28 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted ² Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber. ³ På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten; ⁴ man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker. ⁵ Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild; ⁶ i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den. ⁷ Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke; ⁸ den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den. ⁹ På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden; ¹⁰ i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet; ¹¹ man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

¹² Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted? ¹³ Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land; ¹⁴ Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!" ¹⁵ Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes, ¹⁶ den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir; ¹⁷ Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar, ¹⁸ Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler, ¹⁹ Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

²⁰ Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted? ²¹ Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle; ²² Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom." ²³ Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted; ²⁴ thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han. ²⁵ Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål, ²⁶ da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej, ²⁷ da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

²⁸ Men til Mennesket sagde han: "Se, Herrens Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."