
29 From there it looks for food;(AJ)
its eyes detect it from afar.
30 Its young ones feast on blood,
and where the slain are, there it is.”(AK)
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.